Vil du (også) gerne være “robust”?

Robusthedsmyterne lever i bedste velgående i de organisationer, hvor mennesker har ansvaret for andre mennesker.

Disse myter kan være med til at påvirket arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel i en negativ retning. Derfor er det første skridt i forhold til at skabe trivsel, at man på alle niveauer af organisationen forebygger mytedannelser og får skabt en mere robust organisation på baggrund af den evidens, der foreligger om forebyggelsen mistrivsel og sygemeldinger.

8138091-hjernestyrke

I dette blogindlæg introduceres kort til den evidensbaserede viden om individuel modstandskraft og de kendetegn der er ved den robuste organisation.

Myterne om robusthed hviler ofte på en fælles forståelse af at robusthed er et individuelt karaktertræk hos den enkelte leder eller medarbejder. I næsten alle stillingsannoncer indenfor plejesektoren søges robuste medarbejdere. Forskning på området viser imidlertid, at robusthed er en team-sport, hvor den enkelte medarbejder aldrig bliver mere ”robust” end den organisation og det team, som medarbejderen er en del af.

For at bryde med myten om ”den almægtige leder” og ”den usårlige hjælper”, må vi skele til den grundige forskning vi har om soldaters evne til at håndtere voldsomme og pludselige belastninger. Denne forskning peger nemlig på, at menneskers individuelle evne til at håndtere belastninger – i høj grad – handler om hvorvidt de har kendskab til opgavens belastningsgrad, om hvor meget træning og erfaring de har med opgaven og hvor godt et kendskab de har til både deres egne og gruppemedlemmernes styrker og svagheder i forhold til at kunne løse opgaven. Derudover har det stor betydning om belastningen er pludselig eller ventet, om den er akut eller langvarig, og hvor stærk et team medarbejderen er en del af, når komplekse opgaver skal løses.

Inden for det arbejdspsykologiske område taler man om mentale højrisiko-jobs, der udover militæret omfatter sundhedspersonale, socialfagligt personale, pædagogisk personale, nødhjælpsarbejdere, politi, redningstjenester m.m. I disse jobs skal medarbejderne yde en indsats indenfor områder, hvor der er risiko for at man bevidner stor lidelse og nød hos andre mennesker, ligesom man jævnligt må løse opgaverne i utilfredsstillende rammer med afgrænsede ressourcer, ofte i et miljø som er uforudsigeligt.

For at sikre modstandsdygtige medarbejdere skal hele organisationen på alle niveauer være robust. I den perfekte verden sker det ved, at de enkelte niveauer har afdækket og afklaret deres rolle og ansvarsfordeling, således at alle ved hvilken ansvar man hver især har. I nedenstående model vises den optimale model for den robuste organisation.

digital-workplace

Organisationens rolle og ansvar
Personalepolitikker, forebyggende standarter, procedurer, beredskabsplaner i akutte situationer, ansættelsesvilkår og systematisk læring og udvikling.

 

Leader-people-followLederens rolle og ansvar
Rekruttering, supervision, opgavebevidsthed, klare roller & rammer, professionelt sprogbrug, faglig ledelse & faglig udvikling, strategisk planlægning og ansvaret for egen og medarbejdernes trivsel.

 

togetherGruppens rolle og ansvar
Følelsesmæssig støtte, feedback orienteret støtte, rådgivende & faglig støtte samt praktisk støtte.

 

 

51405316-geschäftsfrau-mit-einem-superhelden-umhang-fliegen-in-den-himmelIndividets rolle og ansvar
Strategier rettet mod tankerne, strategier rettet mod følelserne, strategier rettet mod kroppen, strategier rettet mod adfærden.

 

 

Når en leder står med en eller flere medarbejdere, der af forskellige årsager er belastede eller sygemeldingstruet, er en afdækning af de organisatoriske forhold vigtige for håndtering af situationen. De organisatoriske forhold der har betydning for hvorvidt en medarbejder klarer sig igennem belastninger er blandt andet lederens egen trivsel, ansvarsstress, opgavebevidsthed og mulighed for at tilbyde:

  • Stress og evt. traumebehandling
    • Supervision
    • Afklaring af rolle, ansvar og opgave
    • Omorganisering af arbejdet
    • Reduktion i sags-mængden

De individuelle forhold der har betydning for medarbejderens muligheder for at håndtere belastninger er; rolle i hændelsen (aktiv eller passiv), evaluering af egen indsats, coping, behov for afklaring af årsagerne til hændelsen, medfølelses-tilfredshed og personlige forhold, såsom fx støtte i privatlivet.

