The Healing Journey 3: De livsvigtige relationer

Nu er vi kommet til 3. session af The Healing Journey, og denne gang handler det om de livsvigtige relationer.

Men inden vi kommer dertil, skal vi lige opsummere på 1. og 2. session omkring ernæring, aktivitet og hvile.

Jeg vil gætte på, at mange af jer dagligt er udfordret i forhold til hvad I har LYST til at putte i munden, i forhold til hvad I ved kroppen har BEHOV for. Ligesom de fleste af jer i sidste måned nok opdagede, at det er en stor udfordring af få bevæget sig nok og få lukket lidt ned for den mentale aktivitet som online livet giver. Især i disse coronatider, hvor man af os kun er connected med dem vi holder af online. Jeg gentager lige hovedbudskabet som er:

Selv små forandringer kan gøre en KÆMPE forskel.

Og husk nu… The Healing Journey handler absolut ikke om at skabe skyldfølelse over det man ikke magter, men om at skabe en ØGET BEVIDSTHED om, hvordan man lever sit liv.

At ØGE SIN BEVIDSTHED er første skridt på en lang rejse.

Så hvis du er kommet i kontakt med skyld og skam, så giv dig selv et kram, og forsæt med at regulere i de elementer der giver mening for dig ♥♥♥

Rejsen skal ikke være et præstations-projekt, men et omsorgs-projekt.

 

kærlighed

 

Og nu starter vi på session 3, der handler om relationernes betydning for healing. Her peger forskningen på 3 forhold:

  1. Familien først
  2. Livslange venskaber
  3. Social support

Da jeg skulle forberede mig til session 3 blev der ved med at poppe et vigtigt spørgsmål op i mit hoved. Et spørgsmål som har været central hele vejen igennem min egen proces med at komme mig efter stress og traumer nemlig:

“Kan du rumme og løfte mig, som den jeg er lige nu?”

Vi har ALLE perioder i livet, hvor vi har brug for andre mennesker. Vi er flokdyr og vi VIL med sikkerhed få et overaktivt nervesystem at leve med, hvis vi oplever at stå alene i livet. Kvaliteten af vores relationer handler om hvor trygge/sikre de er.

Mange mennesker med stress og traumer kan være en svær belastning at leve sammen med. Vores overaktive nervesystem kan gøre os mere RE-AKTIVE end andre mennesker, det vil sige at vi OVER-REAGERER med kæmp, flygt og frys. Grunden er vores overaktive nervesystem, der hele tiden scanner alt for eventuelle farer, og dermed kører på OVER-LOAD.

Vi kan blive hurtigere vrede, sure, kede af det, skuffede, irriterede end mennesker der lever i et roligt nervesystem.

Vi kan have mønstre, hvor vi hurtigere trækker os (flygt/frys) – og dermed ikke får løst de naturlige konflikter, der opstår i tætte relationer.

Vi kan have mønstre, hvor vi hurtigere kommer i diskussion (kæmp) – og dermed skubber folk fra os.

Derfor lander mange mennesker med massive traumer også i ensomhed og isolation. Vi bliver simpelthen nærmest ulidelige at leve sammen med. Ikke fordi vi grundlæggende er nogle dårlige mennesker, men fordi vores overaktive nervesystem gør os til vagtsomme, frygtsomme eller aggressive mennesker.

Er vi blevet forladt af andre mennesker, fordi de bliver nødt til at passe på sig selv har vi to muligheder:

  1. Vi finder en professionel fortrolig person, som vi kan udvikle os i fællesskabet med, så vi kan finde mulige løsninger på vores RE-AKTIVE adfærd. Jo flere år vi har “kæmpet” med stress- og traume følger, jo længere tid vil det tage at lære at mestre vores overaktive nervesystem.
  2. Lære at være sammen med andre “ufarlige” mennesker i kortere perioder, hvor vi kan tåle samtale/nærvær uden at blive aktiveret. Det handler simpelthen om dosering af samvær i fx strikkeklub, løbeklub, hundeklub osv. Dosering af hvad der tales om (fx droppe at tale negativt om sygdom, om systemet, om andre mennesker og holde sig til det helt nære, at solen skinner, at hunden leger, at børnene griner osv)

Det er ofte i vores nære relationer at vi trigges mest, og mange undlader så samværet.

At heale er ikke at undgå triggere, men at lære at være i det som trigger.

 

Med kraftige stress og traume følger kan man ofte DØMME andre mennesker som usunde for en selv. Og det kræver bevidsthed at vurderer om det ikke forholder sig helt omvendt, nemlig at vi selv kan være ret belastende og “giftige” at være sammen med, dels fordi vi lever i disse fastlåste kæmp, flygt, frys reaktioner, der skubber til følelser som vrede, angst, irritation og skuffelse, dels fordi vi er trætte og udmattede af at leve med mange symptomer hele tiden og ofte mangler god ernæring, god nattesøvn, stimulerende sund aktivitet og reel hvile.

