I am … Earthling & Vegan … because…

Jeg har altid haft et stort hjerte for dyr. Jeg har altid følt mig meget forenet med de kæledyr jeg er vokset op med og har haft en naturlig omsorg og respekt for det vilde dyreliv omkring mig. Men det var først da jeg kom til at arbejde med malkekøer, at det for alvor gik op for mig, at fx køer er PRÆCIS som os! De følte sorg, når man tog deres kalve fra dem. De kaldte desperat og kunne blive aggressive i afmagt. Jeg så at køerne “holdte med hinanden” og skabte “Yndlings veninder og venner” ude på marken. Det var en kæmpe øjenåbner for mig at arbejde med et af de mest producerede industridyr i verden, og opdage … hvor ens vi var. Vi er alle EARTHLINGS!

Alligevel skulle der går mange år før jeg tog det afgørende skridt og tog moralsk afstand på HANDLEPLANET i forhold til at bidrage til udnyttelse og drab på andre følende væsener der lever i fangeskab i en kæmpe industri.

Mange mennesker tror at vegansime er en kost form! Men det er ikke rigtigt. Veganisme er en filosofi og livspraksis der udelukker anvendelsen af animalske fødevarer og biprodukter, da der tages afstand fra udnyttelse af dyr til føde, tøj og andre formål.

“Veganism is a way of living which seeks to exclude, as far as is possible and practicable, all forms of exploitation of, and cruelty to, animals for food, clothing or any other purpose”.  The Vegan Society

Livspraksis handler altså om I VIDEST MULIG OMFANG af undgå udnyttelse og drab på dyr, og det er således op til den enkelte veganer at finde ud af, hvad der individuelt er praktisk muligt.

Nogle mennesker kalder sig kost-veganere, fordi de udelukkende spiser plantebaseret, men ikke nødvendigvis afstår fra at bruge læder, silke og andre produkter fra dyr. Men i virkeligheden er veganisme et udtryk for at man afstår sig fra – i videst mulig omfang – slet ikke at indgå i udnyttelsen af dyr.

Det vigtigste er MEDFØLELSEN, som man bringer i spil, ud fra det videns-niveau man nu engang har. Og at man gør det så godt man kan, måske endda i faser, hvor man langsomt over tid udfaser de animalske fødevarer. Og at man f.eks bruger sine lædersko helt op, og efterfølgende kun køber sko uden animalske ingredienser.

Men faktisk startede min AKTIVISME på dyrenes vegne allerede i slutningen af 1980erne, da det gik op for mig, at vi testede stort set alt i vores husholdning på dyr. At dyr ikke kun blev brugt til grusomme medicinske forsøg i forhåbningen om at hjælpe mennesker, men at millionvis af dyr dagligt led, fordi vi skulle have shampoo i vores hår og neglelak på vores fingre.

I løbet af min gymnasietid var jeg involveret i både Greenpeace og i Forsøgsdyrenes Værn. Først mange år senere mødte jeg mennesker på Facebook, som så dyr på lige fod med mig, og jeg opdagede filmene: Mød dit kød, Earthlings, Cowspirazy, Live and let live, Vegucated, What the health, Forks over knives, Food Choices, Food.inc, Dominion og Before the flood.

Så lad os starte med at løfte sløret for, hvordan vores fælles Earthlings behandles i forsøgs-industrien:

 

Forsøgsdyrene, dem som ingen passer på.

I mine unge år gik jeg rigtig meget op i forsøgsdyrenes vilkår. Jeg var med i foreninger og holdte oplæg og happenings på mit gymnasium og andre steder. Det tætteste jeg kom på at være rigtig AKTIVIST. Men bevidstløsheden tog over og jeg købte ukritisk de produkter til pleje og husholdning som jeg fandt bedst. I dette blogindlæg forklarer jeg lidt om hvad du kan gøre, hvis du gerne vil vise forsøgsdyrene mere compassion – og du kan rent faktisk gøre en kæmpe forskel, når du køber ind 🙂

Der er et stabilt antal brugte forsøgsdyr i Danmark årligt på omkring 350.000 individer.

Cirka 220.000 af dem bliver brugt til forskning i sygdomme hos mennesker, mens resten bliver brugt til undervisning, forskning i dyrs sygdomme og lægemiddel forskning.

Foruden de 350.000 forsøgsdyr bliver der brugt cirka lige så mange til avl og organudtagning, men disse indgår ikke i statistikken selvom de også bliver brugt til forskning.

På verdensplan er tallet cirka 100-200 millioner forsøgsdyr og det værste er, at langt de fleste af disse liv bliver misbrugt og taget, fordi vi nægter at koordinere indsatsen, men hellere vil konkurrer om hvor dygtige forskere vi er i hver vores eksplicitte lande.

 

De fleste dyr (ca. 50 procent) bliver brug på hjerneforskning, det vil sige for at blive klogere på hjernesygdomme, herunder også hvordan forskellige naturlige og kemiske stoffer påvirker hjernen.

