Spis for livet – afliv kostmyterne!

iphone-2016-2017-342

Vi vil så gerne have at det ikke er sandt – at det ikke er helt op til os selv hvordan vi har det, og ja det er sandt at vi er født med et sæt gener der har betydning for hvordan og hvor længe vores krop vil fungere – men så kom epigenetikken og ødelagde DEN undskyldning også (http://videnskab.dk/krop-sundhed/store-opdagelser-epigenetik-arvelige-pavirkninger-og-forandringer og http://helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=7203/sprog=1/grp=8/menu=14/).

Du er hvad du spiser, eller rettere sagt, du er hvad kroppen optager. Og i dette blog-afsnit vil jeg forklare dig hvad det egentligt betyder – samtidig med at jeg vil aflive ALLE de kostmyter som du er blevet narret til at tro er sande via medier, dagblade, propaganda fra fødevareproducenterne (dyrefabrikkerne) og endda fra vores egen Sundhedsstyrelse.

Ja, lad os lige starte med vores egen fødevarestyrelse, og hvordan den er med til at forvirre selv den mest bevidste forbruger!

Fødevarestyrelsens projektleder for kostrådene, Trine Enevold Grønlund, siger i et interview med foodculture.dk;

“Vi laver kostrådene ud fra, hvordan den danske befolknings mad normalt er sammensat, mens man i eksempelvis Japan laver vejledningen efter, hvordan de spiser dér. Og vi ved fra analyser, at danskerne ofte spiser en eller anden form for kød til deres måltider. På baggrund af det er det vores opgave at rådgive danskerne, så man inden for en dansk kost kan leve sundest muligt. Og for danskerne vil det med al sandsynlighed ikke give mening, hvis man sagde, at røde kødtyper skulle udgå helt af kosten”.

(https://www.information.dk/debat/2016/12/officielle-kostraad-burde-anbefale-plantebaseret-kost)

I løbet af 2016 ER det slået fast i ernæringsforskningen, at den plantebaserede kost er den “diæt” der har langt de fleste sundheds gevinster. Både WHO (Verdens sundheds organisationen), Canada, Norge og England har ændret deres kostanbefalinger til være plantebaserede, for å den måde at imødekomme forskningsresultaterne og i videst mulig omfang bidrage til at reducere livsstilsproblematikker i befolkningen. Problemet/udfordringen i lille Danmark er imidlertid at Sundhedsstyrelsen fastholder at vores kostråd skal tage udgangspunkt i vores kulturelt betingede spisevaner. Som sygeplejerske, ville det svare til, at jeg anbefalede ældre at gå ture, frem for at gå i motionscenter, selvom forskning peger på at styrketræning er væsentligt for ældres sundhed, men begrundet i at vi i Danmark ikke har kultur for at ældre går i motionscenter. Det er i min verden helt gak gak og sundhedsfagligt uansvarligt, at rådgive i kultur fremfor nyeste evidens.

Og der er masser af evidens for at den plantebaserede kost plus et tilskud af B12 (som også er tilsat industridyrenes mad) er den bedste kost for os mennesker (se kilder nederst i indlægget)

download (1)

I det følgende vil jeg redegøre grundigt for den optimale ernæring, med udgangspunkt i bogen “Den plantebaserede kost” af lægen Tobias Schmidt Hansen og Klinisk diætist cand.scient. Maria Felding. Jeg har valgt netop denne bog, da den på dansk og overskueligt vis inddrager nyeste ernæringsforskning. Jeg har også brugt Maria Feldings blogindlæg om kostmyter.

Danskerne sundhedstilstand

Langt de fleste danskere begrunder deres helbredsproblemer med dårlige gener, men en genetisk disposition er ikke ens betydende med at man udvikler en given sygdom. Mit eget eksempel er, at min fars side af familien alle får kolesterol medicin pga genetisk forhøjet kolesterol. Og som plantespiser har jeg selvfølgelig et ekstremt lavt LDL kolesterol selvom jeg er genetisk disponeret. Da jeg blev ramt af stress i 2015 steg mit LDL kolesterol til øverste middel værdi, på trods af at jeg ikke spiser dyr og dyrefedt via mælkeprodukter. Stressen gjorde simpelthen at mit kolesterol blev forøget. Var jeg ikke plantespiser ville min stress have været årsagen til at jeg skulle til at have kolesterol medicin, hvilket jeg slap for pga mine madvaner. Da jeg fik styr på min stress faldt mit kolesterol igen til en kinesisk risbondes (som min læge udtrykker det).

