The Healing Journey – Ernæring

YES, så kom dagen hvor vi starter vores Healingsjourney sammen ♥

Noget af det første der sker, når man rammes af alvorlig stress eller bryder sammen af ubehandlede traumer er, at vi rammes af massiv TRÆTHED. Det er en træthed vi ikke kan hvile os fra, den har ligesom bare taget bo i vores krop. Vores naturlige tilstand er ikke at være trætte på en måde, så vi ikke kan hvile os fra det. Så den voldsomme træthed skyldes en ubalance i vores biokemi.

Derudover vil vi have kognitive forstyrrelser, hvor vi får svært ved at bevare OVERBLIKKET og STRUKTUREN skrider. Vi ved fra forskning at stress påvirker hjernen, fordi vi bliver forgiftet af stress hormoner.

Disse tre ting er årsagen til at vi ofte ender ud med at spise alt for meget sukker og fedt fra forarbejdede fødevarer, og vi indtager måske også for meget koffein for at bekæmpe trætheden.

Mange af os tror, at stress og traumer skal fixes ved at gå til psykolog og tale om det. Og selvom psykoterapi kan være en rigtig god måde at skabe mening i sygdommen, så har vi en krop i krise der ikke kommer ud af krisen ved at snakke. Stress og traumer efterlader kroppen i biologisk ubalance og kaos (1)

 

mindful spisning

 

Da jeg blev sygemeldt med alvorlig stress i november 2015, havde jeg allerede haft diagnosen PTSD i 12 år. Og stressen var et udtryk for total kollaps. Jeg havde lever mit liv efter mine drømme alene, helt uden at konsultere kroppen og høre om den kunne klare min jagt på at indfrie mine ambitioner.

Det første jeg gjorde da jeg blev syg var at spørge mig selv om jeg passede godt på min krop? Det er trods alt kroppen der skal få mig ud af sengen om morgenen og få mig til at holde hele dagen igennem. Svaret var et rungende NEJ!

Men de nye gode kostvaner var super svær at implementere. Fordi jeg var så frygtelig træt og havde svært ved at bevare overblikket og strukturen i indkøb, madlavning og food prep. Jeg valgte den RADIKALE løsning! Det var lettest for mig at overskue. Men jeg har udarbejdet et alternativer til de af jer, som ikke fungerer med radikale løsninger.

For når man skal implementere en ny sundere livsstil, er det vigtigt at man tager udgangspunkt i hvad der er lykkes for dig før. Det nytter ikke bare at mase på med 100 km i timen og så miste pusten inden mål linjen. Målet hedder 95 procent uforarbejdet frugt, grønt, bønner, linser, frø og nødder. For vi skal super power vores krop med essentielle vitaminer og mineraler.

Så her er de 2 bud på hvordan du meget hurtigt kan få hjulpet din stress og traumeramte krop ud af den ubalance den er i:

 

Den radikale løsning

 

Du starter med 21 dages detox. Vi vil ikke give kroppen et chok, for den er allerede presset nok i forvejen. Så selvom vi kalder dette den radikale løsning, skal det foregå med nænsomhed.

Morgenmad/Formiddagen er smoothie. Du blender 1 liter havremælk, 1 dl chiafrø, 1/2 pose vilde blåbær, 1/2 pose jordbær, en håndfuld (frosne) grønkål eller spinat og en moden banan. Det drikker du hele formiddagen, når du har lyst. Du må gerne spæde til med frugt og grønt som du kan skære i mundrette bider. Og drikke alt det vand du har lyst til. Obs: Hvis du er vant til at starte dagen med en kop kaffe, så overvej om du skal forsætte. Hvis du strammer buen for hårdt vil dit projekt falde til gulvet. Jeg forsatte med 1 kop kaffe for ikke at ødelægge mit eget projekt.

Frokost/ Eftermiddagen er grøn suppe. Du koger 1 broccoli, 1/2 blomkål, 1 kop edemame bønner og 2 rødløg med 1 boullion terning. Du blender grønsagerne tilsat lidt af kogevandet. Du tilsætter 1 tsk chilipulver, salt, peber, 2 knuste fed hvidløg og 1 avokado i blenderen. Obs: Hvis du allerede nu kan fornemme, at du ikke kan klare en formiddag på smoothie efterfuldt af en eftermiddag på suppe, så tag et stykke rugbrød med LEVEpostej (se opskrift nedenfor) på til frokost.

Aftensmad: Frit valg, så længe det er uforarbejdet med. Det vil sige rene råvarer. Jeg vil anbefale noget med en kraftig smag, så smagsløgene bliver mættet fx. Dahl eller Chili Sin Carne (se opskrifter nedenfor). Spis en portion mere i løbet af aftenen hvis du bliver sulten igen.

Food Prep: Hvis du er sygemeldt så læg din food prep efter morgenmaden, hvor du har mest energi. Skrald eller skær en masse grønsager og frugt ud i stykker og sæt dem i køleskabet i bokse. Jeg kan anbefale de klare glasbokse fra Ikea, for det giver sådan et smukt syn i køleskabet. Du skal sørge for at du får mindst 3 stykker frugt dagligt, meget gerne 4. Jeg vil anbefale at du veksler mellem frugten, så du kommer omkring så mange frugter som muligt. Derudover vil jeg anbefale at du får både gulerødder, peberfrugter, blomkål og selleri som snack.

