Lev godt med kronisk sygdom i 2020!!!

Hvis der er noget jeg har lært af 2019, så er det at et godt liv med kronisk sygdom ikke kommer af sig selv. Når korthuset vælter og sygdommen tager over, står man jo ikke lige med en rygsæk fuld af kompetencer til at tackle noget man aldrig har prøvet før. Så man skal i gang med at lære en masse nyt, for at den kroniske sygdom ikke ender i tungsind og afmagt.

Umiddelbart burde jeg være en af dem, der så let som ingenting vil kunne forvandle tungsind og afmagt til et liv i glæde med kronisk sygdom, men sådan har det langt fra været.

Jeg er sygeplejerske, kognitiv behandler og har en sundhedsfaglig kandidat med speciale i psykiatri. Så det med at forstå min sygdom og lære at leve med den burde være “a piece of cake”.

Min bog “Fodfæste – et fredeligt liv med traumer og PTSD” beskriver den rejse det har været for mig at gå fra at være ressourcerig uddannelsesleder og overhoved i en sammenbragt familie, til at ligge sygmeldt stortudende i fosterstilling i et mørkt soveværelse, ude af stand til at håndtere min nye livssituation. Min bog udkom i december 2018, for altså et år siden.

Men det skulle vise sig, at der var meget mere jeg skulle lære, før jeg fandt vejen tilbage til et godt liv. 2019 blev nemlig en lang kamp med mig selv.

 

2015 246

 

Det var nemlig sådan, at mit gamle selvbillede ikke ville give slip. Selvom jeg blev godkendt til en minifleks på 3 timer ugentligt som yogalærer, så blev jeg ved med at ville langt mere end jeg kunnehjemme i privaten. Jeg modtog og besvarede 100vis af henvendelser fra “fremmede”. Jeg snakkede 100vis af timer i telefon med “fremmede”, og jeg tog initiativer til at hjælpe andre gennem workshop og foredrag, som fuldstændig drænede mig for energi.

 

At leve i en drøm

At leve mit liv føltes som at køre i en bil med en skade i brændstoftilførslen. Nogle dage tøffede jeg derudaf, og følte mig næsten normal. Andre dage føltes det som at forsøge at køre på tom tank. En hel del dage levede jeg mit liv i garagen, fordi bilen slet ikke ville starte.

Selvom ALLE kloge professionelle hoveder, min familie og venner hele tiden mindede mig om, at jeg skulle tilrettelægge mit liv på laveste fællesnævner, så blev jeg ved med at tro på, at jeg ville knække koden til at blive rask.

Jeg ville gerne forlige mig med at være kronisk syg, jeg kunne vare ikke! Et sted dybt inde var der en heksebryg i kog. Ingredienserne hed stolthed, skam og misundelse. Noget jeg ikke engang selv var bevidst om, den gang jeg skrev min bog.

For sandheden var at jeg var for stolt til at “give op” ovenfor sygdommen. Jeg følte skam over at være psykisk syg og stor misundelse over at andre fik lov til at leve det liv som jeg ønskede mig med fuld fart på karrieren, flotte grønne bundlinjetal på bankbogen og volvo, villa og vovhund i et velfungerende kærlighedsforhold.

Så jeg holdt stædigt fast i, at jeg med min gode uddannelse og min følelsesmæssige indsigt nok skulle finde tilbage til det travle liv jeg tidligere havde levet. Et liv der gav mig en dyb tilfredsstillelse i at bidrage til samfundet med de særlige skills jeg har indenfor pædagogik og psykologi/psykiatri. Der måtte simpelthen være en vej ud af den psykiske lidelse, der måtte være en vej ud af det tiltagende økonomiske armod, der måtte være en vej til at udleve mine livsdrømme.

 

Kronisk sygdom kræver realisme

Da jeg i slutningen af november får at vide, at min arbejdsskadesag (der har kørt i 2 år) vil få en yderligere sagsbehandlingstid på 8 måneder knækker filmen for mig. Jeg ryger igen ned i et sort hul af desperation. Jeg står med et hus der kan sælges, men som jeg bor ekstremt billigt i, og jeg vil skulle optage et lån for at kunne søge en lejebolig. Jeg står med endnu 8 måneders uvished om min økonomiske fremtid.

Jeg har vist mange gange tidligere i mit liv, at jeg er god til at leve for meget få penge. Jeg har været på SU af flere omgange i mit liv. Men denne gang er bundet på hænder og fødder af min sygdom, der bryder ud ved mindste fejltrin.

Jeg kan ikke bare gå ud og tjene flere penge, så risikerer mine børn at deres mor igen ender i fosterstilling i soveværelset på grund af symptomer. Mine tidligere livs-strategier er sat ud af spil.

Den eneste mulighed jeg har for at bære de kommende 8 måneder i økonomisk kaos, er at jeg lærer noget nyt. Nemlig at jeg ikke skal reagerer på en trussel. At jeg skal tåle at stå i økonomisk kaos. Og det lyder måske let, men de fleste der er blevet syge efter at de har haft et arbejdsliv med en bestemt indtægt, har skulle igennem samme proces som mig. Der skal tages realistiske beslutninger og man skal kunne tåle en høj grad af uforudsigelighed og afmagt uden at reagerer på det ved at forsøge at løse det med de gamle livs-strategier.

 

Om at lære nyt

Livet med kronisk sygdom kræver altså af os, at vi kigger på vores gamle mestrings-strategier og erkender, at hvis vi forsøger at løse helt nye udfordringer med gamle redskaber vil vi uundgåeligt havne i afmagtens landskab.

