En Jain… Er et etisk super menneske!

Det gik ret hurtigt op for mine forældre, at jeg var anderledes. Inden jeg overhovedet kunne tale, kunne jeg aktivt give udtryk for min utilfredshed, sorg og smerte, hvis min far klaskede en flue eller min mor kom til at træde på en mariehøne. Jeg græd hvis jeg så tilskadekomne dyr, og kunne vræle hele vejen fra Fredericia til Limfjorden, hvis vi havde ramt en fugl med bilen på motorvejen og min far ikke ville vende bilen og køre tilbage og tjekke op på fuglen. Præcis som hvis han havde ramt et menneske!

Tidligt begyndte jeg at brokke mig, hvis mine legekammerater ødelagde myrernes flotte boliger, ville fange sommerfugle eller når nogen jagtede duerne på gågaden. Og selvom mine forældre synes, at jeg til tider var pisse irriterende og hysterisk, så var de begge præcis så glade for dyr, at de til en vis udstrækning kunne forstå hvor vigtigt det var for mig at behandle alle dyr med respekt. De lod mig redde alle de nødstedte dyr jeg mødte på min vej, og hjalp til med at grave huller til værdig begravelse om nødvendigt.

Som Teenager meldte jeg mig ind i Dyrenes Beskyttelse, Forsøgsdyrenes Værn og Green Peace. Jeg led af frygtelige mareridt, hvis jeg så TV Avisen med harpunering af hvaler, grinde fangst og minkfarme. Min kærlighed til dyr var uendelig stor, uden at jeg helt forstod, at det der lå på min tallerken OGSÅ var et levende følende væsen.

Det opdagede jeg først, da jeg i midten af 80erne blev ansat som medhjælp på en nærliggende gård.  Jeg elskede af køre forbi køerne på marken, og vidste ret tidligt i mit liv, at køer var mine yndlingsdyr. Så selvfølgelig ville det fedeste studiejob i hele verden da være at arbejde med malkekøer. Min fars ven, der havde en grisefarm, tiltrak mig ikke helt på samme måde. Dels fordi jeg synes det stank helt frygteligt inde fra stalden, men også fordi jeg krympede mig, når vi besøgte gården og jeg kunne høre grisenes høje skrig inde bag de tykke mure, som man kun måtte komme ind i, hvis man havde beskyttesestøj på, og helst kom fra myndighederne eller ansat på gården. Jeg forstod ikke, hvordan svin der elskede mudder og jord, kunne være så sarte at jeg kunne gøre dem syge. Og hjertet sank i brystet på mig, når jeg så små nyfødte grise ligge udenfor stalddøren i en trillebør. Men jeg spurgte aldrig hvorfor de var døde og forbandt dem ikke med min elskede leverposteg, min grillpølse og min fars lækre saftige frikadeller.

Som ansat på en stor gård fyldt med skønne køer og nuttede kalve blev drømmen meget hurtigt til et mareridt. Jeg passede mit arbejde, men blev mere og mere berørt. Jeg arbejde sammen med en landmand og hans to medhjælpere, der uden tvivl havde valgt arbejdet af samme årsager som mig, nemlig kærligheden til dyrene og til naturen. Men de havde, til modsætning til mig, lært at dissociere og forliget sig med at det var produktionsdyr. De havde lært at lukke ned for deres følelser. Og i min tid på gården så jeg hvordan gode mennesker kan gøre onde handlinger og samtidig sove godt om natten. Jeg blev mere og mere ødelagt, og måtte til sidst give op, selvom jeg godt vidste at det betød, at flere kalve ville dø, af den simple årsag at jeg ikke længere var der til at hjælpe dem med at lære at drikke af trug (noget landmanden og medhjælperne ikke havde tid til). Jeg vidste også at alle mine mange tusinde spørgsmål, satte refleksioner i gang hos mændene, som var nyttige for køerne fx hvorfor de slog dem med skovle bagi, vred deres haler om, stak albuer ind i siden på dem eller slog dem over mulen eller benet. Der ville også mangle en til at holde landmanden op på at vi skulle have tilsyn på den halte ko nummer 488, og en som blev pisse sur, hvis vi var for hurtige til at nuppe kalven for koen. Jeg holdt på regler og former og var ikke bange for at råbe op og sætte refleksioner i gang. Til sidst kunne jeg bare ikke holde psykisk til det mere og jeg måtte forlade mine elskede køer og deres kalve. I mange år derefter drak jeg ikke mælk og spiste ikke ost.