Hver dag: Spiser du en håndfuld blandede nødder, valnød, hasselnød, mandel, peanuts eller pistacie.

Efter de 21 dage forsætter du med at stræbe efter 95 procent plantekost. Og det er fordi studier viser, at de områder i verden hvor man er mest fri for sygdom og lever længst, er områder hvor man spiser meget meget lidt animalsk, mindre end 5 procent af kosten kommer fra kød, mælk og æg.

Derfor: Læg en hel klar plan for hvilke dage og i hvilke situationer du må spise kød, mælkeprodukter eller forarbejdet mad. Husk at det max må fylde 5 procent af dit samlede indtag af mad. Forarbejdet mad skal i denne sammenhæng blot forstås, som mad der ikke fremstår i sin oprindelige form. Hvis du skal spise kød vil jeg virkelig anbefale at køre ud til en økologisk/biodynamisk gårdbutik og købe den der. Dyret skal være fedet op på græs, ikke korn og majs, derfor er det vigtigt at dyret har været fritgående. Hvis du absolut skal købe kød i en butik, så gå efter fritgående dyr.

Efter de 21 dages detox forsætter du resten af Rejsen med den alternative løsning.

 

Food1

 

Den alternative løsning

 

Hvis du kan se af ovenstående, at du ikke magter en radikal ændring af kostvaner, så kan du vælge en mere tilpasset ændring. Men beslut dig for at målet alligevel skal være 95 procent plantekost. Vi vil gerne HEALE kroppen og derfor bliver vi også nødt til at forholde os til hvad forskningen siger. At HEALE noget der allerede er gået i stykker kræver en radikal indsats uagtet om det så er i den tilpassede form.

Start med at skrive en liste over fødevarer du føler en vis afhængighed af. Min er fx kaffe, vin og slik. I gamle dage var jeg også afhængig af en ostemad. Når du har overblik over din liste, så skriv til dig selv, hvor meget af disse ting du føler du bliver nødt til at tage med dig i dine nye kostvaner, for at du ikke kører surt i det.

Morgenmad: Start dagen med enten havregrød med nødder og bær ovenpå (se opskrifter nedenfor) eller med en morgenmuffin (se opskrift nedenfor). Derefter forsætter du formiddagen på frugt og grønt i snack form.

Frokost: 1 rugbrød med LEVEposteg,  bønnedeller med salat, eller en buddha bowl. Derefter forsætter du eftermiddagen på frugt og grønt i snack form.

Aftensmad: Spis det du plejer, men spis det på en dessert tallerken i stedet. Derefter forsætter du aftenen på frugt og grønt i snack form.

Hver dag: Spiser du en håndfuld blandede nødder, valnød, hasselnød, mandel, peanuts eller pistacie.

 

Spis gerne mørkt chokolade, men med måde!

Hvis man er vant til at spise meget sukker, kan man godt savne følelsen af et stykke slik i munden. Dine bær smoothie sikrer dig et fint blodsukker, så det er ofte ikke sukker craving som sådan man rammes af, mere savnet efter slik i munden. Spis i moderate mængder dvs under 50 gram og fordel det gerne til de tidspunkter af dagen hvor du plejer at crave slik. Du kan også putte mørkt chokolade i dine muffins. Læs mere her: https://www.naturli.dk/artikel/er-moerk-chokolade-virkelig-sundt/

 

Hvorfor juicer vi ikke?

Grunden til at jeg ikke anbefaler at juice under en detox er fordi man fjerner mange fibre ved at juice. Og vi skal bruge alle de fibre vi kan mestre til at holde os mætte og til at rense kroppen ud. Det er vores fibre der gør en stor del af udrensnings-arbejdet og holder tarmen aktiv og “fit”. Læs mere her: https://highonlife.dk/nyheder/smoothies-der-maetter

Opskrifter

Lad dig inspirere på nedenstående hjemmesider. Det behøver ikke at være kedeligt at spise plantebaseret og det er en myte at det er dyrt. Grønsager og frugt er LANGT billigere end kød, æg og mælkeprodukter. Det handler om at du ikke køber mere ind end du kan spise og at du laver STORE PORTIONER til fryseren.

Morgenmadsmuffins: https://www.englerod.dk/2016/09/morgenmadsmuffins/

Chokolademuffins: https://albertestengaard.dk/sunde-veganske-bananmuffins/

Havregrød: https://iform.dk/sunde-opskrifter/havregroed-er-den-sundeste-fastfood

Leveposteg: http://sofreakingvegan.dk/?p=368

Buddha bowl: https://www.vanloseblues.dk/category/buddha-bowl/

Bønnedeller: https://plantepusherne.dk/styr-paa-dellerne-guide-universalopskrift-veganske-frikadeller/

Dahl: https://miasommer.wordpress.com/2011/09/02/dhal/

Chili sin carne: https://miasommer.wordpress.com/2018/11/26/chili-sin-carne/

Masser af inspiration hos Sanne på facebook fx: https://www.facebook.com/foodofcompassion/

 

Hvorfor din kost er så vigtig i healing af stress og traumer?