Hvis man tidligere – som jeg – har løst økonomiske problemer ved blot at arbejde mere og tjene flere penge, så er man på spanden, hvis sygdommen sætter en stopper for dette. Økonomisk utryghed har altid været en af mine følelsesmæssige achilleshæle, er du bevidst om dine?

Det kan give rigtig god mening at sættes sig over nogle dage, enten alene, med en ven eller med en professionel og gennemgå følgende:

  1. Skab et overblik over dine nye livs-strategier. Skriv ned hvad der typisk kan få dig i knæ? Hvad har du lært indtil nu om din sygdom. Fx hvad VED du hjælper, når du føler intens fysisk eller psykisk smerte? Når du ryger ned i et afmagtshul? Når du bliver overvældet af bekymring? Det hjælper at forholde sig til, hvad der plejer at hjælpe og skrive det ned, så det bliver til BEVIDSTE strategier.
  2. Feed back og problemløsning. Hvem er god at snakke med, når du oplever problemer og dilemmaer i dit liv med sygdom? Lav et netværkskort med hvem der er god til hvad. Brug evt din egen læge noget mere i forhold til at mestre dine symptomer og dit liv. Læg stoltheden til side og gør brug af dit netværk. Vis din sårbarhed, lad folk hjælpe dig. Respekter hvis de har for meget bøvl i deres eget liv, uden at tage deres afvisning personligt.
  3. Lær afspænding til at håndtere svære følelser og bekymringer. Hvis der er EN ting der har ændret mit liv, så er det at lære afspænding. På youtube ligger masser af afspændinger til enhver smag. Brug dem. Et overophedet nervesystem har brug for afspænding, det påvirker også kvaliteten af dine tanker.
  4. Lær at håndtere din træthed. Med kronisk sygdom kommer ekstrem træthed man ikke kan hvile sig fra. respekter at krop og sind er træt. Prioriter din tid, så den energi du bruger er målrettet at give livsglæde. Hvis du ikke lærer at lytte til din sygdom, får du et liv der er konstant op ad bakke (min læring i 2019).
  5. Giv plads til sorgen uden at lade den styre dit liv. Der er masser af sorg over de tab man lider hvis man rammes af kronisk sygdom. Tab af arbejdsidentitet. Tab af kolleger. Tab af at kunne stole på krop og sind. Tab af god økonomi, Måske tab af familie og venner. Det nytter ikke noget at ignorere sorg. Den skal anerkendes og mødes. Ellers tager den over og styrer dit liv på andre måder. Du kan få en offermentalitet/adfærd, du kan blive passiv-aggressiv, du kan udvikle misbrug. Følelser skal anerkendes eller flyder de ud og snupper livet fra en.
  6. Medicin. Tag stilling til hvorvidt du skal tage medicin eller ej. Som sygeplejerske ved jeg at der er fordele og ulemper ved begge dele. og der er ikke nogle klare svar. For mit eget vedkommende har jeg accepteret at medicin er nødvendig for min søvn og min søvn er nødvendig for mine ressourcer til at klare mit liv. Lad dig ikke styre af mediernes dommedagsprofetier, men lad dig heller ikke manipulere af sundhedsprofessionelle. Medicin er ofte den hurtigste løsning, men ikke nødvendigvis den bedste. Du bestemmer i dit liv. Punktum.
  7. Samarbejde med kommune og behandlingssystem. At være klient er det allerværste jeg ved. Jeg kommer i kontakt med alle mine skyggesider når jeg tvinges ind i klientrollen. Når man føler afmagt kan man let blive en vred, mistroisk og udadprojicerende borger og patient. De fleste professionelle har valgt deres job med hjertet og er ikke interesseret i at ødelægge dig, men regler, rammer, paragraffer og for mange sager på bordet kan gøre mødet mellem den syge og den professionelle anstrengt. Vær ærlig, autentisk og reel. Sig hvad du føler i mødet uden at være i angrebsmode. Spørg når der er noget du ikke forstår, i stedet for at mistænke det værste.
  8. Kost, bevægelse, væske og søvn. Du bliver nødt til at lægge en plan for hvordan du hjælper dig selv til maksimal balance. Når man er træt er det let at falde i slikskålen og ligge på sofaen. Dybest set er vores helbred vores eget ansvar, især i livet med kronisk sygdom. Vær vågen overfor dine egne dårlige vaner, så du ikke kommer til at vedligeholde symptomer, som kunne være undgået gennem kost, bevægelse, væske og søvn. Gør noget godt for dig selv. Sørg for god søvnhygienje. Start dagen med et måltid der er fyldt med vitaminer og mineraler. Drik vand flere gange daglig, så du ikke havner i kaffe-cola fælden. Uanset hvor træt du er, så skal du ud at gå en tur i frisk luft mindst en gang dagligt. Der sker noget psykisk, når man tager sit ansvar på sig. Og den følelse det giver at gøre noget godt for sig selv, hjælper til at udholde livet som kroniker.
  9. Katestrofeplan. Dem du elsker skal vide hvad de skal gøre for dig når du har det værst. Så de ikke famler i blinde og måske fejlbedømmer dine ønsker og behov. Sørg for at lave en katastrofeplan, så dine nærmeste ved hvad de skal og kan gøre for dig, på dine værste dage. Send planen til dem på messenger eller mail.
  10. Mål for fremtiden. Det er nok det sværeste punkt for mig. For jeg vil jo så gerne tilbage til mit gamle liv. Det er en sorg jeg ikke er færdig med at bearbejde. Men mit mål er at jeg gør alt hvad jeg kan for at reducere mine symptomer. Og det betyder dybest set, at stort set alt det jeg ønsker mig og drømmer om, må lægges til side. det er en stor mundfuld at respektere den syge krops begrænsninger, og sætte sine mål ud fra det. Men prøv alligevel ♥ Målene kan med fordel inddeles efter Maslows behovspyramide (https://net2change.dk/maslows-behovspyramide/).