Men ingen tvivl, jeg VAR væsentlig anderledes end alle andre omkring mig. Og i mange år kaldte jeg det særlig sensitiv, nervøs, overfølsom osv – simpelthen fordi jeg ikke havde andre ord for det. Jeg følte mig alene med min smerte og langsomt gled jeg tilbage i bevidstløshed, måske i virkeligheden bare for at overleve. Jeg holdt fast på at mine mælkeprodukter skulle være økologiske – fordi jeg på daværende tidspunkt troede at økologi var dyrevelfærd – men dovenskab, mangle på overskud og så videre gjorde at jeg ikke fulgte mit hjerte.

Et hjerte, en måde at være i verden på, en tilstand af indre stærk overbevisning som havde været installeret i mig før jeg fik sprog, men som bare ikke passede ind i den vestlige livsstil, og som ville kræve for meget af mig at følge. Det var simpelthen for bøvlet.

MANGE år senere, efter mine børn er blevet store, finder jeg så ud af at min krop er ved at brænde sammen, hvilket kræver en massiv kostændring at få rettet op på. Jeg søger inspiration til grøn madlavning på Facebook og støder ind i nogle ret “radikale” og “kværulerende” mennesker, som kalder sig selv for veganere. Især to af dem går til mig, Casper Hilt og Tobias Holm. Jeg synes de er provokerende, men drages imod deres argumenter og mange indlæg og kommentarer, for dybt inde ved jeg, at de begge er det, jeg vil kalde for sandsigersker. Og det virker som om, at de begge er ret ligeglade med mine finere følelser og min dovenskab. De bliver ved med at stikke til mig, vejlede mig og stille sig til råds indtil jeg holder op med at undskylde mine egne handlinger og forklare min manglende fremdrift med dovenskab. De kurerer mig med henvisning til film, artikler osv. Senere støder Lisel Vad Olsson til med sin noget mildere kommunikation og alt hendes evidens. Der er ingen vej udenom. Fra den ene dag til den anden bliver jeg veganer – men samtidig føler jeg, at jeg endelig er kommet HJEM ♥

vegan def

Jeg finder ud af, at der er TUSINDEVIS af min slags, placeret i Danmark, Norden… Ja, i hele verden er der mennesker som tænker og føler som mig, og som dybt dybt inde må bekende sig til “Ikke skade princippet”. Jeg er IKKE alene. Jeg er en ud af MANGE. Sikke en befrielse, sikke en glæde og sikke en trøst.

Den grønne plantemad hjælper på mit helbred, men ikke nok. Jeg bliver også nødt til at indse at der skal en omfattende livsstilsændring til. Det går op for mig, at jeg hele mit liv har været drevet af mine drømme alene, at jeg ikke har forstået at forene mine kerneværdier om non-violence med kunsten at leve livet i glæde. Mine værdier tynger mig, jeg kan næsten ikke rumme alt den lidelse i verden, og jeg skal finde en måde at balancere ikke kun kroppen, men også sindet på.

I den travle HR afdeling jeg arbejder i, har jeg et par år tidligere fået en ny kollega. Mette har en særlig energi omkring sig. Udover at hun er sød og smuk udenpå, behøver man ikke lang tid i hendes selskab for at vide, at hun er lige så sød og smuk indvending. Jeg tror, at Mette har opdaget, at mit system er ved at bryde sammen. Uden at være direkte konfronterende prikker hun gentagne gange til mig, henover nogle år, om at jeg skal prøve at tage med til YOGA. Jeg gider egentlig ikke YOGA, som jeg synes er kedeligt og noget pjat. Men til første YOGA time begynder jeg at græde. Lidt mærkeligt, eftersom jeg ikke er et græde-menneske. Min nysgerrighed driver mig til at undersøge hvad YOGA er for noget mærkeligt noget, og hvorfor jeg begynder at græde, når jeg står i mærkelige stillinger på et gulv sammen med en masse andre. Jeg finder hurtigt ud af, at fysisk YOGA (gymnastik yoga) ikke er YOGA. Yoga er livskunsten, at erkende lidelse og transformere lidelse.

For at gøre en meget lang historie kort, så opdager jeg Jain-folket. Folket bag “ikke at skade noget som helst levende væsen” filosofien.

Gandhi er blevet vores tids repræsentation for Jain-filosofien, omend han er Hindu, så voksede han op blandt Jainister og tog sine værdier med ud i verden herfra. Hans spirituelle læremester blev udvalgt blandt asketiske Janister, og Gandhi blev senere en vis mentor for både Martin Luther King og Nelson Madela.

