Vil du (også) gerne være “robust”?

Robusthedsmyterne lever i bedste velgående i de organisationer, hvor mennesker har ansvaret for andre mennesker.

Disse myter kan være med til at påvirket arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel i en negativ retning. Derfor er det første skridt i forhold til at skabe trivsel, at man på alle niveauer af organisationen forebygger mytedannelser og får skabt en mere robust organisation på baggrund af den evidens, der foreligger om forebyggelsen mistrivsel og sygemeldinger.

8138091-hjernestyrke

I dette blogindlæg introduceres kort til den evidensbaserede viden om individuel modstandskraft og de kendetegn der er ved den robuste organisation.

Myterne om robusthed hviler ofte på en fælles forståelse af at robusthed er et individuelt karaktertræk hos den enkelte leder eller medarbejder. I næsten alle stillingsannoncer indenfor plejesektoren søges robuste medarbejdere. Forskning på området viser imidlertid, at robusthed er en team-sport, hvor den enkelte medarbejder aldrig bliver mere ”robust” end den organisation og det team, som medarbejderen er en del af.

For at bryde med myten om ”den almægtige leder” og ”den usårlige hjælper”, må vi skele til den grundige forskning vi har om soldaters evne til at håndtere voldsomme og pludselige belastninger. Denne forskning peger nemlig på, at menneskers individuelle evne til at håndtere belastninger – i høj grad – handler om hvorvidt de har kendskab til opgavens belastningsgrad, om hvor meget træning og erfaring de har med opgaven og hvor godt et kendskab de har til både deres egne og gruppemedlemmernes styrker og svagheder i forhold til at kunne løse opgaven. Derudover har det stor betydning om belastningen er pludselig eller ventet, om den er akut eller langvarig, og hvor stærk et team medarbejderen er en del af, når komplekse opgaver skal løses.

Inden for det arbejdspsykologiske område taler man om mentale højrisiko-jobs, der udover militæret omfatter sundhedspersonale, socialfagligt personale, pædagogisk personale, nødhjælpsarbejdere, politi, redningstjenester m.m. I disse jobs skal medarbejderne yde en indsats indenfor områder, hvor der er risiko for at man bevidner stor lidelse og nød hos andre mennesker, ligesom man jævnligt må løse opgaverne i utilfredsstillende rammer med afgrænsede ressourcer, ofte i et miljø som er uforudsigeligt.

For at sikre modstandsdygtige medarbejdere skal hele organisationen på alle niveauer være robust. I den perfekte verden sker det ved, at de enkelte niveauer har afdækket og afklaret deres rolle og ansvarsfordeling, således at alle ved hvilken ansvar man hver især har. I nedenstående model vises den optimale model for den robuste organisation.

digital-workplace

Organisationens rolle og ansvar
Personalepolitikker, forebyggende standarter, procedurer, beredskabsplaner i akutte situationer, ansættelsesvilkår og systematisk læring og udvikling.

 

Leader-people-followLederens rolle og ansvar
Rekruttering, supervision, opgavebevidsthed, klare roller & rammer, professionelt sprogbrug, faglig ledelse & faglig udvikling, strategisk planlægning og ansvaret for egen og medarbejdernes trivsel.

 

togetherGruppens rolle og ansvar
Følelsesmæssig støtte, feedback orienteret støtte, rådgivende & faglig støtte samt praktisk støtte.

 

 

51405316-geschäftsfrau-mit-einem-superhelden-umhang-fliegen-in-den-himmelIndividets rolle og ansvar
Strategier rettet mod tankerne, strategier rettet mod følelserne, strategier rettet mod kroppen, strategier rettet mod adfærden.