Med udgangspunkt i ovenstående, så vil jeg ønske for dig, at 2020 bliver året hvor du finder din self-compassion frem, og får etableret dig et liv, hvor der er plads til både dig og din kroniske sygdom. Det kræver et kæmpe stykke selvudviklings-arbejde, når man pludselig bliver sat skakmat af kronisk sygdom, og man finder ud af at de tidligere mestrings-strategier er sat ud af drift. Til gengæld er det en lettelse, når man har kortlagt de muligheder man har og kan begynde at skabe det nye liv, hvor der er en højere grad af overensstemmelse mellem de ressourcer man har og den måde man forvalter sit liv på.

Alt godt til dig i 2020 ♥♥♥

 

Kærlighed og købestop 2019

 

Når et ideologisk tiltag bliver en ny god vane ♥

 

Året 2019 lakker mod sin ende, og mit nytårsforsæt med et købestop i 2019 kører på de sidste dage. Men stopper det nu?

Nej, mit købestop slutter ikke nu. Min motivation for at afprøve et år med købestop bygger på min kærlighed til Moder Jord. Og der er stadig røde bundlinjetal for den økologiske balance.

Vi mennesker behøver ikke frygte at Aliens fra det ydre rum kommer for at besætte os og stjæle Jordens ressourcer, for vi er vores egen største fjende. Vi mennesker er både en parasit og et masseødelæggelsesvåben.

Inden at politikerne og alle andre mennesker, får fingeren ud af nummeren, kan man jo starte med sig selv og sine egne dårlige forbrugsvaner“.

Sådan tænkte jeg i nytåret 2019. Og besluttede derfor at teste min egen evne til at håndtere mit begær gennem øget selv-disciplin.

Dels fordi jeg elsker Moder Jord og respektere det faktum, at hvis noget skal ændres skal det ofte starte med en selv, men også fordi det danske forbrug er et af de højeste i verden. Hvis alle levede på kloden på samme måde som os, ville vi have brug for knap 5 jordkloder til at forsyne os med landbrugsvare og naturressourcer. Danskerne er storforbrugere af transport, IT udstyr, fritidsudstyr, rejser, møbler og tøj. Derudover er vi også en af de befolkningsgrupper der indtager flest mælkeprodukter og mest kød, hvilket er katastrofalt ikke kun for CO2 udledningen, men også for vandforbruget. At producere 250 gram bøf koster 4000 liter vand. Og at producere en liter mælk koster 1000 liter vand.

 

water-need-for-food-600x450_0

Hvordan klarede jeg mit købestop?

 

Faktisk gik det over alt forventning 🙂 De første uger og måneder var det især mine cravings efter nye bøger der pinte mig. Jeg synes altid jeg lige mangler en ny bog. Så i år har jeg været en del på biblioteket og fået afprøvet min tålmodighed, når jeg skulle vente på en bog. Så var der ting der gik i stykker, såsom mine kondisko. Jeg måtte ud at købe nogle nye, da jeg går ret mange kilometer hver dag med mine hunde. Så spiste min datters hund mine yoga bukser, så dem måtte jeg også ud og erstatte. Derudover har jeg købt 3 t-shirts af økologisk bomuld og så har jeg købt 3 par hygge-strømper ved Rema, fordi jeg altid fryser mine tæer til yoga og om vinteren, på gulvet herhjemme. I sidste uge kom jeg til at købe en strik hue, som lå til højre for mig i køen i H&M, hvor jeg var inde og købe julegaver.

Alt i alt har jeg altså købt cirka 10 ting i løbet af 12 måneder.

Til gengæld har jeg afleveret i hvert fald to affaldssække med mit og Luchas tøj på genbrug, sammen med et utal par sko, som stort set aldrig er blevet brugt. Så cirka 1 indkøbspose tøj på et år ind i huset, og 2 fulde affaldssække af tøj ud af huset.

I 2019 har jeg brugt ca 1600 kroner på tøj og sko… Wow, siger jeg bare 🙂

 

Hvad er den største udfordring ved købestop?

 

Udfordringen er helt klar været, at hjernen hele tiden ønsker sig ting. Når man går tur på gågaden eller i storcenteret får man hele tiden øje på ting som man ikke føler man kan leve uden. Så det med at være vågen og bevidst tilstede i sin beslutning, når man har truffet den, er meget vigtig for at man lykkes.

At jeg selv mener, at jeg kan tage endnu et år med købestop, uden at mangle noget i skabene, siger vist en del om hvor meget jeg allerede ejer!

Det er som om, at man skal igennem en reel afvænningsperiode, hvor hjernen hele tiden sender impulser om at man mangler dette og hint. Når hjernen finder ud af at man ikke reagerer på impulsen, så holder den gradvis op med at sende signalet. Og nu er det sådan, når jeg er på gågaden eller i indkøbcenter, at jeg nærmest væmmes ved det helt igennem sindsyge udbud der er af alt muligt unødvendigt tingeltangel.

 

Har du selv lyst til at prøve?