Fordi kroppen og især din hjerne har været forgiftet af adrenalin og kortisol! (2)

Nu er du klar til at afgifte dig selv og er i gang med at hele din krop op med de biologiske ubalancer stress og traumerne har forsaget.

Hvis du vil fordybe dig yderligere i kost, kan du læse videre her: https://compassionfokuseretlivsstil.com/category/spis-for-livet-afliv-kostmyterne

 

Gode råd til rejsen.

  • Du kan godt starte med at blive MERE TRÆT, når du pludselig reducerer i raffineret sukker og koffein. Men der går under en uge, så vender det igen.
  • Du skal handle stort ind, gerne i Rema hvor du kan få alt det du skal bruge til de opskrifter jeg har henvist til.
  • Lav store portioner og frys ned, så du kan tage en ny portion i fryseren hver morgen.
  • Sørg for masser af smag i din mad.
  • Køb økologisk der hvor du kan.
  • Lav dine snack for 3 dage ad gangen og gem i beholdere i køleskabet.
  • Går du sukker eller fedt kold, så snup en chokolade muffin.
  • Når du øger dit fiber indtag, så hold øje med om du får væske nok. Minimum 1,5 liter vand hver dag ved siden af Te og/eller kaffe. Hvis du ikke kan undvære sukkerholdige drikke, så minimer det kraftigt.
  • Start på at tage B12 vitaminer og D vitamin, hvis du ikke allerede gør det. Når du spiser 95 procent plantebaseret, så har du kun brug for B12 vitamin, som man tilsætter dyrenes mad. D vitamin er godt om vinteren i danmark. Plantebaseret kost er den mest vitamin og mineral rige kost man kan spise og der er masser af protein i grønsager, så det er bare at læne sig tilbage og “enjoy the ride” mens kroppen langsomt men sikkert reparerer sig selv. Jo flere år du har været syg, jo længere tid tager reparationen. But you can do it ♥

 

Regel nummer 1

 

På The Healing Journey er det FORBUDT at skælde sig selv ud, hvis man ikke følger rådene undervejs. Hvis man “falder i” og spiser/drikker noget der ikke er anbefalet skal man NYDE, det mens man gør det 🙂

Det her skal nemlig ikke blive endnu et præstationsprojekt, hvor man kan fejle og slå sig selv oveni hovedet med at man ikke er perfekt ♥

Regel nummer 1 er den eneste regel der er på Rejsen. Og du skal huske at uanset hvor svært det er, så har du allerede vundet noget ved ganske små forandringer!

 

Kilder

(1) https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2007/Publ2007/CFF/Stress/stress_langvarigstress_almenpraksis,-d-,pdf.ashx

(2) http://www.stressforeningen.dk/hjernen-og-stress/

 

Hvis du ikke allerede har læst optakten til The Healing Journey, så kan du gøre det her: https://compassionfokuseretlivsstil.com/2020/01/26/the-healing-journey-2020/

 

Vegansk-Mad-Pyramide-7

 

Du kan købe denne smukke plantebaserede kostpyramide på http://www.simonholst.dk

 

 

 

The Healing Journey 2020

Vil du med mig på en rejse? En rejse hvor vi i fællesskab undersøger vores ubalancer og langsomt – men sikkert – får vendt skuden, så kroppen, sindet og sjælen kan restituere og vende tilbage til fuldkommen sundhed?

Jer der har fulgt mig på bloggen, ved at jeg har arbejdet holistisk med mit helbred, siden jeg brød sammen med stress og ubearbejdede traumer i November 2015. Og jeg har været vidt omkring. Det nytter ikke at fokuseret på at arbejde med sindet, hvis man lider af psykiske sygdom, ligesom det ikke nytter at fokusere på kost og motion, hvis man lider af fysisk sygdom – krop, sind og sjæl hænger tæt sammen og derfor skal der en holistisk indsats til, hvis man ønsker at ændre på status.

Jeg har lænet mig op ad den nuværende evidens i forhold til restitution og heling efter sygdom. Primært med udgangspunkt i tre kilder, der har det til fælles at de bygger på et gigantisk datamateriale og en meget systematisk undersøgelsesform.

Jeg genvandt da også en stor del af min energi, ro og klarsyn. Desværre blev 2019 et hulans svært år for mig at komme igennem, og mange af mine gamle vaner krøb tilbage i mit liv. Jeg spiser godt nok vegansk, men alligevel blev jeg doven med maden købte mere og mere forarbejdet mad og spiste for meget slik, drak for meget saftevand, cola og kaffe. Jeg gik kortere ture, tog i stedet bilen til hundeskoven og slap hundene fri til leg. Jeg holdt op med at cykle på arbejde, men tog bilen. Jeg droppede styrketræning og nøjes med yogaen. Jeg glemte min daglige taknemmelighedspraksis osv osv. Konsekvensen blev kolosal træthed og et uklart og mørkere sind.

Du kender det helt sikkert. Det med at man egentlig var godt på vej og lige pludselig kommer der for mange forstyrrelser, der gør at man taber de nye gode vaner på gulvet igen.

