Kærlighed og købestop 2019

 

Når et ideologisk tiltag bliver en ny god vane ♥

 

Året 2019 lakker mod sin ende, og mit nytårsforsæt med et købestop i 2019 kører på de sidste dage. Men stopper det nu?

Nej, mit købestop slutter ikke nu. Min motivation for at afprøve et år med købestop bygger på min kærlighed til Moder Jord. Og der er stadig røde bundlinjetal for den økologiske balance.

Vi mennesker behøver ikke frygte at Aliens fra det ydre rum kommer for at besætte os og stjæle Jordens ressourcer, for vi er vores egen største fjende. Vi mennesker er både en parasit og et masseødelæggelsesvåben.

Inden at politikerne og alle andre mennesker, får fingeren ud af nummeren, kan man jo starte med sig selv og sine egne dårlige forbrugsvaner“.

Sådan tænkte jeg i nytåret 2019. Og besluttede derfor at teste min egen evne til at håndtere mit begær gennem øget selv-disciplin.

Dels fordi jeg elsker Moder Jord og respektere det faktum, at hvis noget skal ændres skal det ofte starte med en selv, men også fordi det danske forbrug er et af de højeste i verden. Hvis alle levede på kloden på samme måde som os, ville vi have brug for knap 5 jordkloder til at forsyne os med landbrugsvare og naturressourcer. Danskerne er storforbrugere af transport, IT udstyr, fritidsudstyr, rejser, møbler og tøj. Derudover er vi også en af de befolkningsgrupper der indtager flest mælkeprodukter og mest kød, hvilket er katastrofalt ikke kun for CO2 udledningen, men også for vandforbruget. At producere 250 gram bøf koster 4000 liter vand. Og at producere en liter mælk koster 1000 liter vand.

 

water-need-for-food-600x450_0

Hvordan klarede jeg mit købestop?

 

Faktisk gik det over alt forventning 🙂 De første uger og måneder var det især mine cravings efter nye bøger der pinte mig. Jeg synes altid jeg lige mangler en ny bog. Så i år har jeg været en del på biblioteket og fået afprøvet min tålmodighed, når jeg skulle vente på en bog. Så var der ting der gik i stykker, såsom mine kondisko. Jeg måtte ud at købe nogle nye, da jeg går ret mange kilometer hver dag med mine hunde. Så spiste min datters hund mine yoga bukser, så dem måtte jeg også ud og erstatte. Derudover har jeg købt 3 t-shirts af økologisk bomuld og så har jeg købt 3 par hygge-strømper ved Rema, fordi jeg altid fryser mine tæer til yoga og om vinteren, på gulvet herhjemme. I sidste uge kom jeg til at købe en strik hue, som lå til højre for mig i køen i H&M, hvor jeg var inde og købe julegaver.

Alt i alt har jeg altså købt cirka 10 ting i løbet af 12 måneder.

Til gengæld har jeg afleveret i hvert fald to affaldssække med mit og Luchas tøj på genbrug, sammen med et utal par sko, som stort set aldrig er blevet brugt. Så cirka 1 indkøbspose tøj på et år ind i huset, og 2 fulde affaldssække af tøj ud af huset.

I 2019 har jeg brugt ca 1600 kroner på tøj og sko… Wow, siger jeg bare 🙂

 

Hvad er den største udfordring ved købestop?

 

Udfordringen er helt klar været, at hjernen hele tiden ønsker sig ting. Når man går tur på gågaden eller i storcenteret får man hele tiden øje på ting som man ikke føler man kan leve uden. Så det med at være vågen og bevidst tilstede i sin beslutning, når man har truffet den, er meget vigtig for at man lykkes.

At jeg selv mener, at jeg kan tage endnu et år med købestop, uden at mangle noget i skabene, siger vist en del om hvor meget jeg allerede ejer!