 

Hvis du selv overvejer at prøve et købestop, fordi du elsker Moder Jord, så kan du læse videre herfra, hvor jeg giver dig nogle oplysninger og hints til regulering af din forbrugs-hjerne. Jeg er sikker på, at du vil opleve en enorm tilfredsstillelse ved at gå i gang med et lignende projekt ♥♥♥be the change

Kan dine transportvaner ændres?

 

Gennemsnitligt transporterer danskere sig 21 km pr. dag. Og transport udgør i dag ca. 35 % af danskernes CO2-udledning. Det er en af Danmarks helt store miljøproblemer, og det er derfor værd at overveje, hvilket transportmiddel du primært anvender. Måske kunne et andet mindre miljøskadeligt transportmiddel anvendes til samme formål.

Udover konsekvenserne ved at brænde benzin, diesel, gas, el og biobrændstoffer af på vejene, så bruges der i produktionen af de mange biler store mængder ressourcer som eksempelvis energi og metaller.

Dit klimaaftryk kan hurtigt vokse, hvis du rejser langt for at holde ferie. Eksempelvis koster en ferie med fly til Thailand ca 6 ton CO2. Det er ca. 5 gange så meget, som en gennemsnitlig pendler udleder på et år ved at køre til og fra arbejde.

CO2-tabel_2

Kan du ændre dine tøjvaner?

 

Er du også en af dem, der let forelsker sig i nyt tøj? Måske er du ikke klar over det, men vores klædeskab er blandt det af vores forbrug, som har det største negative aftryk på vores miljø og natur.

I perioden 2003-2008 steg danskernes tøjforbrug med 62 %. Og det vurderes, at danskerne forbruger 16 kilo tøj hvert år, hvilket afleder et forbrug af ca. 50 kilo kemikalier. Det kræver ekstreme mængder vand at producere tekstiler. Bare ét enkelt par jeans kræver 10.000 liter vand, mens en t-shirt kræver 1.400 liter vand, hvilket svarer til mere end 10 fyldte badekar. Tænk engang på alle de fyldte badekar, du har liggende i skabet…

De forskellige tekstiler har forskellige aftryk på kloden. En række tekstiler såsom bomuld stammer fra jordbruget, hvor der bruges store mængder vand, gødning og kemikalier. Kemikalier bruges også i selve produktionen sammen med store mængder af vand og energi. Derudover kræver mere tøj naturligt mere landbrugsareal, hvilket kan være årsag til naturødelæggelser.

Lær dig selv at cykle en runde til de forskellige genbrugsforretninger. Det kan godt være at du ikke sparer sindsygt mange penge på kvalitets-genbrugstøj, men du sparer kloden for sindsygt mange ressourcer.

Tøj-og-materialer_2.jpg

 

Kan du lære at styre dit elektroniske begær?

 

De fleste har svært ved at skulle leve uden eksempelvis deres mobil, fjernsyn eller computer, de på mange måder blevet forudsætningen for vores kommunikations-samfund. Men elektronik udgør et voksende miljøproblem.

Danskerne køber årligt omkring 2 millioner mobiltelefoner, og hver dansker genererer mere end 22 kg elektronikskrot. Det formodes, at vores store elektronikforbrug og hurtige udskiftning skaber en global affaldsmængde på op imod 60-70 millioner ton.

Elektronik indeholder mange miljø- og sundhedsfarlige stoffer i form af tungmetaller og flammehæmmere, som kan gøre stor skade hos mennesker og i naturen.

elektronik skrot

 

Værst er det måske endda, at vi sender store mængder elektronik skrot til lande, hvor det ikke behandles og nedbrydes efter EU standarter for giftigt skrot.

Er du helt sikker på at du behøver den nyeste mobil telefon eller den seje fladskærm, eller kan du måske nøjes?

 

Kan du ændre på dine madvaner?

 

Vi kan ikke leve uden mad. Men vores forbrug af mad har også konsekvenser for naturen. Mange steder overfiskes havene og et øget globalt behov for landbrugsjord formindsker arealet, hvor naturen er fredet.

Fødevareproduktion er den menneskelige aktivitet, som har størst indvirkning på naturen. Medregnes alle led i fødevareproduktionen, udgør det en tredjedel af det samlede menneskeskabte CO2-udslip. Derudover er det danske madforbrug blandt det, som er værst for miljøet. Det ses især i vores forbrug af kød, som er fordoblet siden 60’erne. Danskerne indtager i gennemsnit mere end 100 kilo om året, hvor en gennemsnitlig Inder indtager 3 kilo.

Dansk landbrugsproduktion har store konsekvenser for naturen ude i verden, idet vi ikke selv kan forsyne os med eksempelvis foderafgrøder. Alene sojaproduktion til foder til danske dyr kræver et landbrugsareal på størrelse med Sjælland i Sydamerika. Herhjemme er 61 procent af Danmark inddraget til landbrugsjord.

 

klima aftryk mad

 

Vores madvaner ligger dybt indgroet i vores familie kultur og derfor også ubevidst lagret i vores daglige indkøbsadfærd. Det kan derfor være drøn svært at omlægge sine madvaner, hvis de bonner rødt ud på dit CO2 regnskab.

Madplaner der her svaret til en mere bevidst og bæredygtig hverdag. Lær dig selv at spise årstidens frugt og grønt. Tag cyklen til det lokale grønt-marked og tag din stofpose med hjemmefra. Lad være med at spise forarbejdet mad, eller reducer det markant. Din krop vil elske dig for at du styrer dit begær efter fedt, sød og salt – og i stedet nærer den med rigtig mad. Dine smagsløg vil undre sig, men efter noget tid lærer de at værdsætte at maden ikke er pumpet op med alle mulige kunstige smagsstoffer.