 

Så måske vil du, sammen med mig, gøre 2020 til dit rejseår. Et år hvor du er mere selv kærlig, mere opmærksom på dig selv og hvor du fordyber dig i de indre barriere du har mod selvhealing. Måske tænker du “NEJ, jeg har da ikke indre barrierer mod selvhealing”. Men JO! er du kommet i ubalance, så er det fordi du ikke er opmærksom på dine indre barrierer, for din krop, dit sind og din sjæl vil gerne i balance, og det er kun dig der kan stå i vejen ♥

I løbet af 2020 vil jeg vildt gerne, samme med dig, genoptage min rejse mod selvhealing. Hver måned tager vi et skridt tættere på vores indre barrierer mod selvhealing. Vi arbejder os systematisk frem, så vi i december 2020, har været omkring alle de ting som forskerne peger på er den rette vej mod selvhealing og det gode liv. På rejsen møder du blandt andet:

Phd Colin Cambell med Kinastudiet, den største undersøgelse af ernæring på verdensplan. Ved at undersøge verdens sundeste og længstlevende mennesker fandt Colin Cambell sammen med sit store forskerhold frem til 3 konklusioner:

1. Jo større variation af vegetabilske fødevarer i kosten, desto større sundhedsmæssigt udbytte. Variation sikrer en bredere dækning af kendte og ukendte behov for næringsstoffer

2. Forudsat der er tilstrækkelig variation, kvalitet og kvantitet af vegetabilske fødevarer, kan en sund og ernæringsmæssig komplet kost opnås uden brug af animalske fødevarer (B12-vitamin er en undtagelse)

3. Jo tættere fødevarerne er på deres naturlige tilstand — minimal opvarmning, saltning eller tilberedning — desto sundere er de.

Prøv at lytte med her: https://www.youtube.com/watch?v=4NbBRsmL6s8&t=298s

Dan Buettner fra National Geographic, der er ophavsmanden til undersøgelsen, der fik navnet Blue Zones. Han har sammen med et forskerteam undersøgt hvor i verden man har den højeste levealder og laveste forekomst af sygdom. De blå Zoner var Okinawa i Japan, Sardinien i Italien, Nicoya i Costa Rica, Øen Ikaria udenfor Grækenland og byen Loma Linda i Californien. Det de 5 steder havde til fælles var:

  1. Naturlig bevægelse
  2. Oplevelsen af livsformål
  3. Nødvendigheden af pauser
  4. Moderat spisning
  5. 95 procent plantebaseret måltider
  6. Dagligt indtag af rødvin (økologisk uden tilsætningsstoffer)
  7. Spirituelt/åndeligt tilhørsforhold
  8. Familien først
  9. Livslange venskaber.

Prøv at lytte med her: https://www.youtube.com/watch?v=ff40YiMmVkU

 

Og sidst men ikke mindst …

Phd Kelly Turner, der har specialiseret sig i radical remission, dvs at hun har undersøgt hvad 1500 syge mennesker har gjort for at blive raske af livstruende sygdom. Hun fandt 9 ting, som alle 1500 syge havde gjort, som sammenfattes her:

  1. Radikal ændring af kostvaner over mod plantebaseret kost.
  2. Tage det fulde ansvar for egen helbred.
  3. Følg din intuition.
  4. Brug urter og naturlige supplementer til din kost, men ikke i pilleform.
  5. Kom af med undertrykte følelser.
  6. Øgning af positive følelser.
  7. Tag imod social support.
  8. Skab dybde i din spirituelle connection.
  9. Ha en stærk grund til at leve.

Prøv at lytte med her: https://www.youtube.com/watch?v=157qny9r94g

♥♥♥

Som du kan se er der en stærk sammenfald mellem konklusionerne i de tre store studier. Igennem hele 2020 vil jeg hver måned skabe et rum for dig til selv refleksion over din egen måde at leve livet på. Jeg vil allerede her fra start af anbefale dig at sætte 5 minutter af hver eneste dag til at hvile dig. Enten sidde i naturen og bare lytte, eller tænde et lys og bare kigge på flammen. Hvis for meget stilhed er svært fra start, så lyt til noget lækkert musik eller en guidet meditation. Der skal skabes et rum indeni dig, hvor der er plads til den nye måde at se, mærke og opleve dig selv, andre og livet på.

Jeg håber du vil med mig ♥

I februar starter vi med forskning omkring kostens betydning for selvhealing, hvor jeg også kommer med konkrete forslag til en ny madplan for dig. Sammen skal vi undersøge de barrierer vi kan have i os, i forsøget på at spise sundere og ændre vedvarende i vores kostvaner.

I øjeblikket kan du se filmen HEAL på Netflix, som jeg varmt kan anbefale som intro til din Healing Journey. Den kan også købes på blockbuster og Apple TV.

 

heal

 

Livet efter traumer og stress…

Når man først har været slået helt vinkelskævt af et overaktivt nervesystem, uagtet om det er traumer eller stress, der har ramt dig, så bliver livet aldrig helt det samme igen.

Man har ikke kun tabt noget, man har også vundet noget.