I cancer forskningen bruges alene 8-9 procent af forsøgsdyrene, en stor del af dem indenfor rygerelaterede lungesygdomme.

Og forskning i hjerte- og karsygdomme trækker 2-3 procent af dyrene.

Sørgeligt nok bruger vi masser af dyr på at teste cigaretter, euforiserende stoffer, skydningsforsøg, genmanipulation og til kosmetiske forsøg.

 

3716a798a6c2f8d4de604ca3f7536f2b--animal-testing-the-human-body

Disse tal afspejler sådan cirka også hvad andre lande procentuelt anvender deres dyr til.
Der bruges mange forskellige dyr i forsøg, men 90 procent er stadig mus og rotter. Mus og rotter er billige at holde og avle, og man ved en masse om deres biologi. Man kan undre sig over det store antal mus og rotter i forsøg, taget i betragtning at forskning allerede for mange år siden, har vist, at det ikke medfører særligt sikre data (Kilde: forsoegsdyrenes-vaern.dk/forsog-pa-dyr/den-blinde-tro-pa-dyremodeller/ )

Anvendelse af katte og hunde er på tilbagegang som forsøgsdyr til forskning i menneskets sygdomme, og her har man erstattet med grise. Der er netop nu fokus på grisens ligheder med menneskes organer.

 

Man kan spørge sig selv, om vi kan undgå brug af forsøgsdyr?

Som sygeplejerske vil jeg sige NEJ, det har lange udsigter til at blive realistisk. Men det er noget forbandet svineri, at der skal et helt EKSTREMT antal dyr til forskning, fordi vi vil konkurrere i forskning. Jeg har siden 80erne haft den holdning, at vi skal lave et internationalt forskningscenter, hvor resultaterne er under international styring og kontrol – og GRATIS for alle virksomheder. Man kunne uden problemer lave forskellige centre rundt omkring i verden, hvor man specialiserede sig indenfor forskellige grene af forskningen.

 

Det er fuldstændig uhyrligt, at så mange dyr skal lide, fordi vi vil konkurrere med hinanden.

 

Vi har efterhånden udviklet så mange testmetoder der ikke inkluderer dyr, at der bør laves en ny række retningslinjer på, hvilke forsøg der ikke længere må anvendes dyr til (Kilde: forsoegsdyrenes-vaern.dk/dyrefri-metoder/stottede-projekter/ ) Uanset hvad, så er der intet der retfærdiggør brug af forsøgsdyr.

 

Hvis du ligesom mig, gerne vil have stoppet denne galskab, så er det faktisk det letteste sted at stoppe ved dig selv. Nemlig ved at du som forbruger er bevidst, varsom og opmærksom på hvilke plejeprodukter, husholdningsmidler og medicinske præparater du anvender.

 

Du kan læse meget mere om hvordan du kan leve dyrevenligt på:

Facebook gruppen – Ikke testet på dyr: https://www.facebook.com/groups/620262138138477/

https://anima.dk/

forsoegsdyrenes-vaern.dk/

http://www.crueltyfreeinternational.org/why-we-do-it/arguments-against-animal-testing

https://www.peta.org/blog/top-five-reasons-stop-animal-testing/

 

Underholdningsdyr – har du også været der?

doplhinEn af de mest rædselsfulde oplevelser jeg nogensinde har haft, var at jeg betalte for at min datter og jeg kunne svømme med frie delfiner i en bugt. Da vi kom til området fik vi at vide, at delfinerne var blevet syge og derfor kommet i bassin. Jeg spurgte bekymret om de så havde overskud til besøg fra os, og “ja da… selvfølgelig”. Mit hjerte blev nærmest knust da jeg så dem ligge triste hen i bassinet, lagt væk fra det liv der oprindelig var deres. I dette blog indlæg vil jeg forklare lidt om hvordan de forskellige underholdningsdyr lever, og hvorfor vi straks må stoppe med at bidrage til undertrykkelse og tortur.

Følgende tekst er fra World Animal Protection.

Selv vilde dyr, der er avlet og født i fangenskab, har stadig alle deres vilde instinkter intakte. De er ikke blevet domesticerede – i modsætning til hvad mange udbydere af underholdning med vilde dyr påstår.

Dyrene har ikke plads nok til at bevæge sig på, sociale flokdyr holdes ofte lænket og isoleret, mens dyr, der i naturen lever alene, tvinges til at være tæt på artsfæller. Arter, der i naturen aldrig ville være i nærkontakt, tvinges ofte til at leve side om side. Mange af de dyr, der bruges i underholdning, er meget intelligente og har komplekse sociale behov, som de ikke kan få opfyldt i fangenskab. Det gør dem stressede, syge og giver dem psykiske lidelser.