 

Kan du spare på vandet i din dagligdag?

 

Ud over det vand og de kemikalier du kan spare gennem købestop og genbrug, så kan du også kigge på dit øvrige vandforbrug.

Danskerne bruger hver dag i gennemsnit 100 liter vand om dagen i husholdningen. Derudover kommer så det skjulte vandforbrug i produktionen af forskellige forbrugsgoder og fødevarer. Det vurderes, at 22 % anvendes i industrien, mens landbruget bruger omkring 70 % af det globale vandforbrug. Med det skjulte vandforbrug er en danskers daglige forbrug nærmere 4000 liter !!!

 

hvormeget_vand

Selvom vand dominerer jordklodens overflade, er det alligevel en begrænset ressource, idet kun 2,5 % er ferskvand. Mængden af ferskvand kan også begrænses af forurening og stedvist på kloden vil klimaændringer forringe tilgængeligheden af vand. FN vurderer, at behovet for vand vil stige med 30 % frem til år 2030 på grund af befolkningstilvæksten og et generelt øget forbrug som følge af stigende velstand. (kilder: Økolariet, DTU, Landbrugsstyrelsen, energitjenesten.dk og dinregnskov.dk)

Prøv i en periode at slukke for vandet i bruseren, mens du sæber dig ind og vasker håret. Lad være med at lade vandet rende mens du skyller din opvask af, hæld i stedet vand i en skål eller i et glas og brug det samme vand til af skylning. Brug det samme glas, den samme kop og samme tallerken hele dagen igennem. Brug vandkande i stedet for haveslange, når du vander i haven. Fyld vaskemaskinen helt op, drop klatvaskeriet. Tænk over hvor mange gange der skylles ud i toilettet, måske kan hele familien godt morgentisse inden det første skyl. Og undlad at bruge toilettet som affaldsspand til lommetørklæder mm.

Der er så mange små adfærdsændringer, der gør en stor forskel.

Be A Kind Human ♥♥♥

 

dream it do it

 

 

 

 

Størst af alt er kærligheden, men hvad er da kærlighed?

Det er super let at opføre sig kærligt, venligt og imødekommende overfor mennesker man elsker eller ikke har noget udestående med. Sværere bliver det at være kærlig, når man nærer modstand eller er blevet såret. Præcis det samme gælder for medfølelse. Det er langt lettere at føle medfølelse, end at rette medfølelsen ud i en handling, hvor man måske ikke kender personen, eller selv skal yde noget fx  miste penge, tid eller overskud.

De fleste af os der er konfirmeret i Danmark kender til afslutningen af Paulus Første Brev til Korinterne “Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden”.

Men hvordan kan vi udvikle os mere målrettet henimod større kærlighed og medfølelse?Både rettet mod os selv, men også mod vores medmennesker og alle levende skabninger på jorden?

 

Filosofien og kærligheden

 

De tidlige filosoffer forsøgte at undersøge og diskutere kærligheden som fænomen, da det allerede i det tidlige Grækenland var helt åbenlyst at kærlighed var en langt større kraft end mange af menneskets andre følelser. Platon opdelte kærlighed i Agape, Philia, Storge og Eros

Agabe, handler om at kærlighed først er kærlighed, når den er givet væk gennem handling. Man kan kalde det spirituel kærlighed eller om Master Fatman siger “kosmisk kærlighed”. En kærlighed, der giver uden at forvente noget tilbage. Giver fordi den ikke kan lade være. En kærlighed, som vi alle ønsker os omsluttet af. For kristne er det også den kærlighed, som Gud elsker mennesket med – og som vi bør elske Gud tilbage med.

Philia, handler om mental kærlighed. Der, hvor man udveksler kærlige følelser eller handlinger. Et samfund kan bygges på Philia, da den handler om dydighed, fortrolighed og hensyn. Om ligevægt. Det er i dag betegnelsen for en spirituel kærlighed uden der nødvendigvis er handling bag følelsen. Vi kan føle med tiggeren, uden at føle behov for at give ham penge, mad eller tag over hovedet.

Storge, er kærlighed  til familien. Især forældrenes kærlighed til deres børn, den kærlighed hvor man elsker uanset, hvad barnet har gjort af fejl og skade. Storge er altså den kærlighed, som er knyttet til personer, som man er bundet til for evigt om man har lyst eller ej.

Eros, er den romantiske kærlighed. Fysisk og psykisk tiltrækning mellem to mennesker. Forelskelsen. Det lange samliv. Den kærlighed, som mange taler om, når de taler om kærlighed, og som Hollywood lever af. Eros kan dog også være en tiltrækning af det smukke i et andet menneske, hvilket kaldes platonisk kærlighed. Den platonisk kærlighed hører under Eros, da der er tale om en tiltrækning mellem to mennesker omend tiltrækningen ikke er af seksuel karakter.

På den måde kan man let og overskueligt skille kærlighedsbegrebet lidt ad, og så er det måske også lettere at forstå de forskellige religioners bud på, hvad kærlighed er for noget.

 

kærlighed

 

Vores egen Kierkegaard skelner derudover mellem 2 former for kærlighed; den spirituelle kærlighed, hvor Gud elsker mennesket, og vi bør elske Gud tilbage. Og så den anden form for kærlighed, som foregår i relationer mellem mennesker.

 

Kærligheden i Islam.

 

I Islam taler man om 3 forskellige kærligheds-relationer; Guds kærlighed til mennesket, Menneskets kærlighed til Gud og Kærligheden mellem mennesker. Men kærligheden uddybes endvidere med:

Mahabbah = Kærlighed er ligesom et frø der vokser til at blive noget større og smukkere.