Hvad man har vundet, kan i perioder være rigtig svært at få øje på, men det er der…

Jeg er stadig mig, med mit gamle selvbillede af at være stærk som en bjørn, og min gamle selvforståelse af at jeg kan gennemføre alt jeg sætter mig for.

Men sandheden er, at sådan forholder det sig ikke længere.

Jeg er blevet skrøbelig og sprød. Mine ressourcer svinger så meget, at det er svært for mig at forudsige om jeg kan holde en aftale. For jeg ved ikke om jeg har kræfterne, når vi først når frem til dagen. Det kan være næsten umuligt at forstå, i forhold til hvem jeg var før. Og når jeg forsøger at forklare det til raske, der stadig har en reservetank tank at køre på, så virker min forklaring patetisk. Men sandheden er, at mine traumer og den arbejdsrelaterede stress snuppede min reservetank, og jeg har ikke set den siden. Det er som at køre i en bil, hvor jeg ikke kan se hvor meget benzin der er tilbage i tanken. Jeg navigerer nærmest i blinde i forhold til mine ressourcer. Det er ikke kun utrygt, ikke at kunne stole på sine egne ressourcer, men det kan også være pinligt, når jeg lover folk noget, som jeg så ikke kan holde. For jeg er et menneske, der sætter en ære i at folk kan stole på mig. Mens sandheden nu er, at jeg ikke kan stole på mig selv i forhold til aftaler og forpligtelser. Det er hvad jeg har tabt.

Men hvad har jeg så vundet? Jeg har vundet adgangen til en ærlig krop. Når den sender mig et signal, kan jeg være sikker på, at jeg får betaling ved kasse 1 hvis jeg ikke reagerer på signalet. Jeg har vundet den gave, at jeg ikke længere kan køre rovdrift på kroppen med mål og ambitioner der er skabt i mit hoved. Kroppen vil ikke længere lystre. Hvis jeg vil for meget, så er det sikkert som amen i kirken, at jeg ligger i min seng flere dage ude af stand til andet end at lufte hunde og lave mad til mig selv og mine børn. Fra fyldt bæger til tomt bæger på få sekunder, hvis jeg ikke hele tiden udviser respekt for kroppens signaler. Jeg har også vundet en ny kærlighed til min seje krop, der har tålt rigtigt meget. Jeg forstår godt den er træt nu, og ikke gider at finde sig i mig om mine planer mere. Vigtigst af alt er måske at jeg har vundet en NY realisme, nemlig at træerne IKKE vokser ind i himlen. Der ER en udløbsdato på samarbejdet mellem sind og krop, hvis man iskoldt ignorere kroppens behov gennem flere år, og lader sindet fræse af sted med visioner og drømme uden at konsultere den krop der skal bære opgaven.

Kommer jeg nogensinde til helt at forstå og acceptere den kæmpe forandring der er sket i mit liv med kronisk sygdom? Det kan jeg godt blive i tvivl om!

Jeg har stadig en indre stemme, der engang imellem stikker af for mig, og hvor jeg igen igen fylder for meget på min tallerken. For jeg VIL SÅ GERNE bidrage med de talenter, kompetencer og evner jeg har. Jeg føler at jeg har så meget at give af. Så meget kærlighed, omsorg og viden jeg gerne vil dele med andre.

Men sandheden er, at mit nervesystem ønsker sig et stille og lille liv. Måske bare i år, måske mange år frem. Men det stille og lille liv er det der skal hjælpe til restitutionen af nervesystemet. Der skal ikke ske så meget. Meget mindre end jeg ønsker.

Så virkeligheden er, at jeg må trække stikket på rigtig mange mennesker, som jeg faktisk gerne vil dele livet med, fordi kroppen ikke kan være med. Den har brug for enorme mængder af hvile og stilhed for at trives. Jeg tror at jeg stadig, nogle år frem i tiden, vil føle mig som Fifty Shades Of Fucked Up, fordi jeg ikke kan finde balancen i at ville mere end jeg kan. Men jeg tager imod udfordringen, forsøger på at være venlig mod mig selv, når jeg lover mere end jeg kan holde, forsøger at være nænsom overfor mig selv, når jeg har kørt kroppen til grænsen.

Hvis jeg ikke kan vinde over senfølgerne, kan jeg i hvert fald forsøge at vinde det gode liv, hvor jeg nyder det jeg kan, og accepterer det jeg ikke kan.

 

sindsro

 

Må dit liv være fyldt med kærlighed og glæde, må du være sund i sind og krop, må du leve dit liv i tillid til processen ♥♥♥

Er du dig?

Det meste af mit liv har jeg levet i den forestilling, at hvis jeg var helt mig selv, så kunne jeg risikere at ingen kunne lide mig og jeg ville ende med at blive ensom. Jeg troede, at der var en pris der skulle betales, for at jeg kunne elskes.

Den første del af mit liv var jeg ikke bevidst om denne forestilling, den lå hengemt i en skuffe der hed “ting jeg ikke er i kontakt med”. Det var først da jeg begyndte at arbejde med mig selv, at jeg opdagede, at jeg seriøst troede på, jeg altid skulle være smilende, imødekommende, venlig, lyttende, hjælpsom og overbærende for at blive holdt af.