Mange turister opsøger underholdning med vilde dyr, fordi de er dyre elskere og ønsker at opleve de eksotiske dyr på tæt hold. De ved typisk ikke at de bidrager til udnyttelse og mishandling af dyr, fx:

  • Elefantunger bliver indfanget fra naturen og knækket psykisk. De bliver isoleret, sultet og tæsket. Elefanttrænerne bruger stokke med skarpe kroge til at kontrollere elefanterne, når de bærer rundt på turister eller optræder i shows.
  • Tigerunger tages fra deres mødre og får ofte hevet tænder og kløer ud. Voksne tigre bliver slået for at få dem til at lystre, og når de ikke vises frem for turister, sidder de typisk i små, trange bure.
  • Løveunger fjernes fra deres mødre og er i menneskehænder dagen lang. Det er ekstremt stressende for dem. Voksne løver mishandles for at få dem til at være så føjelige, at turister kan gå ture med dem
  • Makakaber tvinges til at stå på to ben, ved at ejeren trækker hårdt op i deres stramme kædehalsbånd. De bliver tæsket, indtil de lærer at holde rekvisitter og have tøj på.
  • Delfiner, spækhuggere og søløver lever i klorfyldte bassiner, som langt fra kan leve op til de tusindvis af kilometer åbent hav, de boltrer sig på i naturen. Mange bliver syge og dør efter kort tid i fangenskab.

Underholdning med vilde dyr frarøver naturen for mange tusinde dyr hvert år og har – i modsætning til hvad mange turister tror – sjældent en kulturel oprindelse. Aktiviteterne er typisk opstået som en måde til at tjene penge på turister. Og uanset hvilken oprindelse aktiviteten har, er mishandling af dyr ikke en acceptabel måde at tjene penge på.

https://www.worldanimalprotection.dk/

Selv herhjemme har vi skal forhold i zoologiske haver som er laaangt fra dyrenes naturlige habitus, og danskerne har for vane og tage en “hyggelig familietur” ud til disse steder uden at tænke over at de derved bidrager til at de zoologiske haver kan indkøbe nye dyr. Og at folk fx kan tro, at cirkus kunstner er noget vilde dyr har lært via belønning, er helt utroligt naivt.

Meeeennnn …. vi har jo udrydningstruede arter der er behov for beskyttelse… Ja, det er sandt, men spørgsmålet er om disse arter synes det er fantastisk at blive gloet på dagligt af andre earthlings? Vi bliver nødt til at spørge os selv, hvad vi har gang i?  Vi taler hele tiden om humane forhold for dyrene og humane aflivninger, men er vi virkelig den bedste udgave af HUMAN der findes?

Heldigvis er der efterhånden sat massivt ind overfor vilde dyr i cirkus. Men det har krævet et vedvarende pres fra dyrevelfærdsorganisationer, at få politisk opbakning til at frigive disse dyr til bedre forhold fx: https://www.dr.dk/ligetil/staten-koeber-cirkuselefanter-11-millioner-kroner.

Vi kan sagtens finde på hygge sammen med vores børn, hvor de kan komme tættere på dyr uden at det koster dyrene noget som helst. Følg disse råd for dyrevenlig ferie og fritidshygge 🙂

1. Oplev vilde dyr i naturen

I naturområder og nationalparker på land eller i vand er der ofte gode muligheder for at se dyrene i deres naturlige omgivelser. Hvis man vælger en bæredygtig og ansvarlig udbyder, kan man være med til at støtte beskyttelsen af vilde dyr i naturen.

2. Se ikke vilde dyr optræde

Køb ikke billet til delfinarier eller andre attraktioner, hvor vilde dyr optræder. Vær opmærksom på, at der kan være underholdning med vilde dyr inkluderet i arrangerede udflugter. Spørg, før du køber.

3. Betal ikke for at se dyremishandling

Køb ikke billet til underholdning, hvor dyr optræder. Det gælder ikke kun arrangementer med vilde dyr, men blandt andet også tyrefægtning, hane- og hundekampe.

4. Betal aldrig for at få taget billeder med vilde dyr

Mange vilde dyr i fangenskab er blevet fjernet fra naturen, og deres mødre er ofte blevet dræbt under tilfangetagelsen. Ofte får dyrene fjernet tænder og bliver bedøvet, så de nemmere kan omgås mennesker.

5. Overvej det grundigt, før du besøger zoologiske haver

I mange zoologiske haver verden over prioriteres dyrenes behov i alt for lav grad. De lever for eksempel i for små bure med for dårlige muligheder for at følge deres naturlige adfærd, og de betalende gæster kan komme alt for tæt på dyrene til, hvad der er behageligt for dyrene. Zoologiske haver med en seriøs interesse i artsbevarelse bør have dyrevenlige avlsprogrammer med henblik på at bevare dyrearterne.

6. Rid ikke på dyr

Vilde dyr, som f.eks. elefanter, bliver indfanget i naturen for at kunne bruges som ridedyr for turister. Før de rider eller lærer tricks, bliver elefanter mentalt ”knækket” under store fysiske og psykiske lidelser. De er typisk lænket det meste af dagen og får ikke den pleje, elefanter skal have. Hvis du vil på ridetur på dromedar eller hest eller på tur i en trækvogn, så undersøg først, hvordan dyrene reelt set har det i deres job, så bestemmer du dig nok om.