Mange af de mennesker jeg hjælper med at leve med traumer taler om usunde relationer på forskellig måde. Der er typisk en vis skuffelse over at deres nærmeste ikke FORSTÅR dem, en ked af det hed over ikke at føle sig set, hørt og rummet, en irritation over at man ikke bliver respekteret for de ting man ikke kan osv.

Sandheden er – og det er mega vigtigt at forholde sig til både intellektuelt og emotionelt – INGEN vil nogensinde kunne forstå hvordan det er at leve med alvorlige følger af stress og traumer med mindre man har prøvet det selv. Derfor er det UTOPI at gå og vente på at man bliver forstået.

Den ked af det hed vi kan føle over ikke at føle os set, hørt og rummet er ganske reel, men den kan fjerne os fra dem vi holder mest af, hvis den bliver projiceret over på det andet menneske i form af en forventing om at dette menneske kan LEVERE noget bestemt for at man føler sig set, hørt og rummet. Hvis vi forventer noget af mennesker de ikke kan leve op til, kører vi i cirkler af skuffelser. Måske kan de ikke se, høre og rumme ALT hvad vi går igennem – og dog alligevel elske os og have en værdi i vores liv. Der er intet galt i at ses til kortspil, kaffe eller gåture med nogen vi holder af, uden at de skal kunne se, høre og rumme alt vores smerte. Andre mennesker kan kun se, høre og rumme ud fra deres egen forståelses-horisont. Sådan er det at være menneske! Vi bliver altså ensomme og alene, hvis vi lever i en VRANGFORESTILLING om at dem vi elsker skal kunne se, høre og rumme os. Måske kan de se, høre og rumme dele af os, måske slet ingen af delene, men derfor kan de godt have en værdi i vores liv alligevel.

De fleste af os vil ikke indrømme at vi kan blive irriterede over at folk ikke respekterer vores grænser. At de nogle gange kommer til at forvente noget af os som vi ikke kan LEVERE grundet vores symptomer. Ofte bliver grænser fremstillet som en fast del af vores personlighedsstruktur, jeg går “der og der til” og dermed . Sandheden er imidlertid at vores grænser er ret flydende. Vi har overskuds-dage med mere fleksible grænser og underskuds-dage med mere rigide grænser. At forvente at andre kan aflæse den bevægelse i vores grænser er URETFÆRDIGT. Det er altså vores ansvar at ITALESÆTTE dagens grænse for andre. VI har nogle normale normer for god opførsel som almindelige mennesker sagtens kan bevæge sig i. Men psykisk sygdom/ubalance kræver mere end det. Simpelthen fordi vi er mere sårbare end andre på vores grænser, når vi har været udsat for alvorlige stressende, belastende eller traumatiske begivenheder. Det er altså OS SELV, der skal RESPEKTERE vores grænse (hvor den end er lige i det minut) og dermed kommunikere ud til vores omgivelser hvor den går (netop i dette minut). Hvis vi lægger dette ansvar over på andre mennesker, vil vi komme til at opleve utrolig mange skuffelser i løbet af livet.

HVER GANG jeg hjælper mennesker med stress og traumer, som er udfordret i deres relationer, beder jeg dem om at udfylde en netværkskort, så vi har noget konkret at tale om, og så jeg ikke vejleder ud i det blå.

 

relationskort

 

I forhold til at lide af massiv psykisk sygdom, så den den professionelle kontakt faktisk godt være placeret i den inderste fortrolighedscirkel, indtil den psykisk sårbare har lært at etablere fortrolige forhold til andre og fastholde disse. Det kan kræve årevis af træning, hvis man har levet i et overaktivt nervesystem så længe, at alle er flygtet fra en, fordi man er mega belastende at være sammen med. Og vi bliver NØDT TIL at være ærlige omkring at psykisk sårbarhed, alvorlige krise tilstande og langvarige stress og traumeforløb KAN VÆRE mega belastende for vores nærmeste, dels at bevidne og dels at støtte os i.

Opgaven er derfor, at få placeret de mennesker vi har i vores liv, samt de mennesker vi ønsker os i vores liv i den rette cirkel og undersøge hvad der skal til, hvis vi ønsker de skal være i en anden cirkel. Der er nemlig også en “farvel” cirkel på relationskortet som ikke fremgår af skitsen her.

 

Og nu vender vi tilbage til det spørgsmål, som har været allervigtigst for mig i forhold til min egen helingsproces:

“Kan du rumme og løfte mig, som den jeg er lige nu?”

Svaret er, at mit sygdomsforløb både har vist mig de mennesker der har kunne rumme og løfte mig som den jeg var lige midt i orkanens øje, og hvem der ikke kunne.