Det var først meget senere igen, at jeg kom til den erkendelse, at jeg blev udmattet af at være sammen med andre mennesker, fordi jeg led af en vrangforestilling om mig selv og andre. Jeg var sølet til i indre domme over mig selv, og holdt mig selv i en kort snor i samværet med andre mennesker. Jeg var bange for at være for lidt. Jeg var bange for at være for meget. Mine domme over mig selv foregik så subtil, at jeg ikke selv lagde mærke til det! Jeg mærkede kun resultatet: social udmattelse.

For mig blev det en svær erkendelse og en meget lang rejse, at få brudt med denne vrangforestilling. En vrangforestilling som  jeg nu ved, at jeg har til fælles med en stor del af de vidunderlige mennesker jeg har mødt på min vej. Idag gør det ondt på mig, når jeg møder vidunderlige mennesker, der ikke ser deres eget lys og som betvivler egen værdi.

Det er sindsygt så mange år jeg har gået og været usikker på min egen værdi som menneske. 

Men hvorfor er det, at vi tror, at vi skal bøje og flexe på os selv i en uendelighed, for at blive værdige til andre menneskers opmærksomhed og kærlighed?

Når vi er helt små, starter opdragelsen af os. Vi skal tilpasse os en verden fuld af forældrenes forventninger. Det er lige fra det øjeblik vi for første gang kommer til at bide vores mor i brystet med vores ene nye tand, og hun skifter ansigtsudtryk fra mild til vred, til den dag vi får de første skæld ud for vi ikke har “opføre os ordentligt”. Meget tidligt i vores liv begynder vores selv-sanktionering og selv-regulering.

Jeg havde engang en lille dreng i min private dagpleje, der slog sig selv over fingerene, når hans små fingre kom til at tage fat i noget, han troede han ikke måtte røre ved. Dette eksempel er meget sigende for den tidlige selv-sanktionering.

Senere i vores liv lader vi vores følelses-udtryk og adfærd regulere af de pædagoger og skolelærere der med blikke og skæld ud påvirker os til gennem skyld og skam, at opleve os selv som rigtige og forkerte. Senere igen bliver vi en del af fællesskaber, der diktere hvad der er cool og hvad der er mindre cool, og for ikke at ryge ud af fællesskabet kan vi mere eller mindre ubevidst kopiere disse normer, for at blive fri for latterliggørelse og udstødelse. Og vi er jo flokdyr, så udstødelse er det samme som døden.

Hos mange mennesker der er blevet “hårdt opdraget” (fysisk eller psykisk) eller som har været udsat for mobning lægges der meget tidlig i livet den lille spire, til den konstante frygt for ikke at “være god nok, sød nok, pæn nok”. De fleste af os pakker frygten ned i kassen “vi ikke tør mærke” og går videre i livet, uden at forstå at vi bliver tømt for energi af at være sammen med andre mennesker, når vi anstrenger os for meget for at være sådan en “alle kan lide” i stedet for at være autentiske og helt igennem os selv.

Min egen historie er, at jeg voksede op med en travl far, der var meget svær at komme i følelsesmæssig kontakt med. Derudover var han meget sikker i sin sag på, hvordan hans børn skulle være og især hvordan de ikke skulle være. Og som alle børn søgte jeg hans opmærksomhed, anerkendelse og kærlighed ved at tilpasse mig og blive “en sød og dygtig datter”. Ubevidst forsøgte jeg fra helt lille at regne ud, hvordan jeg mon fik hul igennem til kontakt med ham, så jeg kunne få den følelsesmæssige omsorg jeg havde brug for. Min far var meget optaget af at forsørge sin familie og havde som mange andre forældre hovedet oppe i røven på sig selv, for at komme i mål med sine ambitioner og livsdrømme.

Senere kom jeg i en ekstrem dysfunktionel folkeskoleklasse  med meget mobning og fysisk vold.  Mobningen ramte som sådan ikke mig, men jeg stillede mig imellem, og blev derfor også et mål. Især for fysiske overgreb. Spyt, slag og spark til og fra skole uden de voksne så det. Mit gymnastik tøj blev smidt op på skolens tag, mine afleveringer blev smidt ud af vinduet eller trampet på. Der blev tisset i min vandflaske i frikvartererne og der blev lagt daggammelt sæd under mit pålæg.

Jeg faldt helt udenfor klassen med mine velopdragne manerer og velregulerede adfærd, som jeg havde fået med hjemmefra. Jeg kunne slet ikke leve op til den hårde tone. Så den eneste overlevelses-strategi jeg kunne finde på, var at få en så skarp tunge, at jeg kunne tæske dem med ord og mine fine moral principper.

Med årene fik det den konsekvens, at jeg skabte et falsk selv. En identitet jeg følte jeg kunne hvile nogenlunde i. Jeg udviklede et kæmpe moralsk over-jeg. Hjemmefra fik jeg at vide, ret kontant, hvad der var godt og skidt, passende og upassende. Både min far og mor så lidt ned på andre mennesker, der ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt og klare sig selv. I skole så jeg den direkte konsekvens af menneskeligt forfald. Næsten alle drenge i klassen havde kontakt med politiet inden 9. klasses afslutning.