En anden typisk undskyldning for at være ramt af sygdom er ofte at det er en naturlig konsekvens af aldring. Men siden 1993 har man faktisk haft studier nok til at skyde denne myte ned. Og nye studier bekræfter denne påstand. 75 procent af de for tidlige dødsfald skyldes uhensigtsmæssig kost, fysisk inaktivitet og rygning.

Vidste du at:

  • Mere end hver 3. har en eller flere langvarige sygdomme.
  • Næsten halvdelen er overvægtige og hver 8. er svær overvægtig.
  • Over halvdelen af de 55 årige får en hjerte-kar sygdom.
  • Hver 3. får kræft
  • Hver 3. kvinde over 55 år får knogleskørhed (skønt det at vi er en af verdens mest mælkedrikkende befolkninger)
  • Hver 8. får gigt
  • 79 danskere får hver dag diagnosticeret diabetes.
  • Cirka 2 millioner har forhøjet LDL-kolesterol
  • Cirka 1 million har forhøjet blodtryk.

De største risikofaktorer for øget dødelighed er følgende:

  1. Højt blodtryk
  2. Rygning
  3. Højt BMI
  4. Børne underernæring
  5. Højt faste blodsukker
  6. Alkoholforbrug
  7. Lavt indtag af frugt
  8. Højt indtag af salt
  9. Højt kolesterol niveau
  10. Nedsat nyrefunktion
  11. Lavt indtag af fuldkorn
  12. Lavt aktivitetsniveau
  13. Jernmangel
  14. Mangelfuld amning
  15. Lavt indtag af grønsager
  16. Stofmisbrug
  17. Lavt indtag af nødder og kerner
  18. Lavt indtag af Omega 3
  19. Lavt indtag af kostfibre.

Med udgangspunkt i ovenstående er det åbenlyst at vi som mennesker har en ret stor indflydelse på vores livslængde. Det der er NORMALT for danskere er ikke nødvendigvis OPTIMALT for vores helbred over en fuld livslængde. Et eksempel på dette er at vi kan komme til lægen med systelisk blodtryk på 140 og få alt vide at det er normalt, selvom man ved at hjerte-kar sygdom starter med et systelisk blodtryk på 115. Ligesom et kolesteroltal på 5,0 mmol/l betragtes som normalt. Store undersøgelser viser imidlertid at langt de fleste akut indlagte hjertepatienter har værdier der ligger UNDER det vi betragter som NORMALT. I følge WHO skal det samlede kolesterol altså under 3,8 mmol/l for at forebygge hjerte tilfælde, dette stemmer godt overens med store befolkningsundersøgelser af langtlevende sunde mennesker, der viser at der ikke hjerte-kar sygdomme i visse områder af Kina og Korea hvor det samlede kolesterol for befolkningsgruppen ligger under 3,6 mmol/l.

I Danmark har vi til sammenligning et gennemsnitligt kolesterol på 6 mmol/l.

Sundhedsstyrelsen begrundelse for at lægge normalværdierne på BT og kolesterol så højt er at det ikke er realistisk at lægge værdierne lavere i Danmark. What? Gad vide om befolkningen ved det? Bare i mit nærmeste netværk kan jeg med sikkerhed sige, at lægerne IKKE anbefaler ret store livsstilsændringer når patienterne udvikler sygdom. Folk går ofte bare fra lægen med en recept, og måske et løst råd om at det ville være en fordel for patienten hvis han/hun tabte sig nogle kilo eller forsøgte at stoppe med at ryge. I vores netværk er der kræftpatienter der ellers har spurgt direkte ind til ernæringens betydning og har fået at vide at det gør ikke den store forskel. Det er rystende!

Men der er HÅB, for den aller nyeste ernæringsforskning viser præcis det modsatte. Der ligger KÆMPE evidensgrundlag bag livsstilsændringerne betydning for nogle af vores mest alvorlige sygdomme. Man ved nu at plantekost alene kan vende hjerte-kar sygdomme hos mere end 75 procent således at patienten er selv helbredende uden medicin, men blot via kost ændringer.