Muwaddah = Kærlig venskab

Rahmah = Barmhjertighed

Al-Istahbab = præference, den troende har en præference for Gud (kærlighed) over alt andet

Al-Shaghaf  = smittet med kærlighed, viser sig når kærlighed trænger igennem hjertets indre kammer.

Al -Hanan = Blidhed

Al-Raghab  =længsel, en længsel efter Gud (uendelig kærlighed)

Der er mange henvisninger i koranen til kærlighed, og der henvises på forskellige måder.

Der må ikke være tvang i religionen, thi sandheden er visselig let at skelne fra løgnen. ( Koran 2:257)

Og vi har udelukkende sendt dig som en barmhjertighed for alverden. (Koranen, 21:108)

Den som udviser tålmodighed og tilgiver, har i sandhed praktiseret den mest noble form for mod og beslutningernes styrke. (Koranen, 42:43)

Allah er med dem, hvis lov er gensidig rådgivning, tålmodighed og retfærdighed. (Koranen, 42:38)

Kærlighed i hinduismen

 

Indenfor hinduismen sidestilles kærlighed med familielivet. Kærlighed er det samme som at skabe en harmonisk familie både i det helt nære, og familie som noget større, først sin kaste, dernæst hele menneskeligheden. For at forstå at kærlighed ses på den måde, må man forstå fundamentet i hinduismen:

Dharma: læren om den kosmiske orden
Samsara: læren om genfødslernes kredsløb
Karma: læren om “årsag og virkning”, dvs. at fysiske og psykiske handlinger har skæbnesvangre konsekvenser i nuværende og kommende eksistenser
Moksha: læren om, at det er muligt at blive udfriet af lidelse (dvs. genfødslernes kredsløb).

Hinduer stræber efter etisk fuldkommenhed, og derfor fylder næstekærligheden også mere end kærligheden i deres skrifter. Etikken i hinduismen ligner de øvrige verdensreligioner fx. de ti bud i Det gamle Testamente. Men en direkte formulering af et bud om kærlighed findes ikke. I stedet findes princippet Ahimsa, som dækker over ikke vold eller ikke at beskadige andre levende væsener, men at værne om dem. Hvilket ligger ekstremt tæt på det kristne princip “Du skal elske din næste, som dig selv”. Grunden til at fokus er på andre levende væsener skyldes hinduernes ønske om at skabe god karma og bryde med genfødselskredsløbet, fordi lidelse (Moksa) er en uundgåelig del af menneskelivet på jorden, og hinduer ønske at komme i “himlen” og ikke tvinges til at leve igen som menneske. At bryde lidelsen, sikres gennem “gode gerninger” rettet mod sin næste (andre mennesker og dyr).

På mange måder minder dette om mange kristnes forestilling om, at når man dør kommer man i himlen, hvis man har fulgt Guds befaling. Lidelsen hører jordelivet til. Enten frisættes man gennem døden (hvis man har opført sig “korrekt”) eller også venter man på jordens undergang og Jesus/Jehovas osv genkomst. Faktum er, at man både i hinduismen og i kristendommen opfatter “ret tanke, tro og handling” som adgangsbilletten ud af jordelivets lidelse.

 

Kærlighed i buddhismen

 

Indenfor Buddismen, som jeg ikke kan kalde en religion, da der ikke er nogen Gud, fylder kærligheden meget. Der er ligefrem læresætninger konkret om kærlighed.

Kærlighed er, ifølge buddhismen, meget forskelligt fra den kærlighed, vi kender i den vestlige verden og religioner (med Gud i centrum). Fordi, i buddhismen, er kærlighed en ren følelse, som du giver uselvisk til et andet levende væsen. Det medfører en total følelse af velbefindende og glæde, hvis du ved, at du ikke har forårsaget smerte hos andre levende væsener. I stedet hjælper du ved at give dem din glæde, din godhed og dit venskab.

I den vestlige verden og mange religioner er kærlighed beskrevet som et tosidigt koncept, som altid involverer en anden Gud/menneske, Menneske/Gud eller menneske/menneske. Det er tosidigt, fordi den på den ene side behøver den andens accept og den anden side fokuserer på dig selv. I buddhismen er denne tosidighed kun ensrettet gennem medfølelse som højeste princip. Den buddhistiske ide om kærlighed siger også, at kærlighed altid skal komme fra det samme sted som håbet. Målet for det er at blive oplyst og blive i stand til at eliminere den slags lidelser, som vi finder i den vestlige opfattelse af kærligheden. Det er en slags ægte ønske om den anden persons velbefindende, hvor du deler din energi og dine ressourcer til den andens bedste.

“Læren om kærlighed givet af Buddha er klar, videnskabelig og gyldig… Kærlighed, forelskelse, glæde og sindsro er den ægte natur af et oplyst menneske. Der findes fire aspekter af sand kærlighed inde i os selv og inde i os alle sammen og i alting.”

Thich Nhat Hanh

Kærligheden er ifølge buddhismen uendelig, fordi energien, det giver dig, kommer fra kosmos og ikke fra dig som et individ. Hvis kærligheden ikke har alle disse kendetegn, vi allerede har nævnt, så siger buddhisterne, at det bare er en selvisk projicering af dine egne behov og eget begær. Vi elsker så at sige ikke for at blive elsket, men fordi det er det eneste rigtige at gøre.

