De andres regler…

Det meste af mit liv har jeg kørt efter en regel der hedder “hvis du først har sagt A, må du også sige B”… Og indtil i sidste uge, har jeg faktisk ikke studset videre over denne regel. Heller ikke selvom jeg har lavet et kandidatspeciale, der viste at det er direkte usundt at fastholde noget, som man ikke trives i.

Mange af mine nuværende leve regler har jeg fået med hjemmefra. Mange af dem er min fars grundregler. Min far var min rollemodel i stort set alt, da jeg var barn. Jeg tror at hans leve regler har fungeret rigtig fint for ham. Men i sidste uge opstod der en situation i mit eget liv, der gjorde at det pludselig gik op for mig, at jeg på trods af årevist langt bevidsthedsarbejde, så falder jeg stadig i, og gentager ubevidst andres regler..

Aldrig nogensinde har jeg stillet mig selv spørgsmålet, om der var noget i denne regel “A til B regel”, som jeg med fordel kan stille spørgsmålstegn ved.

Som barn gjaldt reglen på flere forskellige punkter:

  1. hvis jeg blev meldt til sport/musik/spejder, skulle jeg gå sæsonen ud, også selvom jeg blev ulykkelig af det
  2. hvis jeg lovede noget, skulle jeg også holde det, også selvom det måske gik ud over mig selv
  3. hvis jeg selv hældte maden op, skulle jeg også spise op

 

Umiddelbart vil de fleste måske mene, at det kan der være noget ret og rimeligt i. Men lad os lige vende den på hovedet…

  1. når vi melder os til noget i fritiden, ved vi så altid hvad vi går ind til? Er det ikke noget man erfarer undervejs?
  2. når man lover noget, skal man så altid holde det? Hvad nu hvis der opstår noget, som gør at det ville være usmart eller usundt at holde aftalen?
  3. når man hælder mad op på tallerken er man som reglen i starten af et måltid og derfor er man ret sulten. Kan man altid vide hvor hurtig man bliver mæt? Skal man spise på mætheds-fornemmelse eller med hovedets opfundne regler?

 

I vores hjem foregik en årelang kamp mellem mine forældre om leveregler. Især gav det anledning til voldsom uenighed, når min far synes vi skulle spise op, mens min mor synes at vi kun skulle spise, hvis vi var sultne. Min fars leveregel opstod nok som et udtryk for at man skulle respektere maden og kokken (han er vokset op med sult), min mors leveregel kom nok af at hun var ernærings-uddannet og vidste en del om mad og kroppens biokemi (et gæt kunne også være hun selv er blevet tvunget til at spise op).

 

Er du egentlig bevidst om hvor dine leve regler kommer fra?

 

Mit kandidatspeciale viste i analysedelen, at hvis man ikke er BEVIDST om sine leve regler, så kommer man let til at lade sig styre af andres. Og ingen tvivl om, at min fars leveregler i mange år har været mit moralske kompas i livet.

Og selvom jeg har beskæftiget mig med spørgsmålet på et fagligt plan, har jeg først de seneste år fået bevidstgjort mig selv nok til at vide, hvem der styrer mit liv. Sandheden er, at jeg i mange år var streng underlagt selv-diktatur og selv-censur, hvor det var samfundets mere eller mindre “pop”smarte leveregler jeg var styret af, eller min fars mere nordjyske og basale (til tider nærmest primitive) regler.

Måske kender du nogle af de ubevidste leveregler mange af os lever med?

Jeg må tage mig sammen nu, og hvis det bliver svært, må jeg tage mig endnu mere sammen

Jeg skal kunne klare alt, ellers er jeg svag.

Jeg skal kunne håndtere alt, hvad livet sender mig, ellers er jeg ikke noget klog og dygtig nok

Jeg skal altid lægge en ekstra indsats, ellers bliver jeg bliver jeg ikke set

Jeg skal altid være smilende, sød og imødekommende ellers kan ingen lide mig

Hvis jeg ikke lever op til samfundets forventninger vil jeg blive en freak, som ingen kan bruge til noget

Se lige denne video, den er en rigtig god illustration på, hvad der måske foregår på det ubevidste plan, hos mange af os.

 

 

 

 

Måske er du styret af nogle helt andre regler end de ovenfor beskrevne. Og er det oprigtigt dine egne regler og du trives med dem, så er det godt. Men hvis det er bevidstløst adopterede regler fra “autoritets-figurer”, som undertrykker dig og stjæler din livsglæde er det mindre godt.

En god øvelse er at sætte sig ned og spørge sig selv om de leve regler man lever efter, nu også er sine egne 🙂

 

Spørgsmål til identifikation af dine leveregler:

Når du tænker tilbage, hvad fik du så at vide, enten direkte fortalt eller gennem normer og handlinger, om hvordan du skulle opføre dig?