8. Køb ikke souvenirs fra vilde dyr

Souvenirs, der stammer fra vilde dyr, er for eksempel pels, elfenben og tænder. Dyrene er måske truede, eller de kan være opdrættet under mangelfulde forhold.

9. Undgå mad fra mishandlede eller truede dyr

Undgå madvarer fra dyr, der er blevet slagtet på inhuman vis – for eksempel foie gras fra tvangsfodrede gæs, hajfinnesuppe eller ’bushmeat’. I det hele taget kan man sagtens spise sig mæt indenfor de forskellige traditionelle køkkener, og bede restauranten om at servere retten uden kød i.

10. Klag lokalt

Hvis du overværer mishandling af dyr på en rejse, er det en god ide at optage eller fotografere, hvad du ser. Fotografier og videooptagelser er uvurderlige beviser, men betal aldrig andre for at lave optagelserne. Samtidig er det vigtigt, at du protesterer lokalt. Informér dit rejsebureau, dit hotel, det lokale turistkontor eller evt. en dyreværnsorganisation.

Industridyr – er du hvad du spiser?

 

“Vi tænker ikke så tit over, at det hakkede kød eller flæskestegen i køledisken har haft et liv, før det blev skåret op i pæne stykker så vi kunne købe det”.

Men inderst inde ved vi jo godt, at vi har industridyr, der lever i fangeskab. Mange af dem under forhold vi ikke ville byde vores hund eller vores kat – og alligevel er vi blevet så bevidstløse under vores indkøbsture – og så distancerede, at vi ikke tænker dybere over det liv der engang var. Som forbrugere laver så at sige STRUDSEN.

strudsen

Sagen er, at landbrugs-industrien, sørger for at efterkomme forbrugernes efterspørgsel- Landbruget gør det der skal til for at overleve. Dyrene er blevet en forretning. Jo mere presset forretningen er, jo flere kompromisser med de levende følende væsener de har ansvaret for. Landmændene kan enten lære at lukke ned for følelserne og moralen, eller gå til grunde psykisk i en benhård industri, der er langt fra den natur landmanden dybest set elsker.

Så lad os starte ved de mindste væsener, nemlig kyllinger og høns:

Jeg har en særlig kærlighed til høns eftersom jeg selv har rescue høns i baghaven. Førhen troede jeg at høns var lidt dumme og små-aggressive. Men det var lige indtil jeg en dag så, at vores fører-høne hjalp de andre høns efter et besøg af naboens kat. Først jagede hun katten væk fra den høne den var ved at overfalde, bagefter gik hun rundt i haven og hjalp alle de andre høns med at få deres fjerdragt på plads, der hvor de ikke selv kunne nå. Mine høns kommer fra familier der ikke ville have dem mere, og de bor hos mig i hele baghaven lige indtil de stiller træskoene, hvorefter de får en værdig skov begravelse.

IMG_3334

♥♥♥

 

Men vores industrihøns har en langt værre og grufuld skæbne. Allerede på rugeriet starter deres liv med stress, under den såkaldte kønssortering.

 

Hanekyllinger hakkes i stykker i en kødkværn, mens hunkyllinger transporteres ud til store industrianlæg, hvor de får ganske får 1 år til at lægge så mange æg som muligt til producenterne.

 

Høns-rugeriet-01-1200x600

Hvis det er kødkyllinger læsses begge køn via transportbåndet ned i kasser og fragtes til landmændene fra rugerierne.

 

Der produceres hvert år mere end 125 mio. slagtekyllinger i Danmark hvoraf ca. 98 procent er industrikyllinger.

Industrikyllinger er en hybrid eller en kyllingelinje, der er fremavlet til at vokse unaturligt hurtigt. Den race som bruges i Danmark hedder Ross 308. Den unaturlige vækst betyder, at industrikyllingerne vokser fra 40 gr. Til 2 kg. På ca. 35 dage hvorefter de slagtes. De tager i gennemsnit 63 gr. på om dagen.

Den hurtige vækst har store konsekvenser for kyllingernes helbred og adfærd. De indre organer har svært ved at følge med, og det er ikke ualmindeligt at kyllingerne falder døde om fordi hjertet svigter. Industrikyllingernes ben kan heller ikke følge med, og de fleste kyllinger sidder derfor ned fra de er 2-3 uger gamle, da benene ikke længere kan bære deres vægt.

De udvikler et uforholdsmæssigt stort brystparti som påvirker kyllingernes tyngde- og balancepunkt, så de tipper forover. Mere end 3 ud af 4 kyllinger kan ikke gå normalt op til slagtetidspunktet. (Kilde: dyrenes beskyttelse og fødevarestyrelsen).