Buddhismens etiske normer kommer til udtryk i de fem forskrifter, der gælder for alle buddhister. Som buddhist skal man:

1. Afholde sig fra at tage noget levende væsens liv.
2. Afholde sig fra at tage, hvad der ikke gives.
3. Afholde sig fra utugt .
4. Afholde sig fra falsk tale.
5. Afholde sig fra at indtage destillerede og gærede drikke, der forårsager beruselse og hensynsløshed.

Man kan sige at disse normer udtrykkes gennem de fire aspekter af kærlighed, som Thich Nhat Hanh henviser til:

Ubetinget godhed

  • Handlingen om at være ædel af hjerte og sind betyder, at vi gør det bedste vi kan for os selv, samtidig med at vi respekterer og yder omsorg for dem, der omgiver os
  • At være respektfuld, bekymre sig om hinandens velfærd, og at finde en personlig balance ved at være ædel i dine handlinger og ord er en værdi, som ingen bør forsømme

Glæde og lykke

  • Teksterne fra buddhismen minder os om, at for at elske en person, er er nødt til at observere dem og finde ud af, hvad der gør dem glad.
  • Denne forståelse bliver vejen, hvor mennesker mødes og for at fremme denne gensidige forståelse.
  • Lykke observeres og udtrykkes
  • Kærlighed tilbydes med glæde – aldrig gennem tårer eller afpresning.

Medfølelse

  • Medfølelse skal forstås som et ædelt og oprigtigt ønske om at lindre lidelserne for andre levende væsener
  • Buddhismen minder os om, at for at finde årsagen til andres lidelse, så er ord nogle gange ikke nok. Ord er muligvis ikke altid lige oprigtig eller modige.
  • Du skal lære at observere, og at udvikle empati, der gør det muligt for dine øjne at læse en andens sjæl. Som du allerede kan gætte, inviterer denne åndelige tilgang dig også til at lære at meditere.
  • Først når du finder din egen indre balance og ro, kan du forbinde dig med andre i deres følelsesmæssige verdener.

Retfærdighed og frihed

  • Dette er et vigtigt og komplekst aspekt i forhold i livet. Hvis du elsker andre, hvordan kan du fremme deres frihed? Uden at du føler at du mister din egen?
  • Hvordan er du medskaber i et retfærdigt liv for både dig selv og andre levende væsener? Fx ønsker du dig måske friheden til at købe et fedt stykke tøj, og du synes det er retfærdigt, fordi du har knoklet på jobbet for at få tøjet. Men hvad nu hvis netop den trøje er syet af en uretfærdig underbetalt kineser, der ikke har meget frihed fordi hendes arbejdsdag er 16 timer, for at hun har nok penge til mad til sine børn?
  • Den buddhistiske lærer inviterer til stilhedspraksis, der giver mulighed for at lære at navigerer mellem egen og andres retfærdighed og frihed. Em stilhed der skaber rum og mulighed for at lære at styre sit begær og herskertrang så ingen kommer til skade.

Kærligheden i Jødedommen

 

Jøderne tager udgangspunkt i det vi kristne kalder Det Gamle Testamente, herunder de ti bud og Toraen, jødernes etiske grundafsæt.

Mosebøgernes har mange forskrifter på kærlighed fx “Du må ikke hævne dig eller gemme på vrede mod dit folks børn, du skal elske din næste som dig selv” (3 Mos 19,18)

Begrundelsen for at gøre godt mod næsten er i Det Gamle Testamente, at Israels Gud, Jahve engang befriede folket fra af slaveriet i Ægypten og gjorde det til sit folk. Denne guddommelige kærlighedshandling er motivet til, at den enkelte skal gøre godt både mod en anden fra folket og mod den fremmede i folket.

I Det Gamle Testamentes grundsprog, hebraisk, har buddet en bred betydning

“Du skal elske”

  • Erotisk kærlighed
  • Kærlighed mellem forældre og børn eller søskende
  • Samhørighedsfølelse mellem slægtninge
  • Hengivenheden mellem venner
  • Elevens varme forhold til sin lærer
  • Slavens venlige indstilling over for sin herre

“din næste”

  • Det menneske man netop står overfor
  • Medborgeren
  • Det menneske der befinder sig i nærheden (næste – nær)

“som dig selv”

  • Som værende lig dig selv

En jødisk teolog, Leo Baeck, siger det sådan her: “Elsk din næste, han er ligesom du… i dette ligesom du, ligger hele sætningens pointe. Givet hermed er begrebet medmenneske. Han er som du. Han er dig lig i det egentlige, du og han er som medmennesker ét”. (religion.dk)

Måske er det netop i kærligheden til vores næste, især hvis det er et problemfyldt i jordiske kærlighedsforhold eller familieforhold, at det begynder at knibe med at “vende den anden kind til”. For det er det Jesus beder os om, Vi skal være store nok til at hæve os over øje for øje og tand for tand, som det fremgår af Det Gamle Testamente. Men betyder “at vende den anden kind til” at vi skal finde os i overgreb fra andre mennesker, at de nedværdiger os, krænker os og gør os ondt. Nej, det betyder det ikke. For vi er blevet bedt om at elske den anden som vi elsker os selv. Og i kærligheden til os selv, skal vi elske den anden således at han/hun ikke kan gøre os ondt længere. Man kan tolke nogle af de gamle skrifter som, at vi kun gør hinanden ondt, når vi har forladt Gud (=kærligheden) og dermed er fanget i eget begær. Det mest kærlige er i de tilfælde, at beskytte os selv og dermed også den anden  UDEN at gå til modangreb. Det kan undertiden gøre at man må stoppe ukærlige relationer, uagtet hvor tætte disse mennesker er på os. Tilgivelse kan i visse tilfælde være det mest kærlige at gøre på lang afstand af en person, der er fanget i eget begær, besiddertrang, kontrolbehov osv. Da disse “synder” udspringer af frygt og ikke kærlighed. Således er det kærligst, både overfor en selv og overfor den anden, at fjerne sig fra ulykken, så at sige.