Det er som om, at man skal igennem en reel afvænningsperiode, hvor hjernen hele tiden sender impulser om at man mangler dette og hint. Når hjernen finder ud af at man ikke reagerer på impulsen, så holder den gradvis op med at sende signalet. Og nu er det sådan, når jeg er på gågaden eller i indkøbcenter, at jeg nærmest væmmes ved det helt igennem sindsyge udbud der er af alt muligt unødvendigt tingeltangel.

 

Har du selv lyst til at prøve?

 

Hvis du selv overvejer at prøve et købestop, fordi du elsker Moder Jord, så kan du læse videre herfra, hvor jeg giver dig nogle oplysninger og hints til regulering af din forbrugs-hjerne. Jeg er sikker på, at du vil opleve en enorm tilfredsstillelse ved at gå i gang med et lignende projekt ♥♥♥be the change

Kan dine transportvaner ændres?

 

Gennemsnitligt transporterer danskere sig 21 km pr. dag. Og transport udgør i dag ca. 35 % af danskernes CO2-udledning. Det er en af Danmarks helt store miljøproblemer, og det er derfor værd at overveje, hvilket transportmiddel du primært anvender. Måske kunne et andet mindre miljøskadeligt transportmiddel anvendes til samme formål.

Udover konsekvenserne ved at brænde benzin, diesel, gas, el og biobrændstoffer af på vejene, så bruges der i produktionen af de mange biler store mængder ressourcer som eksempelvis energi og metaller.

Dit klimaaftryk kan hurtigt vokse, hvis du rejser langt for at holde ferie. Eksempelvis koster en ferie med fly til Thailand ca 6 ton CO2. Det er ca. 5 gange så meget, som en gennemsnitlig pendler udleder på et år ved at køre til og fra arbejde.

CO2-tabel_2

Kan du ændre dine tøjvaner?

 

Er du også en af dem, der let forelsker sig i nyt tøj? Måske er du ikke klar over det, men vores klædeskab er blandt det af vores forbrug, som har det største negative aftryk på vores miljø og natur.

I perioden 2003-2008 steg danskernes tøjforbrug med 62 %. Og det vurderes, at danskerne forbruger 16 kilo tøj hvert år, hvilket afleder et forbrug af ca. 50 kilo kemikalier. Det kræver ekstreme mængder vand at producere tekstiler. Bare ét enkelt par jeans kræver 10.000 liter vand, mens en t-shirt kræver 1.400 liter vand, hvilket svarer til mere end 10 fyldte badekar. Tænk engang på alle de fyldte badekar, du har liggende i skabet…

De forskellige tekstiler har forskellige aftryk på kloden. En række tekstiler såsom bomuld stammer fra jordbruget, hvor der bruges store mængder vand, gødning og kemikalier. Kemikalier bruges også i selve produktionen sammen med store mængder af vand og energi. Derudover kræver mere tøj naturligt mere landbrugsareal, hvilket kan være årsag til naturødelæggelser.

Lær dig selv at cykle en runde til de forskellige genbrugsforretninger. Det kan godt være at du ikke sparer sindsygt mange penge på kvalitets-genbrugstøj, men du sparer kloden for sindsygt mange ressourcer.

Tøj-og-materialer_2.jpg

 

Kan du lære at styre dit elektroniske begær?

 

De fleste har svært ved at skulle leve uden eksempelvis deres mobil, fjernsyn eller computer, de på mange måder blevet forudsætningen for vores kommunikations-samfund. Men elektronik udgør et voksende miljøproblem.

Danskerne køber årligt omkring 2 millioner mobiltelefoner, og hver dansker genererer mere end 22 kg elektronikskrot. Det formodes, at vores store elektronikforbrug og hurtige udskiftning skaber en global affaldsmængde på op imod 60-70 millioner ton.

Elektronik indeholder mange miljø- og sundhedsfarlige stoffer i form af tungmetaller og flammehæmmere, som kan gøre stor skade hos mennesker og i naturen.

elektronik skrot

 

Værst er det måske endda, at vi sender store mængder elektronik skrot til lande, hvor det ikke behandles og nedbrydes efter EU standarter for giftigt skrot.

Er du helt sikker på at du behøver den nyeste mobil telefon eller den seje fladskærm, eller kan du måske nøjes?