Det er kun ganske få organisationer, der har fokus på for eksempel medarbejderes oplevelse af medfølelsestilfredshed, som man i den nyeste arbejdsmiljøforskning har erkendt, spiller en væsentlig rolle for især medarbejderne i behandlings- og plejesektoren. Medarbejdernes ”dagsform” er påvirkelig i forhold til i hvilket omfang de oplever at kunne udføre opgaver, hvor borgerens behov bliver imødekommet på en tilstrækkelig måde. Kort sagt kan man sige, at omsorgspersoner bliver stækket i deres faglige modstandskraft, hvis de alt for ofte er tvunget til at udføre utilstrækkelig pleje.

To yderligere fokusområder, der er værd at have øje for, når man har belastede og/eller sygemeldingstruede medarbejdere er:

Et arbejdsmiljø der er præget af overinvolvering eller underinvolvering, fordi man ved at de fleste medarbejdere svinger mellem disse to poler, når de er belastede. Hvis man som leder og team/gruppe ikke er bevidst om de fremtrædelsesformer, der er hos medarbejdere der er henholdsvis overinvolverede og underinvolverede, og man ikke ved hvordan man stabilisere arbejdsmiljøet, således at lederen er i følelsesmæssig kontakt med medarbejderne og omvendt, og gruppen forstår de virkningsmekanismer der tipper dem selv eller deres kolleger henholdsvis den ene eller anden vej, så kan arbejdspladsens miljø øge belastning, stress og nedslidning uden at nogen opdager hvad der reelt set foregår.

Gruppedynamikker, fordi man ved fra arbejdsmiljøforskning at teamet/gruppen kan være både en stabiliserende og en destabiliserende faktor for belastede medarbejdere. Gruppetænkning, hvor medarbejderne må undertrykke egne personlige og faglige værdier eller ideer for at opnå gruppeharmoni og social accept på arbejdspladsen, kan skabe et ugunstigt miljø, hvor den enkelte medarbejders modstandskraft undermineres af konsensus-tænkning. Konfliktskyhed, frygt og misforstået omsorg gruppens medlemmer imellem kan desuden svække gruppen/teamets robusthed og forårsage alvorlig mistrivsel hos medarbejdere med høj faglighed, der enten bliver syge med belastningsreaktioner eller stress, fordi de føler de ”kæmper mod vindmøller” eller søger andre faglige græsgange, hvorved gruppen og organisationen svækkes, og står tilbage med lavere faglighed og færre medarbejdere med de rette kompetencer.

At styrke medarbejdernes modstandskraft er altså en holdsport, der starter på det øverste niveau i organisationen, og kræver en indsats på alle niveauer for at lykkes. Alle skal være villige til at spille hinanden gode, for at den enkelte medarbejder har den fornødne modstandskraft i særlig krævende opgaver.

♥♥♥ Det du selv kan gøre ved mentale belastninger ♥♥♥

Du skal forberede dig på at arbejde bevidst med nogle (måske) helt nye strategier i din måde at håndtere dig selv (din identitet), dine vaner og dit arbejdsliv på.

Strategier rettet mod tankerne:

Vær omsorgsfuld og venlig overfor dig selv, præcis som din bedste veninde ville behandle dig!
Husk, at du er ikke alene! Mange andre i samme fag, har oplevet det samme som dig og skal også lære at håndtere det. Måske endda en af dine nærmeste kollegaer. Spørg!
Giv tid. Når du oplever belastninger, så husk at livet er i evig bevægelse. Det der kan være svært lige nu, er måske allerede ovre indenfor uger eller måneder.