 

Kærlighed i kristendommen

 

Jeg opfatter mig selv som kristen buddhist, og ser ingen problemer i dette, da buddhismen ikke har nogen Gud og dermed heller ikke er en religion. Buddhismen kommer med en række visdomsperler  i forhold til at leve et medfølende liv, og intet af det der fremgår af de buddistiske skrifter er uforenelige med de kristne bud. Buddhismen er for mig præcis ligesom færdselsloven. Færdelsloven er ikke beskrevet i biblen, men giver en vis rettesnor for at bevæge sig i trafikken på en sikker på, og på samme måde anskuer jeg buddistisk livspraksis, som en vis rettesnor i forholdet til min relation til mennesker, dyr og kloden. Så i min verden konflikter dette ikke, men kan ses som et supplement.

For mig er Gud kærlighed, såsom konkret GUD = Kærlighed. Mit belæg findes i Biblen således;

”Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham (…) Frygt findes ikke i kærligheden,  men den fuldendte kærlighed fordriver frygten (…). Vi elsker, fordi han elskede os først.  Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud,« men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.  Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder.”

Johannes første brev kap 4.

Gennem mit liv, som nu er midtvejs, har jeg måtte konstatere at folk nogle gange har nogle mærkelige holdninger til hvad kærlighed er. Jeg har spekuleret meget over livets ondskab og grusomhed. Hvor er ophavet til dette? Vores frie vilje, som vi ikke kan styre eller er det Satan selv der står bag? Måske er forklaringen mere enkel end som så, uden at jeg forkaster de to øvrige forklaringer. Måske skyldes nogle af menneskets grusomme handlinger, de ting som Gud ifølge Biblen skulle have pålagt mennesker at gøre. For hvis den KÆRLIGE, alvidende og almægtige Gud gør sådan mod os, må vi så ikke gøre sådan mod hinanden? Legaliserer mennesker deres grusomhed, fordi Gud beskrives som grusom flere steder i biblen? Gud befalede fx omskæring af drengebørn og ofring af egne børn, stening af de utro og forfølgelse af minoriteter og vantro. En voldelig, hadsk og jaloux Gud er en Gud man let kommer til at frygte – og jeg forstår dybest set godt at folk flygter ud af kristendommen og kirken af disse årsager.

Jeg erkender, at jeg stærkt tvivler på om selveste den almægtige, alvidende og kærlige Gud, som er MIN Gud, har lagt opfordringer til ovenstående. Eller om skiftkloge og lærde dengang forsøgte sig med at bruge FRYGT til at styre den frie vilje og det menneskelige, næsten dyriske begær, som vi kan komme så galt afsted med og skade andre levende væsener og planeten med. Måske blev man nødt til at beskrive en Gud i de bibelske tekster, som mennesket skulle frygte? Frygt er en stærk reguleringsmekanisme, som muligvis har hjulpet os til et mere civiliseret samfund, dengang der endnu ikke fandtes jura og domstole.

Som det fremgår af ovenstående citat af Johannes Evangeliet, så mener jeg at kærlighed er fraværet af frygt. Og jeg har levet præcis længe nok til at sige, at når jeg har været omsluttet at frygt har jeg også mistet både tro, håb og kærligheden med. Så den der bliver i Gud skal leve fri for frygt. Det har været min største bedrift i livet, at blive i Gud (læs: kærligheden) og dermed leve frygt frit. Jeg har været nysgerrig på kærligheden i en så stor udstrækning, at jeg har undersøgt verdensreligioners syn på kærlighed, og jeg har brugt meditation og mindfulness til at ændre mit genstridige frygtsomme sind. Åndedrætsøvelser har været altafgørende og at slippe mit indre frygt regime. Måske fordi det er Gud selv der gav mig min livsånde, og når jeg undertrykker den, så undertrykker jeg også Gud?

Men hvad er da kærligheden? Hvordan kan jeg vide om det er kærligheden jeg vejledes af? Hvordan holder jeg frygt på afstand, så jeg ikke styres heraf? Hvordan kan jeg vide med så klippefast tro, at Gud er i mig, og det er Gud der vejleder mig i mit liv? Her vender vi tilbage til Korinterbrevene, hvor der står:

Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde.  

Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.  

Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. 

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind.  Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag.  Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden.  Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Og her får jeg lyst til at slutte med et ganske hverdagsdansk citat fra Master Fatman himself. For han har for mig stået som et elsket menneske, der gennem sit 63 årige liv nåede at berøre mange hjerter med hans insisterende tro på den guddommelige kærlighed;

“Husk at livet er en gave og du skal leve det lige nu. Det med at leve lykkeligt, er lidt lettere, hvis du griber livet an lidt mere naivt”.

Og hvad er mere naivt end når en videnskabelig akademiker nørd som mig, har en klippefast tro på at noget jeg hverken kan måle eller veje faktisk findes? Vi kommer aldrig nogensinde til at kunne måle eller veje kærligheden (Gud), men det ændrer ikke på at vi kan mærke den, både når den er der og når den ikke er der. Og det er ganske vist ♥♥♥

Må du leve dit liv i tro, håb og tillid, men størst af alt er kærligheden.