Hvad skete der, hvis du ikke opførte dig, som du skulle?

I din barndom eller i en kritisk periode, hvad blev du så straffet eller kritiseret for?

Når du tænker tilbage, hvordan kunne du så vide, at du ikke havde levet op til de forventninger folk omkring dig havde, til dig?

Hvad blev du rost for?

Hvad skulle du gøre for at få omsorg og kærlighed?

Kan du huske, at du tog nogle beslutninger, i din barndom eller en kritisk periode, om hvordan du skulle opføre dig?

Kan du huske nogle talemåder eller normer fra din barndom eller den kritiske periode (fx “forsigtighed betaler sig”, “Man skal yde før man kan nyde” etc.)?

Hvilke faste principper har du i dag for hvordan du og andre mennesker skal opføre sig (dine leveregler)?

(Kilde: Din Fremtid Nu)

 

Ellers kan du måske lade dig inspirere i nogle af mine leveregler:

  • Jeg må gerne tage forkerte beslutninger, bestemme mig om og lærer af det undervejs.
  • Når der sker dårlige ting i mit liv er det ikke altid min skyld, men det er mit ansvar at lære noget af det.
  • Skyld og skam er gæster der kommer på besøg i ny og næ, og jeg behøver ikke tro på alt hvad de har at sige.
  • Sorg og smerte er en naturlig del af livet, som jeg ikke behøver at gøre andet ved end at byde dem velkomne og lade dem få tale rum.
  • Jeg er alene ansvarlig for mit liv, og kun jeg kan tage ansvaret for at gøre det rigtig for mig og for mig alene. Jeg vil altid blive et mere elskeligt medmenneske, når min egen kop er fuld. Jeg kan ikke give af ingenting.
  • Når jeg har opført mig urimeligt, er det letteste bare at sige undskyld.
  • Når andre har opført sig urimeligt, er det letteste at bede dem om ikke at gøre det igen.
  • Alle livets ups and downs giver mig mulighed for at blive endnu mere mig selv
  • Det jeg fokuser på med mine tanker, ord og handlinger, er det jeg bliver bedst til, og derfor er det også vigtigt at sørge for at vande de planter, som jeg ønsker skal gro. 
  • Kærlighed er simpelt, men det er livet og mennesker ikke altid. Jeg må gerne bestemme mig om undervejs i livet i forhold til de mennesker og de fællesskaber jeg investerer min tid i.
  • Ubehag ved det liv jeg lever, er en invitation til at kigge nærmere på hvis regler jeg lever efter.
  • Jeg behøver ikke at kunne lide alle og alle behøver ikke kunne lide mig.
  • Når jeg møder nogen jeg ikke kan lide, er det letteste for mig at gå min vej.
  • Jeg må gerne vælge min egen familie, den familie jeg er født ind i giver ikke nødvendigvis det bedste vækstpotentiale.
  • Indre ro er den gave jeg får, når jeg lever i overensstemmelse med mine egne behov og har givet slip på forestillingen om at jeg er sat i verden for at opfylde andres.
  • Jeg kan godt være helt ok som menneske, selvom jeg ikke altid er smilende og i overskud.
  • Jeg er elsket, også selvom jeg har mine fejl.

 

Man kan selvfølgelig stille kritisk spørgsmål ved, om vi bare kan skabe et samfund fuld af individuelle regler? Man kunne tænke det ville ende i det rene ANARKI !!! Men med mindre du er psykopat og ligeglad med de mennesker du har omkring dig, og du er ligeglad med grundloven og færdselsloven, så må vi spørge os selv hvordan vi har fået skabt et samfund med så ekstremt mange mennesker der udvikler stress og psykiske sygdom såsom depression og angst. Et af svarene kunne være, at vi ikke er bevidste om at vi har ret til AUTONOMI, så længe vi ikke skader andre med den.

At “passe ind” kan blive en høj pris at betale, hvis det at “passe ind” medfører en undertrykkelse af alt hvad der er dig. Vi mennesker er jo flok-dyr og dødsens angste for ikke at “passe ind”, det handler simpelthen om overlevelse. Derfor skal det også være en BEVIDST proces, at få kigget på om du er i gang med at sælge din sjæl til Djævelen, for at “passe ind”. Min erfaring er, at når du bliver helt dig selv vil du også tiltrække de mennesker og skabe de fællesskaber der passer til dig. Et kendt citat er “Be you, and the world will ajust”. 

 

HUSK: Du skal være dig, ikke en kopi af andre.

♥♥♥♥♥♥♥♥

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s