Derfor blev min ubevidste overlevelses-strategi, at jeg skulle være klogere, hurtigere, skarpere og bedre end alle andre. Verden var ret sort og hvid. Delt op i godt og ondt, rigtigt og forkert. Alt blev vurderet intellektuelt og dømt via mit stærke moralske kodeks. På den måde kunne jeg hævde mig overfor drengene i klassen, få en masse positiv opmærksomhed fra mine lærere og samtidig med – engang imellem med held – skaffe mig lidt opmærksomhed fra min far, som langsomt begyndte at opdage, at hans datter havde “et godt hoved skruet på skuldrene”.

Problemet var imidlertid at min falske selv havde en slagside.

Den ene slagsiden var, at jeg blev et moralsk over-menneske, der på usympatisk vis kunne finde på at kvadre mine medmennesker i såvel dialog som debatter, ved altid at påpege de moralske implicitter af deres menneskelige adfærd. Og jeg levede med en lup, hvor jeg som en detektiv gik på jagt efter andre menneskers svagheder, ligesom jeg gjorde med drengen i folkskolen, for at sikre mig at magten blev på min banehalvdel. Jeg var faktisk kun tryg, når det var mig der lå øverst. I debatter, i 800 meter konkurrenceløb, til elitesvømning, til hundetræning osv.

Den kamp jeg førte i skolegården og til og fra skole fulgte mig op igennem gymnasiet, ind på sygeplejerskeuddannelsen og et godt stykke videre op i mit liv. Jeg var hele tiden i en konkurrence med mig selv og med andre, om at være den stærkeste, hurtigste og klogeste.

Pudsig nok var folk en smule urolige ved mit selskab på grund af min skarpe moralske tunge. Og det forhindrede mig i at få den tætte trygge dybe kontakt med andre mennesker. Det jeg ønskede mig allermest, men som jeg ikke anede hvordan jeg skulle opnå.

En anden slagside var, at jeg forvekslede sårbarhed med svaghed. Den rå tid i folkeskolen havde efterladt mig med et tykt armeret panser, hvor ingen fik lov at komme ind. De måtte se den dygtige, kloge, moralske Chanett… Og intet mere… Det var hvad andre fik af mig. Og med det fulgte en ensomhedsfølelse, som intet havde med mine omgivelser at gøre. Men som var skabt af fortidens sår, mine selvbeskyttelses-strategier og mine ubevidste valg.

Som sygeplejerske blev jeg som en løvemor for mine patienter. Patienterne måtte kun se den søde og omsorgsfulde Chanett. Den samme Chanett som mine kæledyr havde glæden af. Dem der ikke var på mine patienters side, fik min skarpe moralske tunge at føle. Også selvom det var overlægen, så stod jeg ikke tilbage for at klaske ham verbalt.

Da jeg blev mor skete det samme. Jeg viste mine børn den søde og omsorgsfulde mor, men jeg havde samtidig travlt med at forsætte den sociale arv, som jeg fik med hjemmefra – her i vores familie opfører vi os ordentligt og klarer os selv. Vi er ikke svagpissere, vi er stærke og stolte!”.  Når mine børn viste sårbarhed hældende jeg enten til den ene side og blev sygeplejerske omsorgsfuld, eller til den anden side og blev en kopi af min “tag dig sammen” far.

Så jeg levede i mange år et liv, hvor jeg kun viste udvalgte dele af mig, og hvor jeg slog lige så hårdt med mine skarpe tunge som en professionel bokser med stærke næver, hvis man kom i vejen for mig. Man kunne enten være min ven eller min fjende.

Alt det jeg skriver her, var jeg jo ikke bevidst om. Jeg vidste ikke at jeg var gået helt galt i byen, og at grunden til at jeg aldrig var helt tilpas sammen med andre, skyldes at jeg havde nogle tidlige skrammer fra erfaringer, der var blevet pakket væk i kassen “jeg ikke turde kigge i”. Jeg havde ingen anelse om, at jeg levede med et falsk selv.

NOGLE GANGE er livet grusomt. Og det er det, når man bliver ramt af alvorlig sygdom. I mit tilfælde skete der det, at min sygdom blev det spark der skulle til, for at jeg kunne starte rejsen hjem til mit ægte selv.

 

be you and the world

 

Min PTSD kom som en frelser! Den æltede mig, mosede mig, kværnede mig til jeg blev sårbar og blød. Jeg havde ikke kræfter til at kæmpe imod med. Så jeg måtte leve med at være skrøbelig. I 4 år var jeg skyggen af mig selv, af mit gamle selv vel at mærke. Jeg var ynkelig, vrælende, træt, brokkende, bange, vred, anklagende og mange andre grimme ting, som jeg ønskede at jeg have kræfter til at skjule for min omverden. For det var mine skyggesider, som jeg hadede og ikke ville vide af. Det var svaghed. Det var mangel på ansvarlighed. Og mangel på kontrol.