 

 

Af de cirka 125 millioner kyllinger får knap 2 procent brudskader på vinger og ben, når de fanges af fangemaskinen i hallen, det vil sige at cirka 7000 kyllinger hvert år får en lidelsesfuld rejse fra opdrætshallen til slagteriet med skader på kroppen. (https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kontrolkampagner%20-%20veterin%C3%A6r/2014/Slutrapport%20slagtekyllinger%202014.pdf)

kyllinge transport kasser

Når de kommer frem til slagteriet venter aflivning ved ophængning i benene, og deres hovedet føres så vidt muligt ned i et vandkar med strøm, hvorved de helst skulle miste bevidstheden. Dyreetisk Råd bemærker;

“ved bedøvelse af slagtekyllinger og ænder forekommer det jævnligt, at dyr kommer op af bedøvelseskarret tilsyneladende ved fuld bevidsthed”. Der er betydelig diskussion om, hvorvidt bedøvelse gør fuglene bevidstløse, og det er muligt, at stødet blot er en “voldsom, smertefuld oplevelse”. 

 

Danske dyrlægers fagtidsskrift skriver, at bedøvelse af fjerkræ i elektrisk vandbad med efterfølgende automatisk overskæring af dyrenes hals er problematisk

“… idet nogle af dyrene kun passerer forbi uden at være ordentligt stukket, således at de afbløder, men vågner inden de nedsænkes i skolde-karret”.

Således bliver nogle af dyrene kogt levende.

 

 

Det vi ser som forbrugere, er den fint vaskede kylling i køddisken, ikke hele historien der ligger bag. Vi får at vide, at lyst kød er sundere end rødt kød. Men er det sundt for sjælen?

spise kylling

 

Hvad så med de høns der har lavet æg til os, får de en mere human afslutning på livet?

I Danmark har vi omkring 3 millioner æglæggende høner, fordelt på 170 besætninger, der producerer 66.000 tons æg om året. Aflivning af æglæggende høns sker som regel ved brug af et såkaldt “mobile chicken slaughter unit,” via en voldsom metode. 

 

 

 

mobil chicken slaughter unit

Hønsene bæres ofte direkte fra produktions-staldene ud til en maskine, der bedst kan betegnes som en stor kværn. Hønsene bæres ud til maskinen uden megen hensyn til deres velfærd – ofte bæres de i benene med hovedet nedad, og kastes ned i maskinen. Her bliver de først gasset med kuldioxid, og derefter kørt hele gennem en kværn. I den anden ende af maskinen produceres en masse – også kendt som chickpulp – der i Danmark bruges til minkfoder (Se alt kildematriale her: https://anima.dk/fakta-om-dyrene/landbrugsdyr/%C3%A6gl%C3%A6ggende-h%C3%B8ns)

Hvad så med grisene?

Grise er et af de klogeste dyr på kloden – klogere end hunde og tre-årige børn! Disse medfølende dyr danner fra naturens side tætte sociale bånd, styret af hunnerne som opdrager deres unger sammen. Det kan måske overraske dig at lære, at grise drømmer, bygger rede når de skal fare, er utroligt renlige og genkender deres navn.

tam gris

Danmark producerer årligt 29 millioner grise under trange forhold i staldmiljøer. 90% af det svinekød der produceres i Danmark eksporteres til udlandet, og konkurrencen om at producere flere dyr på mindre tid og plads er derfor stor. De 5 største dyrevelfærdsproblemer i den danske svineproduktion er;

  • Rutinemæssig halekupering og kastration af pattegrise. Halekupering sker uden bedøvelse.
  • Pattegrise aflives ved at slynge dem mod jorden i bagbenene
  • 25.000 pattegrise dør hver dag i Danmark
  • 80% af slagtesvin lider af mavesår
  • Avlssøer fikseres i små bokse

En tidligere staldmedarbejder, beskriver det således til Anima;

Vi måtte nærmest slå dem gule og blå for at få dem ind i farebåsene. De vil simpelthen ikke derind, når de har prøvet det før. De ved, at de hverken kan vende eller røre sig derinde. Det er den rene tortur, de går ind til.

alvssøer

Når en alvsso har faret ligger hun i fareboksen i mellem 5-8 uger for ikke at skade sine unger. I denne fareboks har hun 6 cm mere at leve på end hendes egen kropslængde.

Når vi spiser produkter med grisekød er der altså et andet levende væsen der har været fikseret fra 5 uger (hos ikke amme søer) til 8 uger hos ammesøer hele 2,5 gang på et år. Prøv at forestil dig at din hund skulle leve i sin hunde kurv hele 20 uger ud af 52 uger HVERT ÅR HELE SIT LIV!

Veldokumenteret at fiksering fører til:
› Fysiologiske stress reaktioner
› Hindrer fri rejse/lægge sig adfærd,
› Ingen mulighed for termoreguleringsadfærd
› Øget frekvens af slag/og trykskader fra inventar
› Reduceret muskel- og knoglestyrke, reduceret hjerte-kar sundhed
› Reduceret klov- og bensundhed

(Kilde: Det jordbrugsvidenskabelige fakultet Århus Universitet).

Der har længe været medie bevågenhed på den vold der er mod vores grise i Danmark, selvom det måske ikke lyder af meget af Dyrlægerne har måtte indberette 450 volds-skader på grise, så er der endelig åbnet op for et stort problem. Ingen ser hvad der sker inde i staldene, derfor er de 450 indberettede skader nok ikke den fulde sandhed om den vold grise reelt set udsættes for. Der har siden 2008 været over 700 sager, hvor Fødevarestyrelsen har givet indskærpelser eller politianmeldt landmænd for vold mod svin, ofte ved brug af tatoveringshammeren.