INGEN magtede at løfte det hele, men FLERE løftede mig på forskellige måder!!!

Ofte får vi bildt os ind at især EN eller TO personer skal kunne rumme alt og løfte hele tiden… Men det er IKKE VIRKELIGT, for de mennesker vi har omkring os har også et liv og egne behov. Jeg har måtte vælge hvem jeg skulle dele hvad med, og engang imellem enddog indlægge PAUSER i at belaste folk og bare svømme i det selv et rum tid.

Det kræver BEVIDST NÆRVÆR, at kunne mærke at ens kære er ved at være mætte af alt det sorte, negative, desperate, depressive lort – den mentale pladespiller – man bærer indeni gennem et svært sygdomsforløb/ en svær belastningsreaktion. Og her er det så at professionelle terapeuter i den grad kan gøre en stor forskel.

OPSAMLING…

Hvis du skal heale dig selv gennem dine relationer handler det mere om at være bevidst om dine egne (måske for høje) forventinger til andre mennesker, end til de “giftige” andre. Det handler om at dosere. Det handler om at tage ansvar.

Giftige mennesker dræner dig for energi ved at de er åbenlyst (det modsatte af tolket) nedladende overfor dig og åbenlyst neglicerer at du har det svært. De mennesker skal placeres i UDBAKKEN på dit relationskort, hvorimod den store gruppe der forsøger at forstå dig, uden at kunne det, skal have lov at blive, og have tildelt en rolle og placering på kortet, hvor de har en reel mulighed for at få en værdi for dig ud fra deres evner og ressourcer. Og du SKAL simpelthen selv tage ansvar for at du kan blive giftig for andre ved altid at tale om sygdom, symptomer, systemer, skuffelser, irritation osv. Ingen kan i længden bære samvær med et menneske, der ikke kan bære sig selv og tage ansvar for hvordan de påvirker andre. VÆLG en professionel at dele dit lort med et stykke henad vejen, der findes et hav af frivillighedstelefoner, hvor der sidder varme kærlige mennesker, hvis du ikke har råd til din egen psykolog/terapeut. BRUG DET ♥♥♥

 

sindsro

 

Og tilbage til forskningen:

  1. Familien først betyder at du ikke skal give slip på din familie, men docere samværet og være realistisk omkring hvad de har af ressourcer til dig i dit healingsforløb. Familie betyder ikke nødvendigvis blodsbeslægtede, det kan sagtens være en familie du har skabt selv blandt gode venner. Men hold fast, også selvom de ikke altid kan se, høre og rumme dig. Med mindre de er giftige for din udvikling, så skal de i udbakken.
  2. Livslange venskaber betyder at du skal investere i andre mennesker, også når de ikke kan levere noget tilbage. I livslange venskaber løfter man hinanden på skift, og det sker at begge partner ligger ned på samme tid. Hav derfor forståelse for hvad din ven kan levere, set i forhold til vennens egen livssituation. Det er normalt at man bruger sine venner til forskellige ting, de behøver ikke alle have selvsamme kvaliteter for at have værdi i dit liv. Igen doser´ både i samvær og i forventninger så du ikke går i gulvet pga urealistiske forventninger.
  3. Social support. Lær at tage imod hjælp, når den bliver budt. Lær at bede om hjælp og accepter hvis den ikke kan gives. Pas på med ikke at være for stolt og pas på med dine forventinger. Søg balancen og brug hele netværket. Forskning viser, at de mennesker der tillader andre at hjælpe kommer hurtigere igennem voldsomme perioder af deres liv. Det er ekstremt beroligende for nervesystemet at mærke support fra andre mennesker. Det ligger på et dyrisk plan i os, at så er vi mere trygge og sikre.

 

Prøv her i april at få lavet dit relationskort:

Skriv først navne op på alle dine nære familiemedlemmer, også dem du ikke ser lige nu.

Skriv derefter navne op på venner, kolleger og naboer du kan lide.

Skriv derefter navne op på dem du gerne vil i kontakt med, men som du ikke har kontakt med endnu.

Skriv navne op på de professionelle du har i dit liv, egen læge, terapeuter, andre behandlere osv. Måske navne på frivillige telefontjenester eller din præst.

Fyld derefter kortet ud.

Spørg dig selv, ved hver eneste navn du placerer:

På hvilken måde kan dette menneske berige mit liv? Hvad skal jeg gøre anderledes/forsætte med for at fastholde denne værdi?

På hvilken måde kan dette menneske besværliggøre mit liv? Hvad skal jeg gøre anderledes/forsætte med for at evt at ændre på dette eller finde accept med dette?

Måske flytter du rundt på relationerne undervejs i dit liv, det er helt naturligt.

God arbejdslyst ♥

may you be happy

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s