Strategier rettet mod følelserne:

Lær dig selv at føle med og ikke føle som. De fleste mennesker der oplever belastninger i arbejdslivet kommer i konflikt med deres empati og medfølelse. Vi vil så gerne gøre det godt, fordi det er vores svar på den mangelfuldhed eller lidelse vi ser.
At genkende og have sprog for følelser. Mennesker har en række grundfølelser og et psykologisk forsvar mod pres. At kunne komme i kontakt med følelser og genkende egne forsvarsmekanismer, eller turde indgå i samtaler, hvor vi lader andre hjælpe os er nødvendig for at kunne håndtere mentalt pres.
Den følelsesmæssige vejrudsigt. Vi har ikke lige gode dage hver dag. Så stik en finger i vejret og find ud af hvordan du har det i dag inden du træder ud af døren. Gør samme øvelse inden du sover. Du træner kontakten med dig selv, og kan derfor også lettere meddele dig til andre om hvordan du har det lige nu i dit liv, og måske bede om hjælp eller omsorg, hvis der er behov for det.

Strategier rettet mod kroppen:

Husk at trække vejret rigtigt, spise sundt, drikke og sove nok. Det lyder så banalt og vi ved det også godt, men derfra og så til at gøre det, er der et stykke vej. Forskning viser at når vi er udsat for mentalt pres har vi en naturlig tendens til at trække vejret overfladisk (som hvis vi havde en tiger i røven), spise mange kulhydrater (så vi har energi til at løbe fra tigeren) og sove overfladisk (fordi vi er i alarmberedskab, tænk hvis der kom en tiger).

Det kræver bevidsthed og viljestyrke at lægge stilen om, så vi får lavet de dybe nødvendige vejrtrækninger (fx gennem styrketræning eller yoga), får preppet noget hurtigt men sunde kulhydrater (fx. frugt, grønt og groft brød) og lagt vores tablets og telefoner væk og foretage os nogle søvndyssende aktiviteter inden natten (fx læse, høre lydbog, drikke kamille the, lave afspændingsøvelser)
Fysisk aktivitet og hvile er altså et must for at få nervesystemet ud af den højspændte mentale tilstand belastningen har sat det i.
Mærk dig selv og tag ansvar for det du mærker. Få styr på dine kerneværdier og tilrettelæg et liv og en livsstil hvor det ikke er penge og præstige, der styrer hvor meget du skal kunne holde til på jobbet. Du er selv ansvarlig for at flytte dig ud af en ikke-robust arbejdsplads og søge efter bedre arbejdsvilkår andensteds. Gør det inden du bliver syg! ❤

Strategier rettet mod adfærden: 

Undgå selvskabt overdosering af andres følelsesgods. Det sker at vi bliver suget ind i vores kollegaers “dramaer”, fx at en kollega har oplevet en voldsom hændelse og gerne vil dele den med dig, lige præcis dagen efter du selv måtte give genoplivning eller fandt Hr. Olsen med brækket lårben på gulvet. Sindet kan håndtere en vis mængde følelsesmæssig stress, det er din opgave at stoppe din kollega og henvise hende til lytte-ører hos en anden kollega, hvis du allerede kører på empatisk-overload.
Pauser er meget vigtigere end vi giver dem kredit for. Sindet har behov for at slappe af engang imellem – også i løbet af en arbejdsdag. Sindet holder ikke pause, hvis du roder med din mobil telefon i frokostpausen eller lytter til en belastet kollega, mens i kører mellem 2 borgere. Sørg for at holde rigtige pauser uden digital støj og snak.
Bevidst transit handler om at afslutte en opgave mentalt, inden vi begynder med en ny. Ofte farer vi afsted fra en opgave til en anden, og hvis du er administrativ medarbejder sidder du måske og flakker mellem forskellige opgaver på din computer. Hjælp hjernen med at forstå, at nu er der et scene-skifte, det vil afspænde den, og gøre den mere frisk og klar til den nye opgave.

Fordyb dig eventuelt lidt mere i robusthedsmyterne og belastningspsykolog her:

Bevar dig selv af Birgitte Dam Jensen.

Grundbog i belastningspsykologi af Rikke Høgsted

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s