Ved at studere Janiernes livskunst og kombinere den med praksisudøvelse af Yoga, fandt jeg en måde at udholde lidelse på, og samtidig forsøge at være et LYS for dem som stadig bevæger sig i MØRKET (Begæret efter tryghed, konformitet, magt, og … kød, mælk, æg produceret på andre levende væseners ufrihed og lidelse). Mange veganere, inklusiv mig selv, kan have det svært med menneskedyret. Dette grådige, ureflekterede og ubarmhjertige dyr, der udsletter alt på sin vej for at komme i mål med egne lyster og begær. Men i Jain filosofien er vi alle ET – ONENESS – hvilket betyder, at hvis jeg tager afstand fra andre, tager jeg afstand fra mig selv. Vi kan ikke både være skilt fra hinanden gennem vrede, frustration, afmagt og had – og samtidig løse lidelsesproblemerne sammen. Og sammen skal vi stå, ifølge Jain folket – for at få løst den omfattende ødelæggelse af Moder Jord og alle hendes levende skabninger.

Lad mig forklare deres afsæt for denne overbevisning. Da The Big Bang skete i sin tid var alt stof. En samling af partikler, atomer, der danner og nedbryder bindinger med hinanden, i det de former og forandrer “legemerne” i verden igen og igen. Af Alexander Den Stores rejseberetninger fremgår det at den moderne atomteori, som Grækerne siges at være ophavsmændene bag, egentlig stammer fra Jain filosofferne. På baggrund af at vi alle er ET stof, altså en række partikler der er i uendelig transformation og binding med hinanden, udspringer de 5 grundprincipper i Janismen:

Ahimsa – ikke vold/ikke skade – dvs undgå skadelige tanker, følelser og handlinger. Logikken er at det du skaber i tanke, følelse og handling uundgåeligt vil ramme dig selv igen (karma). Ikke at skade, dels op i 4 former: Tilfældig, erhvervsmæssigt, beskyttende og forsætligt. Tilfældig og erhvervsmæssigt er uundgåeligt i en dagligdag, hvor vi skal transportere os selv fra a til b. Nogle mennesker er måske tvunget ud i erhverv der involverer omsætning af varer med fx. kød, mælk og æg i. Man skal forsøge at undgå tilfældig og erhvervsmæssig skade i videst mulig omfang, men “sthula”, altså forsætlig skade er den værste. fx du spiser kød, mælk eller æg ikke af sult og nød, men af lyst. Du tilsidesætter medfølelse (compassion) for begær.

Indbyrdes afhængighed – dvs alle sjælenes udvikling afhænger af hinandens indbyrdes støtte og respekt.

Relativisme – dvs der findes ikke nogle endegyldige sandheder i verden, kun en mængde af lige gyldige synspunkter. Det er svært for vestlinge at acceptere at 2 og 2 ikke nødvendigvis giver 4, men her skal vi huske at Østens kulturer ikke er ontologiske men fænomenlogiske, altså bygger på levet oplevelse og ikke logisk matematik. Det handler altså ikke om at finde EN sandhed, men at undersøge hvad vi hver især finder sande for OS, og derfra udvikle os i indbyrdes støtte og respekt.

Medfølelse – dvs tilgivelse og venlighed overfor ALLE levende væsener. Hvis vi er nærige med tilgivelse og venlighed vil det ramme tilbage på os selv, da tilgivelse og venlighed ER energi og nærighed på medfølelse er stagneret energi – og vi vil blive ramt af samme energi (karma).

Sindsro og frygtløshed skal balancere sindet og hjælpe os til klarhed så vi undgår at volde utilsigtet skade. Sindsro skabes gennem daglig struktur og disciplinering af begær, samt mantraer, hvor man søger at sende medfølelsen ud i verden gennem recitationer og sang.

Matraer er centrale og kan lyde som følgende:

“Må mit selv altid være venligt imod alle levende væsener, have behag i de hæderliges selskab, nære utrættelig sympati og medfølelse med dem der lider, og være neutral overfor den hvis sind er fordærvet”.

Jainister er kendt for at deltage og bidrage økonomisk til kampanger rette mod medfølelse for dyrene. Meget tidligt, langt tid før veganismen kom til Danmark havde forretningsmænd med Jain rødder allerede gang i aktivismen mod den organiserede kød-, mælke- og æggeindustri.

 

jain news

 

I de dele af Indien hvor der er mange Jain Templer og Jain Forsamlingshuse, er der også shelters til kasteløse og til nødstedte dyr. Og det er almindelig praksis at der på hver gadehjørne står trug til katte, hunde og andre dyr, hvor Jainister efter deres måltider leverer deres madrester. Der er templer for insekter (som bæres ud af husene inden madlavning), så insekterne ikke kommer til skade på ildstedet. Og der er templer for duer, hvor rester af korn, ris og brød lægges til fuglene. Det er kun tilladt at dræbe dyr, hvis det skal lindre dyrs lidelse og det ikke kan lindres på anden vis.

