De små tings Gud

For mange år siden købte jeg en lille paperback bog i Billund Lufthavn, på vej mod ferie på Gran Canaria. Titlen “De små tings Gud” sprang lige i mine øjne, og jeg tænkte at den bog måtte jeg læse. Og jeg forsøgte da også hele to gange med fem års mellemrum, uden det lykkes forfatteren at fange mig nok til at jeg læste bogen færdig.

Men det ændrer ikke på at titlen er fremragende ♥♥♥

Her idag, Fredag morgen, har jeg en helt stille morgen, alene med mig selv i huset. Jeg sidder med min morgenkaffe klokken 6.45 og har ingen planer for dagen ud over at skulle en tur til vandet med hundene på morgentur.

Jeg har haft pause fra Facebook i 14 dage nu, så mine morgener starter ikke med lige at tjekke ind der, som jeg ofte kom til at gøre førhen. Jeg sidder i stedet og kigger på mit lille “alter” i stuen, næsten i helt mørke, og nyder min morgen kaffe.

18519862_416176322100259_8009839197584561042_n

Igår så jeg den nye dokumentar “The Game Changer” på Netflix. Den handler i princippet om top atleters performance i forhold til ernæring, og den peger kraftigt henimod den plantebaserede ernæring. Det ved vi efterhånden godt. Ikke kun for helbreddets skyld, men også af klimamæssige årsager og for at stoppe den helt igennem grusomme udnyttelse af vores industridyr.

Jeg sidder og kigger ind i flammerne på lysene på mit “alter” og tænker at vi er så meget bagud, hvis vi skal skabe en acceptabel tilværelse på Moder Jord for vores børnebørn. Og den følelse kan godt tage så hårdt fat i mig, at jeg kan føle mig helt desperat. Jeg prøver VIRKELIG selv at gøre en forskel. Prøver at “walk my talk”. Prøver at ændre min adfærd som den menneske-parasit jeg er. Jeg er en ud af milliarder, der giver fanden i jordens ressourcer, hvis jeg ønsker mig et par nye flotte yogabukser.

Når det hele kommer til at larme i hovedet på mig, og jeg synes at fremtiden ser for dyster ud, så husker jeg pludselig på “De små tings Gud”. Noget jeg lovede mig selv for længe siden, nemlig at fokusere på det nære, på de små ting.  Verden er så stor, og verden er så fyldt med udfordringer og problemer. I hvert fald hvis man har mit værdisystem og mine følelser. Og derfor er det også vigtigt at have en “helle”. Et fredsfyldt sted at søge hen, når det hele bliver lidt for meget.

“Jeg er 1 ud af milliarder, der er ansvarlige for miljøet på Moder Jord.

Men jeg er helt alene ansvarlig for mit eget indre miljø”. 

Jeg lavede derfor en liste over de små ting, som giver mig en oplevelse af nærhed og fred, midt i en verdens dystre kaos. Små ting der gør en kæmpe forskel på hvordan jeg har oplevet min dag, når jeg lægger mig under dynen om aftenen. Mange mennesker har ingen anelse om, hvordan de kan påvirke deres eget indre miljø, og er derfor alt for påvirkelige af det der foregår omkring dem og de stimuli de udsættes for i løbet af en dag. Sæt dig derfor din egen dagsorden, så du er sikker på, at du er Herren I Eget Hus, i forhold til dit eget indre miljø.

“De små tings Gud”- listen ser således ud herhjemme hos mig:

  1. Vågne stille op, og bruge tid på at nyde at mærke min krop inden jeg står ud af sengen.
  2. Stille morgen med levende lys og tid til morgen meditation, hvor jeg sætter en intention for dagen med morgenkaffen i kaffe koppen fra mine børn. Inden resten af huset vågner.
  3. Morgen rutiner med fælles morgenmad, madpakker, mindfull tilstede under bruseren, og en god morgentur med hundene, hvor jeg trækker den friske luft langt ned i kroppen og oplever det sted jeg går. Nyde hundenes glæde ved at “læse dagens avis”.
  4. Cykelturen til arbejde. Glæde mig over at kroppen fungerer som den fine maskine den er. Minde mig selv på, de mange år på motorvejen, og glæde mig over det er slut.
  5. Spise frokost mens jeg glor ud i luften, så jeg rent faktisk smager min mad.
  6. Lytte til musik, mens jeg ordner de huslige pligter. Give mig selv lov til at synge højt og danse imens.
  7. Gåture ved stranden. Observere dagens status på havets overflade og notere mig himlens farver og konturer.
  8. Læse i bøger og på blogs – og lade mig inspirere til et enklere og mere simpelt bæredygtigt liv.
  9. Male i malebøger.
  10. Strikke mens jeg ser Bonderøven på TV.
  11. Sidde i min baghave med te, kaffe eller rødvin og se hønse-damerne arbejde i jorden.
  12. Glædes over de små gnaskelyde fra marsvine-pigerne, når de gnasker sig igennem de hjemmebragte mælkebøtter.
  13. Ligge på gulvet sammen med hundene og tage en “lur”.
  14. Lave min daglige grønne smoothie og nyde den uden forstyrrelser. Give plads til glæden ved at passe godt på min krop.
  15. Spise grønne supper sammen med familien på regnvejrsdage.
  16. Lave yoga alene, uden musik, bare 100 procent samvær med kroppen.
  17. Gå på “Bibliotek.dk” og surfe efter nye bøger og sætte dem på listen over “Must Read”.
  18. Frisk gåtur/løbetur med inspirerende podcast i ørerne.
  19. Ordne have, og nyde hvor fin den bliver.
  20. Aflevere ting på genbrugspladsen.
  21. Rydde op i skabene og give videre til andre.
  22. Gøre noget godt for et fremmede menneske.
  23. Lave en kæmpe skål med frisk frugt og ligge tæt sammen med børnene i sofaen og se en Marvel film for fuld udblæsning.
  24. Tillade mig en stund på sofaen midt på dagen og lytte til De Fire Årstider, lade kroppen berøre af de smukke klassiske toner.
  25. Nørde med yoga tekster eller bibelske tekster. Tolke, analysere og prøve at forstå i moderne kontekst.
  26. Se en god dokumentar og lade mig inspirere til at implementere i eget liv.
  27. Skrive blogs om forskellige oplevelser og emner
  28. Skrive taknemmelighedsdagbog eller bare dagbog
  29. Hyggesnak med en veninde om store og små ting.
  30. En kajaktur på en blikstille dag.
  31. Skrive på en bog
  32. Inden jeg sover, huske at sige TAK for mit liv og for de oplevelser jeg får, som er med til at ælte mig til at blive et mere bevidst og medfølende menneske.

♥♥♥♥♥

Måske vil også DU kunne lave din egen liste med de små ting, der påvirker DIT indre miljø, og dermed er afgørende for at du kan finde glæde og fred i en til tider kaotisk og dyster verden. Noget DU kan stå imod med, når livet er svært?

Må dit liv være fyldt med glæde, frihed og fred.

Tak fordit du læste med ♥

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s