Hvad så nu, lille du?

Kender du det med at ville mere end du kan? Og de følelser det aktiverer i dig, når du mærker at dine ressourcer ikke rækker til det du drømmer om?

I weekenden fik jeg min certificering som yoga lærer. Et hårdt kapitel i mit liv er overstået. For yoga uddannelsen er ikke for “sarte sjæle”. Og jeg har med årene erkendt at jeg er en “sart sjæl”, som min mormor ville have udtrykt det. Uddannelsen har krævet mere af mig, end jeg umiddelbart har haft af give, og det har på mange måder været en realitets korrigerende oplevelse at gennemføre uddannelsen.

 

Chanett yoga pølle

 

At bo på et godt fyldt hotel i en hel weekend, sammen med en masse fremmede mennesker.

At være social fra klokken 7-22, hvor jeg samtidig er blevet bedt om at strække min krop mere end den kan, stå i stillinger der kræver mere fysisk styrke end mine muskler har, og balancere mere på arme og ben, end jeg har balance til.

At sove mindre end 6 timer flere dage i stræk.

… har ikke kun være en udfordring for mig – Chanett – som person, men især har det været slidsomt for mit nervesystem. Min PTSD parasit har ligget på spring, klar til at vågne helt op og genetablere “venskabet” med alle kroppens celler, og overtage min krop – igen.

Men det skete ikke ♥

Til gengæld har yoga uddannelsen været en lærerig berigende rejse. Hvor jeg ikke kun har fundet “mig selv” fuldt ud, som den type af yogalærer jeg er, men også har lært at min krop og mit sind i fællesskab rummer en enorm visdom, når jeg gennem yoga giver plads til kommunikation og fællesskab mellem det der foregår over halsen og under halsen.

“Yoga bliver aldrig nogensinde til en slags gymnastik for mig. Heller ikke selvom jeg nu er grundigt ført ind i Hatha yogaens fysiologi. Jeg tror aldrig jeg vil komme til at kunne trives med at undervise i “gymnastik” yoga. Altså der hvor korrekte stillinger er de vigtigste ingredienser. For mig er yoga så meget mere end det, og det er præcis det jeg vil forsætte min undervisning ud fra”. 

En af mine med-studerende Maria Hanratty udtrykte sin yoga filosofi således i sin eksamensopgave:

Min yogis sang. 

Du, min krop. Mit tempel.

Dig, jeg lod stå til, forsømt og forrådt.

Bange var jeg, når jeg gik i dine mørke sale, med kun en lille fakkel som lys.

Det hjemsøgte tempel med de uhyggelige skygger, der skræmte mig og gjorde ond.

Jeg turde ikke kigge, turde ikke gå tæt på. 

Og når jeg sjældent kastede et skræmt og flygtigt blik, så jeg dansende uhyrer og djævle på din uhyggelige væg.

Du knagede og knirkede, og kom med lyde jeg aldrig helt forstod.

Du gjorde mig kun bange og gav mig lyst til at komme ud.

Gennem yogaens fortryllelse krævede du din ret og bad mig lytte og se.

Langsomt tændtes templets lamper og vinduernes gardiner blev flået væk. 

Da så jeg endelig din skønhed.

De smukkeste malerier fra gulv til loft viste sig for mit blik. Mine tårer faldt på dit gulv.

Der var billeder af oprørte have og uvejr på himlens hvælv. Men aldrig uhyggelige og frygteligt skræmmende, blot et smukt billede af noget der var glemt.

Der var også billeder af de smukkeste enge og legende børn og blomster i flor.

Og endelig forstod jeg, at jeg gemte på en fortælling, helt fra jeg blev født på denne jord. 

Jeg fik lyst til at mærke og røre. At gå helt tæt på. 

At lege, danse, føle og se. At gå på opdagelse i dine mange rum. 

Efter måneder ømmer du dig stadig, men kommer dig dag for dag. 

Jeg er flyttet ind og vi er sammen. Og jeg har fået skabt et rigtigt hjem.

Jeg er langsomt begyndt at reparere huller og revner, som er blevet skabt af års forfald.

Som tak har du klargjort en af dine vægge, hvor jeg kan male et helt nyt maleri.

På gulvet står en farvepallet, med de smukkeste farver i.

Og mens jeg maler, hører jeg din sang og nynner stille med. 

Du, min krop, mit smukkeste tempel.

Du, min yogis sang. 

 

Maria rammer nerven i hvad yoga er for mig. En genetablering af krop, sind og ånd. Som sagtens kan foregå uden at de fysiske stillinger nogensinde bliver smukke eller helt korrekte, men som langsomt fører os tilbage til glæden ved kroppens sang, den fortælling den har til os om livet der er levet. Og den taknemmelighed kroppen udviser, når vi lytter til den. Og til tider endda får følelsen af fri leg og sammenhørighed.