Et andet mantra lyder:

“Alle levende væsener har sjæle ligesom du. Ligesom du kan lide, således kan de. Ligesom du kan glædes således kan de. Ingen ønsker at være ulykkelige og leve i smerte og ufrihed. Hvis du lever med denne bevidsthed i din sjæl, vil du ikke længere være i stand til at forårsage smerte og drab. Sådan vil du kun gøre mod andre, som du ønsker andre kan gøre mod dig”.

Jain folket er ikke kun økologiske veganere, de spiser heller ikke rodfrugter (da disse betragtes som levende forbundne med jorden via deres rødder. De spiser kun plukke modne frugter, og når de renser deres grønsager gør de det med et lille klæde under, således at eventuelle små-dyr man bæres tilbage i naturen og ikke drukner i vasken.

Levende væsener inddeles efter niveauer:

Jain hirarki

Alle levende væsener har sjæle der burde være frie. Ingen bør hindre nogen sjæl i at følge sin egen vej med henblik på at blive frigjort. At skade en andens sjæl, gør at ens eget sind bliver hårdere – hvilket medfører at man bliver ramt af “hård” karma og ved genfødsel bevilges man et “hårdere” skæbne.

For at slå en sløjfe på hele indlægget, så er jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg er født Jain. Jeg er dog ikke et etisk super menneske, men jeg strækker mig HVER ENESTE DAG, så langt jeg overhovedet kan, for ikke at skade andre levende væsener. Siden jeg blev født har det lagt mig på sinde – HELE TIDEN! Hvorfor jeg havnede hos danske forældre er en mystik, som jeg har tænkt mig at undersøge til bunds 😉 I så mange år følte jeg mig alene og mærkelig med mine anti speciesistiske holdninger. Ligesom man kan være racist, og opleve at fx den hvide race er overlegen, kan man også opleve menneskeracen som overlegen. Jeg har aldrig kunne begribe logikken i, at mennesket mener at have retten til at herske over dyr og dominere dem, holde dem i fangeskab og udnytte dyrets ressourcer. Ligesom jeg har aldrig begrebet logikken i menneskelige hierarkier, hvor politikere fx skal have mere i løn og bedre arbejdsforhold end rengøringsassisteten på min søns skole. Jeg kommer nok aldrig til at forstå at et levende væsen, kan have mere værdi end et andet. Og at nogle levende væsener må dominere og fratage andre levende væsener deres frihed.

At erkende og acceptere at jeg etisk er den del af et folk, der bor tusindevis af kilometer væk, at alt hvad min sjæl har lægtes efter og mærker logikken i, rent faktisk eksisterer i verden, er en vild følelse efter så mange år i “sjælelig ensomhed”. Jeg har friheden til at være helt mig selv, præcis som jeg er, og jeg behøver ikke have andres accept for at være hele mig, med alt hvad jeg er. Mennesker der accepterer, ja måske endda forstår lidt af det som er mig, kan jo blive i mit liv så længe de har lyst. Og dem der synes jeg er helt gak gak er jo velkomne til at vælge mig fra, og søge andre bekendtskaber hvori de føler en sammenhøringhed. Og sådan er verden jo så vidunderligt indrettet. Vi har muligheden for at være 100 procent tro mod og selv og helt igennem autentiske. Vi er ikke forkerte, fordi vi ikke deler værdier med dem omkring os. Det eneste vi har brug for er erkendelse og accept af at vi er på forskellige rejser i livet. Jeg har ikke længere brug for at være som andre, jeg har bare brug for at være som mig. De mennesker der forlader mit selskab gør det af deres grunde og dem der tiltrækkes af mit selskab gør det af deres grunde. Sjovt nok skulle jeg fødes som Dansk med en Jain sjæl… Det tog mig noget tid at regne ud at medfølelse og frihed ER de vigtigste værdier i mit liv. Det føles ret fedt at være her – helt HJEMME i mig selv – også selvom det er i kolde Danmark 🙂

Måske har du opdaget, at du ikke kun er friheds aktivist, dyre elsker , vegetar eller veganer, men at der er noget meget dybere i dig, der omfatter hele din måde at forstå og være i verden på. I givet fald, kan det være at du også er født Jain og ønsker at strække dine friheds aktivisme eller veganisme yderligere til et liv på plante-steorider 😉 Hvis du er nysgerrig kan du læse bogen Janinernes Livskunst fra forlaget Systime. Hvis du vil arbejde videre med Ahimsa via Yoga, vil jeg anbefale dig at kontakte veganeren Sanne på: https://www.facebook.com/foodofcompassion/  ♥♥♥

keep-calm-and-practice-ahims

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s