Så lad os aflive kostmyterne, og lad os gøre det nu 🙂

 

Kostmyter

 

  1. Mælk og calcium myten.

Da jeg fik stress og valgte at skifte til plantekost for at beskytte mit endokrinologiske system, opdagede jeg at jeg selv som sygeplejerske var totalt forblændet af denne første kostmyte. Jeg var fuldstændig overbevist om, at hvis jeg ikke fik mælkeprodukter, så ville jeg få knogleskørhed. jeg har gennem årene købt økologiske mælkeprodukter, selvom jeg vidste at verdens sødeste dyr, nemlig koen, havde nogle forfærdelige betingelser ude i staldene. Jeg har selv passe køer, og hørt ko og kalv stå og kalde sig hæse efter hinanden, fordi kalvens mælk skulle ud til forbrugerne – MIG. Men jeg vidste ikke bedre, og prøvede at negligere det jeg havde oplevet. Så det var en stor lettelse for mig, da jeg fandt ud af at mælk ikke er en sund og nødvendig fødevarer, og at jeg kunne forebygge knogleskørhed langt mere effektivt på anden vis. En lang række undersøgelser viser at mælk kan bidrage til udviklingen af knogleskørhed (WHO: The Calsium Paradox), testikelkræft, brystkræft og forårsage overvægtsproblemstillinger med diabets og hjerte-kar sygdomme til følge (www.komælk.dk)

Men hvad skal man så gøre i stedet for? Som voksen skal du have 800 mg calcium pr dag, og dette får du gennem f.eks:

1 glas soyamælk m. calcium

100 g. hvide bønner

2 spsk. sesamfrø

100 g. grønkål

Jeg er glad for broccoli (44g/100 g) grønne bønner (60g/100g) havregryn (55g/100g) og alpro youghurt (120g/100 gram), ligesom jeg også er glad for vægtbærende motion (løb og crosstrainer) hvilket også bidrager til forebyggelse af knogleskørhed.

download (15)

2. Kød og protein myten.

Rigtig mange danskere tænker på kød, når man snakker om protein. Men der er så mange andre steder man kan få sin protein fra. Endda med langt mindre fedt, kolesterol og medicinrester. Mit primære indtag af protein får jeg fra linser, bønner, ærter, rugbrød og havregryn. Og modsat det som mange måske tror, så kan man sagtens få nok protein gennem vegansk kost. Danskerne får i princippet ALT for meget protein i forhold til deres behov. Der indlægges INGEN danskere på sygehuset med proteinmangel, med mindre de er gamle, syge og småtspisende.

 

 

Desuden får danskerne alt for meget af det usunde hæmjern kødproteiner. Hæmjernet skader kroppen ved at øge de frie radikaler og tarmbarrieren. Jeg får i stedet det sunde jern fra hvide bønner, soyabønner, sesamfrø og grønkål.

download (17)

3. Soya myten.

I mange mange år har man hjernevasket danskerne med den tro at soyaprodukter giver kræft. Heldigvis har forskerne sidste år slået en stor fed streg over denne myte. Planteøstrogener har altså ikke samme cancerfremmende effekt og kød østrogener. Tværtimod er der efterhånden en del evidens der peger på at soya i forskellige former kan forebygge kræft. Jeg spiser jævnligt Edamame (soyabønner) i salater og i supper, og dertil spiser jeg jo også soya youghurt og drikker beriget soyamælk i min kaffe og på mit havregryn.

Skærmbillede-2017-08-16-kl.-12.23.28

 

Du kan læse mere på Maria Feldings hjemmeside, i bogen “Den plantebaserede kost”, på youtube med karkirurgisk overlæge Mikael Bitsch (https://www.youtube.com/watch?v=4NbBRsmL6s8&t=129s) og i denne podcast med læge Tobias Schmidt Hansen (http://plantetinget.dk/?p=116)

I de vedhæftede artikler her, kan du fordybe dig i den nyeste ernæringsevidens:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3869101/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11832527

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9989963

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27242088

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28267855

https://bluezones.com/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4389471/

 

PAS GODT PÅ DIG SELV, DER FINDES KUN EN UDGAVE AF DIG!