 

Kan du ændre på dine madvaner?

 

Vi kan ikke leve uden mad. Men vores forbrug af mad har også konsekvenser for naturen. Mange steder overfiskes havene og et øget globalt behov for landbrugsjord formindsker arealet, hvor naturen er fredet.

Fødevareproduktion er den menneskelige aktivitet, som har størst indvirkning på naturen. Medregnes alle led i fødevareproduktionen, udgør det en tredjedel af det samlede menneskeskabte CO2-udslip. Derudover er det danske madforbrug blandt det, som er værst for miljøet. Det ses især i vores forbrug af kød, som er fordoblet siden 60’erne. Danskerne indtager i gennemsnit mere end 100 kilo om året, hvor en gennemsnitlig Inder indtager 3 kilo.

Dansk landbrugsproduktion har store konsekvenser for naturen ude i verden, idet vi ikke selv kan forsyne os med eksempelvis foderafgrøder. Alene sojaproduktion til foder til danske dyr kræver et landbrugsareal på størrelse med Sjælland i Sydamerika. Herhjemme er 61 procent af Danmark inddraget til landbrugsjord.

 

klima aftryk mad

 

Vores madvaner ligger dybt indgroet i vores familie kultur og derfor også ubevidst lagret i vores daglige indkøbsadfærd. Det kan derfor være drøn svært at omlægge sine madvaner, hvis de bonner rødt ud på dit CO2 regnskab.

Madplaner der her svaret til en mere bevidst og bæredygtig hverdag. Lær dig selv at spise årstidens frugt og grønt. Tag cyklen til det lokale grønt-marked og tag din stofpose med hjemmefra. Lad være med at spise forarbejdet mad, eller reducer det markant. Din krop vil elske dig for at du styrer dit begær efter fedt, sød og salt – og i stedet nærer den med rigtig mad. Dine smagsløg vil undre sig, men efter noget tid lærer de at værdsætte at maden ikke er pumpet op med alle mulige kunstige smagsstoffer.

 

Kan du spare på vandet i din dagligdag?

 

Ud over det vand og de kemikalier du kan spare gennem købestop og genbrug, så kan du også kigge på dit øvrige vandforbrug.

Danskerne bruger hver dag i gennemsnit 100 liter vand om dagen i husholdningen. Derudover kommer så det skjulte vandforbrug i produktionen af forskellige forbrugsgoder og fødevarer. Det vurderes, at 22 % anvendes i industrien, mens landbruget bruger omkring 70 % af det globale vandforbrug. Med det skjulte vandforbrug er en danskers daglige forbrug nærmere 4000 liter !!!

 

hvormeget_vand

Selvom vand dominerer jordklodens overflade, er det alligevel en begrænset ressource, idet kun 2,5 % er ferskvand. Mængden af ferskvand kan også begrænses af forurening og stedvist på kloden vil klimaændringer forringe tilgængeligheden af vand. FN vurderer, at behovet for vand vil stige med 30 % frem til år 2030 på grund af befolkningstilvæksten og et generelt øget forbrug som følge af stigende velstand. (kilder: Økolariet, DTU, Landbrugsstyrelsen, energitjenesten.dk og dinregnskov.dk)

Prøv i en periode at slukke for vandet i bruseren, mens du sæber dig ind og vasker håret. Lad være med at lade vandet rende mens du skyller din opvask af, hæld i stedet vand i en skål eller i et glas og brug det samme vand til af skylning. Brug det samme glas, den samme kop og samme tallerken hele dagen igennem. Brug vandkande i stedet for haveslange, når du vander i haven. Fyld vaskemaskinen helt op, drop klatvaskeriet. Tænk over hvor mange gange der skylles ud i toilettet, måske kan hele familien godt morgentisse inden det første skyl. Og undlad at bruge toilettet som affaldsspand til lommetørklæder mm.

Der er så mange små adfærdsændringer, der gør en stor forskel.

Be A Kind Human ♥♥♥

 

dream it do it

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s