To nye rapporter fra Københavns Universitet viser også, at tatoveringshammeren ikke kun bliver brugt til at mærke grisene. Den er det hyppigste identificerbare redskab, når man undersøger grise, der kommer til slagteriet med mærker efter tæsk. Der er tilfælde, hvor grise er blevet slået 10, 20 eller helt op til 50 gange med hammeren.

(Fødevarestyrelsen: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/foedevarestyrelsen-uacceptabelt-450-svin-blev-slaaet)

Landmand Johannes Nielsen fra Galten i Østjylland fortæller, at han har fået nok. Han vil ikke længere behandle sine dyr på den måde, som han siger:

“Jeg kan ikke klare det mere.”

Derfor har han fået produceret en video, hvor han viser, hvordan han selv tatoverer sine grise, før de forlader hans gård. (https://localeyes.dk/a09116-1234-advarsel-voldsomme-billeder-landmand-har-faaet-nok/)

tatoveringshammer

 

Udover de skader der registeres af tatoveringshammeren, så skønnes der, at der fra cirka hver 5. producent afleveres svin med andre voldsskader fx slag med kæder og værktøj. (https://foodculture.dk/produktion/dyrevelfaerd/2014/faerre-slagmaerker-hos-svin)

 

slagværktøj

Slagteprocessen foregår på den måde, at grisene holdes i slagtestalden de samme små grupper som under transport.

 

Efter et par timer i foldene drives de enkelte grupper af grise frem til bedøvelse. Det sker automatisk og uden brug af el-drivere. Grisene bedøves med luftarten kuldioxid (CO2), ved at de ledes ind i bedøvelsesanlægget, der er en gas-bur ala en ’elevator’, som sænker grisene ned i en grube med kuldioxid (kuldioxid er tungere end luft). Indåndingen af kuldioxiden resulterer i, at de bliver bevidstløse. Som man kan høre på videoen skriger grisene meget højt imens de indånder gassen. Og de har cirka 15 sekunders “dødskamp” hvor de vælter rundt imellem hinanden i et forsøg på at slippe ud og væk fra buret.

Jeg er selv uddannet soldat, og har prøvet en gas-øvelse med meget mindre koncentrationer af gas end det grisene udsættes for. Det gør simpelthen vanvittigt ondt i øjne, næse og svælg – og man går helt sikkert i panik, hvis man ikke har mulighed for at komme væk. Jeg har set store stærke mænd vride sig af smerte efter gasøvelser. Det vi gør mod grisene her er IKKE humant!

Donald Broom, der er professor i dyrevelfærd på Cambridge Universitet, udtaler:

“Når kuldioxid bliver brugt, er dyrevelfærden dårlig, indtil dyrene mister bevidstheden, normalt omkring 30 sekunder efter. De gisper, kaster med hovederne og skriger.”

 

grise i slagtestald, gasbur

Her kan du se en film, der viser den metode der anvendes på vores danske slagterier: https://www.youtube.com/watch?v=iDj-ywtnjmU

Efter gasningen hæves elevatoren op igen og åbnes, så de bevidstløse grise triller ud på et bord. De bevidstløse grise hæves op i det ene bagben i en kæde, hvorefter de stikkes i halspulsåren og dør som følge af blodtab. Som regel stikkes de med en særlig kniv, der er hul og forsynet med en slange, så blodet automatisk opsamles gennem kniven. (https://lf.dk/viden-om/foedevareproduktion/slagtning/svineslagteri).

“Når vi som forbrugere lige lyster en leverpostejmad, en grillpølse eller en flæskesteg er det altså dette her vi – uden at ville det – er med til at støtte. Spørgsmålet er derfor også om det ikke er bedre at bytte grisekødet ud med en plantebaseret variant? I hvert fald bliver vi nødt til at spørge os selv om vi kan acceptere opdræts-, transport og slagtemetoderne. Er vi HUMANE eller er vi selv nogle svin?” 

Og hvad med køerne?

Produktionen af mælk har nogle kæmpe store konsekvenser for dem der skal levere den. For at køer kan producere mælk, skal de først have født en kalv. Og for at blive ved at producere mælk, skal de have en ny kalv hvert år.

Koen starter sit liv som kalv. Hunkalve kaldes kvier, indtil de har fået deres første kalv – herefter kaldes de køer. Kvier insemineres, når de er 13-16 måneder gamle. De er drægtige (gravide) i ni måneder, og kælver første gang, når de er ca. 2 år gamle. Samtidig begynder de at give mælk.

Tre måneder efter kælvningen bliver køerne insemineret igen. To måneder inden næste kælvning stoppes malkningen for at give koen ro. Umiddelbart efter kælvningen begynder man at malke koen igen. Kalven tages som oftest fra koen et par dage efter kælvningen, hvorefter den lever af mælkeerstatning, kraftfoder og hø.