På det mentale plan, har uddannelsen givet mig den erkendelse, at jeg ikke skal tage flere uddannelser. Jeg vil gerne dykke ned i yogaen og meditationens teknikker og mange arter, men det er slut med at præstere. Min krop siger “nej tak” og jeg tænker at jeg vil lytte og fra nu af blot følge min nysgerrighed og tilegne mig ny viden og flere færdigheder, uden absolut at skulle have et bevis med hjem.

Hvad så nu, lille du?

Jo, i øjeblikket er jeg i gang med at uddybe min tekniske viden og kunne om mindfulness via et evidensbaseret online kursus. Min egen meditations praksis får noget at spille bolde op ad, når jeg fordyber mig i andre “tænkninger” indenfor mindfulness praksis.

Min nysgerrighed og appetit på ny viden har ingen grænser. Jeg er bare et super nysgerrig menneske. Videbegærlig. Og det får aldrig ende. Men samtidig vil jeg ikke præstere mere.

Jeg har presset mig selv igennem så mange eksaminer, på så mange uddannelser, samtidig med at jeg har haft ansvaret for at skabe nogle gode børn, skabe et godt hjem, passe på mit parforhold og passe mit job. Jeg har så mange karakterer stående i min karakterbog. Samtidig har jeg ignoreret kroppens signaler i så mange år, at kroppen har mistet tilliden til at jeg passer på den. Alt sammen i bestræbelserne på at få opfyldt nogle bestemte drømme. Drømme om et bestemt slags liv, der så ud på en bestemt måde. Man kan måske endda gå så langt som til at sige, et drømmeliv der fik MIG til at fremstå på en bestemt måde…

Yogaen afslørede min “afhængighed” af præstation. Jeg har levet det meste af mit liv i “at gøre” i stedet for “at være”. Fra nu af skal jeg derfor noget andet. Jeg vil “mærke” læring gennem kroppen og tillader mig selv at hægte præstationsdelen af. Det føles som en god beslutning. Og jeg er glad for at yogaen har ført mig til den erkendelse, sammen med alle de andre erkendelser den efterhånden har givet mig.

Endelig hænger krop, sind og ånd sammen for mig. Endelig kan jeg træffe beslutninger, hvor det ikke har været mine mentale strukturer og trang til præstation (og mere på CVét ), der styrer mine handlinger. Yoga har gjort mig fri af mine egne begrænsende tanker om mig selv, om andre og om verden – måske yoga vil gøre det samme for dig? ♥

Som Jack Kornfield udtrykker det:

“In the end, just three tings matter.

How well we have lived.

How well we have loved.

How well we have learned to let go”

 

♥Tak fordi du læste med. Må du være fyldt med kærlighed, tillid og glæde♥

 

 

 

 

 

De små tings Gud

For mange år siden købte jeg en lille paperback bog i Billund Lufthavn, på vej mod ferie på Gran Canaria. Titlen “De små tings Gud” sprang lige i mine øjne, og jeg tænkte at den bog måtte jeg læse. Og jeg forsøgte da også hele to gange med fem års mellemrum, uden det lykkes forfatteren at fange mig nok til at jeg læste bogen færdig.

Men det ændrer ikke på at titlen er fremragende ♥♥♥

Her idag, Fredag morgen, har jeg en helt stille morgen, alene med mig selv i huset. Jeg sidder med min morgenkaffe klokken 6.45 og har ingen planer for dagen ud over at skulle en tur til vandet med hundene på morgentur.

Jeg har haft pause fra Facebook i 14 dage nu, så mine morgener starter ikke med lige at tjekke ind der, som jeg ofte kom til at gøre førhen. Jeg sidder i stedet og kigger på mit lille “alter” i stuen, næsten i helt mørke, og nyder min morgen kaffe.

18519862_416176322100259_8009839197584561042_n

Igår så jeg den nye dokumentar “The Game Changer” på Netflix. Den handler i princippet om top atleters performance i forhold til ernæring, og den peger kraftigt henimod den plantebaserede ernæring. Det ved vi efterhånden godt. Ikke kun for helbreddets skyld, men også af klimamæssige årsager og for at stoppe den helt igennem grusomme udnyttelse af vores industridyr.

Jeg sidder og kigger ind i flammerne på lysene på mit “alter” og tænker at vi er så meget bagud, hvis vi skal skabe en acceptabel tilværelse på Moder Jord for vores børnebørn. Og den følelse kan godt tage så hårdt fat i mig, at jeg kan føle mig helt desperat. Jeg prøver VIRKELIG selv at gøre en forskel. Prøver at “walk my talk”. Prøver at ændre min adfærd som den menneske-parasit jeg er. Jeg er en ud af milliarder, der giver fanden i jordens ressourcer, hvis jeg ønsker mig et par nye flotte yogabukser.