Langsomt lærte jeg at respektere mine skyggesider. Se dem som et udtryk for at jeg blot er et menneske. Et udmattet menneske. Et bange menneske. Et menneske der har brug for andre. Jeg gav slip på mine tidligere forestillinger om hvem og hvad jeg skulle være. Jeg gav slip på min vanvittige vrangforestilling om, at jeg kun er elsket hvis jeg er sød og klog hele tiden.

I mine lange studer alene, gik jeg i flere år ved havet og i skoven. Jeg sad herhjemme ved mit lille alter. Jeg lå i min seng og kiggede op i loftet. Jeg mediterede, jeg groundede med åndedrættet og jeg dyrkede langsom bevidst yoga, og pludselig kom denne gryende fornemmelse af, at jeg kun er noget i kraft af andre. At jeg er et lille sårbart væsen, der nu og for altid vil være afhængig af andre menneskers omsorg og kærlighed. Og at alle andre – uanset hvordan de udtrykker sig – er præcis som mig. Vi har alle brug for at blive set, hørt, mærket og forstået. Ingen kan stå alene. Vi er alle lige for Gud, så at sige. Vi er alle børn af Moder Jord, og har en gang på denne jord, hvor vi er berettiget til at være. At være helt os selv uden at skulle præstere noget som helst.

Jeg begyndte at vise mere og mere af mig selv. Jeg holdt op med at skjule min sårbarhed. Jeg besluttede at alle måtte få adgang til alt det der er mig, så længe de er nænsomme i kontakten. Jeg holdt op med at sætte mit lys under en skæppe. Jeg begyndte at tro på, at nogle mennesker – men ikke alle mennesker –  kan vokse i mit lys, og måske endda tænde deres eget, hvis det er gået ud.

Og vigtigst af alt erfarede jeg ret hurtigt, at hvis jeg bare er helt mig selv, vil resten af verden tilpasse sig. Der er ikke nogen pris at betale, der er kun en gevinst. Dem der bliver tiltrukket af min energi vil søge mig, og alle andre vil gå væk. På den måde er universet så viselig indrettet, hvis bare vi tillader os selv, at være helt os selv.

Men HVORDAN bliver jeg mig, hvis mit autentiske jeg er blevet udslettet gennem for hård og skæv opdragelse, gennem mobning eller mangel på omsorg? Det gør du ved at blive helt stille. Helt stille i meget lang tid. Så du langsomt kan få adgang til det der foregår indeni. Du kan sandsynligvis mærke det som en længsel. Som en stille hvisken. En kalden på noget. Alt det du elsker ved andre mennesker, ethvert elsket udtryk og enhver elsket handling fra et andet menneske er et tegn til dig. Det er det du skal dyrke. Så kig dig omkring på de mennesker du har omkring dig. Og bliv til det du elsker ved andre. Hvis du er et sort, negativt og brokkende menneske, fordi du fx ubevidst kopiere dine forældres, så begyndt langsomt at disciplinere dig selv. Jeg har givet mig selv opgaver af en måneds varighed. Nogle gange noget helt banalt såsom at jeg ikke måtte kommentere på andres bilkørsel (LOL) eller at jeg ikke måtte brokke mig. Man kan starte med at diciplinere de ord der kommer ud af munden, som ikke er overens med den adfærd man elsker hos andre. Skab dig selv. Bliv et menneske du selv kan elske, så kan du være ret sikker på at andre også vil elske dig. Nogle af os er tvunget ud i at gen-opdrage os selv til at blive et menneske vi selv kan holde af. Det er en spændende rejse, der altid kan påbegyndes. Og vær nu nænsom ved dig selv, for du vil uundgåeligt falde tilbage i negative tanker, ord og handlinger undervejs på rejsen. Pyt med det, der er mange veje til Rom.

At jeg gav slip på alle mine domme over mine egne svagheder, medførte også automatisk at mine domme over andres svagheder blev forvandlet til en varm og ægte medfølelse. At jeg begyndte at opføre mig venligt og kærligt overfor mig selv i såvel tanke, ord og handling medførte at jeg også automatisk gør det overfor andre, også dem der har en uhensigtsmæssig adfærd. At jeg tillader mig selv at sætte sunde grænser, gør også at jeg bliver opsøgt af mennesker, som kan lide mig for den jeg er, med de grænser jeg har.

At være et nøgent menneske, er nu for mig den eneste måde at være menneske på. Det giver ro og fred indeni. Og det er blevet rart at være både i mit hoved og i min krop.

Så gå igennem dit liv med fred. Bliv mere og mere dig selv. Der er jo kun en person du skal være sammen med hele livet, og det er dig selv. Vær dig selv en god og nænsom ven, det fortjener du ♥

 

At blive menneske

 

Det koster mere end du ved,

At vinde sig en sjæl

Først må du ned i vejens grus

Og under hver mands hæl

Og værgeløs og lille

Må du være alles nar

Du skal gennem skam og angst

Brændes ren og klar

Først når den lille stolthed

Smelter bort i smertens bål

Når du måske med bange sind

Et stolt og ydmygt mål

For først når du har mistet alt

Når du har grædt og lidt

Får du dit eget ansigt

Som for evigt kun er dit

Da vil de ske at alle

Du møder på din sti

må hviske: Se! Et menneske

Går netop nu forbi.

 

Grethe Risbjerg Thomsen