De fleste malkekøer i Danmark bliver slagtet, når de har givet mælk i 3-4 år, fordi de producerer mindre mælk med alderen. En almindelig malkeko får således 2-3 kalve i sin levetid. (https://lf.dk/viden-om/landbrugsproduktion/husdyr/kvag)

I Danmark har vi omkring 500.000 malkekøer, der hver producerer gennemsnitligt 9.000 kg mælk årligt, eller 25 – 40 liter dagligt. De største dyrevelfærdsproblemer i dansk mælkeproduktion er;

  • 72% af danske malkekøer kommer aldrig på græs
  • Ko og kalv adskilles få timer efter fødsel
  • Alle konventionelle kalve afhornes
  • Tusindvis af tyrekalve aflives kort efter fødslen
  • Mange køer lider af yverbetændelse(kilde: landbrugsstyrelsen)

Min oplevelse er, at de fleste køer reagerer på at få fjernet deres kalv. Moderen kalder og kalder med en helt specielt lyd. Nogle køer bliver også aggressive når landmanden forsøger at få kalven fra hende. Da jeg var i landbruget så jeg også køer, der havde mistet 2-3 kalve, som blev helt apatiske. Det er meget besnærende at tro at det skyldes hun er ligeglad, men man skal være særdeles tykhudet og en dårlig observatør uden at opdage den sorg hun rammes af. Mange landmænd bliver med tiden forråede, og ser og hører ikke længere reaktionerne mellem ko og kalv. Nyfødte kalve må ikke stå sammen med andre kalve, da de sutter på hinanden og det forøger risikoen for mave infektioner. I danmark dør en del kalve af infektioner alligevel. (https://www.berlingske.dk/samfund/kalvene-doer-alt-tidligt-af-mangel-paa-maelk)

Der fødes omkring 100.000 tyrekalve i mælkeproduktionen årligt. 30.000 af disse kalve, som er af Jersey-race, bliver aflivet kort efter fødslen, da de er for små til at kunne opfostres til kødkvæg. Resten, 70.000 tyrekalve af andre racer, bliver adskilt fra koen, og opdrættes herefter på gården, indtil de sælges videre til en kalveproducent. (Kilde: landbrugsstyrelsen)

Når jeg går rundt her i Erritsø hvor jeg bor, og ser på de køer og kalve (kødkvæg) der går sammen på marken, er koen særdeles årvågen i forhold til kalven og kalvene prioriterer tæt samvær med deres mødre. Også selvom den bruger tid sammen med sine “venner”. For køer og kalve danner livslange venskaber. Det ved jeg, fordi jeg har oplevet det med mine egne øjne, men det er også velbeskrevet i litteraturen.

cow calf love

Og så er der lammene…

Ewe and her new-born lamb at Sparsholt College in Hampshire

Det er ganske svært at finde oplysninger på nettet omkring opdræt og slagtning af lam. Men det betyder ikke, at der ikke er betydelige velfærdproblemer forundring med lamme produktionen. Til min store overraskelse tages de fleste lam også fra deres mødre efter et par døgn, og jeg måtte ty til youtube for at finde film af henholdsvis slagtning og klipning af får. Halerne klippes systematisk af lammene for at undgå at de samler afføring bagtil, der kan tiltrække fluer. Når det foregår industrielt fanges lammene og bindes fast på en dertil indrettet “bænk”.

 

At producere en lammekølle til danskerne er moralsk problematisk, fordi det kræver en produktion, hvor man fratager lammet muligheden for at vokse op hos sin mor. At producere uld er en endnu større moralsk problemstilling i det klipning af får oftest foregår på en grusom måde: https://www.peta.org/issues/animals-used-for-clothing/wool-industry/

Det er ikke lam til påske og uld i vores beklædning der er problemet. Man høster Lanolin til en lang række pleje og husholdnings-produkter fra får og lam.

Her kan du se en lille dokumentar om lammene korte og hårde liv: https://www.youtube.com/watch?v=5YDT4RLPIgA

Her kan du se hvordan lam slagtes i danmark, læg mærke til børnenes ansigter. Børn viser ofte de reneste følelser, når de ser grusomhed mod dyr: https://www.youtube.com/watch?v=BO5eHok9JEw

Her kan du se hvordan får klippes (se fra 1.48):  https://www.youtube.com/watch?v=0W2QRS-f5BA

 

wool industri2

 

Her man du se videoen “Mød dit kød”, hvor du kan se hvordan dansk kød produceres: https://www.youtube.com/watch?v=IHisXuzlrRM&t=1s

Her kan du se kommentarer på dokumentaren “Det store svinerige”: https://www.youtube.com/watch?v=tjvIsVU5Uis

Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om landbrugsdyr: https://anima.dk/om-anima/ofte-stillede-sp%C3%B8rgsm%C3%A5l/landbrugsdyr

Du kan høre min oplevelse af at arbejde med malkekøer her:

Arts-racisme, arts-undertrykkelse og relevante begreber i veganismen

 

Langt de fleste mennesker jeg kender, elsker dyr… Og dem der ikke holder af dyr, har i hvert fald ikke lyst til at skade dem. Alligevel sker der noget i den bevidstløse forbruger, simpelthen fordi det er så umuligt for os at gennemskue hvad vi betaler andre for at gøre mod de dyr vi elsker, holder af eller ikke har nogen interesse i at skade. I dette blogindlæg fortæller jeg om hvorfor vi betaler andre for at holde dyr fanget under uacceptable forhold, og også betaler andre for at slå dem ihjel på måder vi ikke ville accepetere hvis vi vidste hvordan det blev gjort.