Når det hele kommer til at larme i hovedet på mig, og jeg synes at fremtiden ser for dyster ud, så husker jeg pludselig på “De små tings Gud”. Noget jeg lovede mig selv for længe siden, nemlig at fokusere på det nære, på de små ting.  Verden er så stor, og verden er så fyldt med udfordringer og problemer. I hvert fald hvis man har mit værdisystem og mine følelser. Og derfor er det også vigtigt at have en “helle”. Et fredsfyldt sted at søge hen, når det hele bliver lidt for meget.

“Jeg er 1 ud af milliarder, der er ansvarlige for miljøet på Moder Jord.

Men jeg er helt alene ansvarlig for mit eget indre miljø”. 

Jeg lavede derfor en liste over de små ting, som giver mig en oplevelse af nærhed og fred, midt i en verdens dystre kaos. Små ting der gør en kæmpe forskel på hvordan jeg har oplevet min dag, når jeg lægger mig under dynen om aftenen. Mange mennesker har ingen anelse om, hvordan de kan påvirke deres eget indre miljø, og er derfor alt for påvirkelige af det der foregår omkring dem og de stimuli de udsættes for i løbet af en dag. Sæt dig derfor din egen dagsorden, så du er sikker på, at du er Herren I Eget Hus, i forhold til dit eget indre miljø.

“De små tings Gud”- listen ser således ud herhjemme hos mig:

  1. Vågne stille op, og bruge tid på at nyde at mærke min krop inden jeg står ud af sengen.
  2. Stille morgen med levende lys og tid til morgen meditation, hvor jeg sætter en intention for dagen med morgenkaffen i kaffe koppen fra mine børn. Inden resten af huset vågner.
  3. Morgen rutiner med fælles morgenmad, madpakker, mindfull tilstede under bruseren, og en god morgentur med hundene, hvor jeg trækker den friske luft langt ned i kroppen og oplever det sted jeg går. Nyde hundenes glæde ved at “læse dagens avis”.
  4. Cykelturen til arbejde. Glæde mig over at kroppen fungerer som den fine maskine den er. Minde mig selv på, de mange år på motorvejen, og glæde mig over det er slut.
  5. Spise frokost mens jeg glor ud i luften, så jeg rent faktisk smager min mad.
  6. Lytte til musik, mens jeg ordner de huslige pligter. Give mig selv lov til at synge højt og danse imens.
  7. Gåture ved stranden. Observere dagens status på havets overflade og notere mig himlens farver og konturer.
  8. Læse i bøger og på blogs – og lade mig inspirere til et enklere og mere simpelt bæredygtigt liv.
  9. Male i malebøger.
  10. Strikke mens jeg ser Bonderøven på TV.
  11. Sidde i min baghave med te, kaffe eller rødvin og se hønse-damerne arbejde i jorden.
  12. Glædes over de små gnaskelyde fra marsvine-pigerne, når de gnasker sig igennem de hjemmebragte mælkebøtter.
  13. Ligge på gulvet sammen med hundene og tage en “lur”.
  14. Lave min daglige grønne smoothie og nyde den uden forstyrrelser. Give plads til glæden ved at passe godt på min krop.
  15. Spise grønne supper sammen med familien på regnvejrsdage.
  16. Lave yoga alene, uden musik, bare 100 procent samvær med kroppen.
  17. Gå på “Bibliotek.dk” og surfe efter nye bøger og sætte dem på listen over “Must Read”.
  18. Frisk gåtur/løbetur med inspirerende podcast i ørerne.
  19. Ordne have, og nyde hvor fin den bliver.
  20. Aflevere ting på genbrugspladsen.
  21. Rydde op i skabene og give videre til andre.
  22. Gøre noget godt for et fremmede menneske.
  23. Lave en kæmpe skål med frisk frugt og ligge tæt sammen med børnene i sofaen og se en Marvel film for fuld udblæsning.
  24. Tillade mig en stund på sofaen midt på dagen og lytte til De Fire Årstider, lade kroppen berøre af de smukke klassiske toner.
  25. Nørde med yoga tekster eller bibelske tekster. Tolke, analysere og prøve at forstå i moderne kontekst.
  26. Se en god dokumentar og lade mig inspirere til at implementere i eget liv.
  27. Skrive blogs om forskellige oplevelser og emner
  28. Skrive taknemmelighedsdagbog eller bare dagbog
  29. Hyggesnak med en veninde om store og små ting.
  30. En kajaktur på en blikstille dag.
  31. Skrive på en bog
  32. Inden jeg sover, huske at sige TAK for mit liv og for de oplevelser jeg får, som er med til at ælte mig til at blive et mere bevidst og medfølende menneske.

♥♥♥♥♥

Måske vil også DU kunne lave din egen liste med de små ting, der påvirker DIT indre miljø, og dermed er afgørende for at du kan finde glæde og fred i en til tider kaotisk og dyster verden. Noget DU kan stå imod med, når livet er svært?

Må dit liv være fyldt med glæde, frihed og fred.

Tak fordit du læste med ♥