52051125_761588860892335_3757846167795269632_n

Speciesisme, kan også kaldes artschauvinisme bygger på ideen om at forskellige væsener bør have forskellige rettigheder på grund af deres art. Richard D. Ryder er ophavsmand til begrebet, som han skabte tilbage i 1970 og som kan ses som fordomme rettet mod andre ikke-humane væsener, på linje med sexisme og racisme.
Begrebet speciesisme bruges oftest i diskussionen af dyrs rettigheder. Især filosoffen Peter Singer er kendt for sine argumenter for menneskets tendens til at udvise speciesisme gennem undertrykkelse og udnyttelse af andre levende væsener. En anden filosof Tom Regan mener at alle dyr har naturlige rettigheder, såsom retten til frihed og til at leve livet, og at dyr ikke kan tillægges en mindre værdi, fordi de ikke kan tale egen sag eller udtrykke menneskelige følelser gennem f.eks gråd.

Carnisisme er et begreb, der anvendes i diskussioner om menneskehedens forhold til andre dyr, defineret som en fremherskende ideologi , hvor folk støtter udnyttelse og drab på dyr, for at kunne konsumere dyrets kød eller dyrets biprodukter fx æg eller mælk. Carnisisme bygger på et dominerende trossystem understøttet af en række forsvarsmekanismer og for det meste ubestridte antagelser fx. at dyr ikke har følelser på en måde, der kræver menneskelig indgriben overfor industrialisering af dem og deres liv. Altså samme argumentation som der blev anvendt i slaveriet af sorte i sydstaterne. Begrebet carnisisme er skabt af socialpsykolog og forfatter Melanie Joy der i 2001 skrev bogen “Hvorfor vi elsker hunde, spiser grise og går i ko-skind”. Centralt for ideologien er accepten af ​​kødspisning som “naturlig”, “normal”, “nødvendig” og (nogle gange) “god”. Et vigtigt træk ved carnisisme er klassificeringen af ​​kun bestemte arter af dyr, kan ses som fødevarer og en accept af at de dyr vi kan spise, må behandles med en højere grad af ligegyldighed og grusomhed end de dyre racer, der betragtes som kæledyr. Et eksempel herpå er, at kalve må tages fra deres mor efter 12-24 timer, mens det er ulovligt at fratage hundehvalpe og kattekillinger før de er færdig ammet af deres mor. Klassifikation af henholdvis “spise-dyr” og kæledyr er kulturelt relativ, fx spises hunde af nogle mennesker i Korea, men kan være kæledyr i Vesten, mens køer spises i Vesten, men beskyttes af størstedelen af den indiske befolkning.

Veganisme er en filosofi og livspraksis der udelukker indtagelse af animalske fødevarer og biprodukter, da der tages afstand fra udnyttelse af dyr til føde, tøj og andre formål.

“Veganism is a way of living which seeks to exclude, as far as is possible and practicable, all forms of exploitation of, and cruelty to, animals for food, clothing or any other purpose”.  The Vegan Society

Livspraksis handler altså om I VIDEST MULIG OMFANG af undgå udnyttelse og drab på dyr, og det er således op til den enkelte veganer at finde ud af, hvad der individuelt er praktisk muligt.

Nogle mennesker kalder sig kost-veganere, fordi de udelukkende spiser plantebaseret, men ikke nødvendigvis afstår fra at bruge læder, silke og andre produkter fra dyr. Men i virkeligheden er veganisme et udtryk for at man afstår sig fra – i videst mulig omfang – slet ikke at indgå i udnyttelsen af dyr.

Det vigtigste er MEDFØLELSEN, som man bringer i spil, ud fra det videns-niveau man nu engang har. Og at man gør det så godt man kan, måske endda i faser, hvor man langsomt over tid udfaser de animalske fødevarer. Og at man f.eks bruger sine lædersko helt op, og efterfølgende kun køber sko uden animalske ingredienser.

Det kræver MOD at stå udenfor den kulturelle spise-norm, det kræver vedholdenhed at lære sig nye vaner, det kræver tålmodighed med sig selv og andre at være social som veganer og det kræver tilgivelse, når man fejler, falder i eller har tilbagefald. Man må ikke undervurdere, hvor hårdt traditioneller og kulturelle normer sidder fast i os, selvom vi måske har etiske behov, der trækker os væk fra den herskende kultur med at udnytte andre levende væsener til egen vinding skyld.

Be compassionate – også overfor dig selv ❤