 

 

Når en leder står med en eller flere medarbejdere, der af forskellige årsager er belastede eller sygemeldingstruet, er en afdækning af de organisatoriske forhold vigtige for håndtering af situationen. De organisatoriske forhold der har betydning for hvorvidt en medarbejder klarer sig igennem belastninger er blandt andet lederens egen trivsel, ansvarsstress, opgavebevidsthed og mulighed for at tilbyde:

  • Stress og evt. traumebehandling
    • Supervision
    • Afklaring af rolle, ansvar og opgave
    • Omorganisering af arbejdet
    • Reduktion i sags-mængden

De individuelle forhold der har betydning for medarbejderens muligheder for at håndtere belastninger er; rolle i hændelsen (aktiv eller passiv), evaluering af egen indsats, coping, behov for afklaring af årsagerne til hændelsen, medfølelses-tilfredshed og personlige forhold, såsom fx støtte i privatlivet.

Det er kun ganske få organisationer, der har fokus på for eksempel medarbejderes oplevelse af medfølelsestilfredshed, som man i den nyeste arbejdsmiljøforskning har erkendt, spiller en væsentlig rolle for især medarbejderne i behandlings- og plejesektoren. Medarbejdernes ”dagsform” er påvirkelig i forhold til i hvilket omfang de oplever at kunne udføre opgaver, hvor borgerens behov bliver imødekommet på en tilstrækkelig måde. Kort sagt kan man sige, at omsorgspersoner bliver stækket i deres faglige modstandskraft, hvis de alt for ofte er tvunget til at udføre utilstrækkelig pleje.

To yderligere fokusområder, der er værd at have øje for, når man har belastede og/eller sygemeldingstruede medarbejdere er:

Et arbejdsmiljø der er præget af overinvolvering eller underinvolvering, fordi man ved at de fleste medarbejdere svinger mellem disse to poler, når de er belastede. Hvis man som leder og team/gruppe ikke er bevidst om de fremtrædelsesformer, der er hos medarbejdere der er henholdsvis overinvolverede og underinvolverede, og man ikke ved hvordan man stabilisere arbejdsmiljøet, således at lederen er i følelsesmæssig kontakt med medarbejderne og omvendt, og gruppen forstår de virkningsmekanismer der tipper dem selv eller deres kolleger henholdsvis den ene eller anden vej, så kan arbejdspladsens miljø øge belastning, stress og nedslidning uden at nogen opdager hvad der reelt set foregår.

Gruppedynamikker, fordi man ved fra arbejdsmiljøforskning at teamet/gruppen kan være både en stabiliserende og en destabiliserende faktor for belastede medarbejdere. Gruppetænkning, hvor medarbejderne må undertrykke egne personlige og faglige værdier eller ideer for at opnå gruppeharmoni og social accept på arbejdspladsen, kan skabe et ugunstigt miljø, hvor den enkelte medarbejders modstandskraft undermineres af konsensus-tænkning. Konfliktskyhed, frygt og misforstået omsorg gruppens medlemmer imellem kan desuden svække gruppen/teamets robusthed og forårsage alvorlig mistrivsel hos medarbejdere med høj faglighed, der enten bliver syge med belastningsreaktioner eller stress, fordi de føler de ”kæmper mod vindmøller” eller søger andre faglige græsgange, hvorved gruppen og organisationen svækkes, og står tilbage med lavere faglighed og færre medarbejdere med de rette kompetencer.

At styrke medarbejdernes modstandskraft er altså en holdsport, der starter på det øverste niveau i organisationen, og kræver en indsats på alle niveauer for at lykkes. Alle skal være villige til at spille hinanden gode, for at den enkelte medarbejder har den fornødne modstandskraft i særlig krævende opgaver.

♥♥♥ Det du selv kan gøre ved mentale belastninger ♥♥♥

Du skal forberede dig på at arbejde bevidst med nogle (måske) helt nye strategier i din måde at håndtere dig selv (din identitet), dine vaner og dit arbejdsliv på.

Strategier rettet mod tankerne:

Vær omsorgsfuld og venlig overfor dig selv, præcis som din bedste veninde ville behandle dig!
Husk, at du er ikke alene! Mange andre i samme fag, har oplevet det samme som dig og skal også lære at håndtere det. Måske endda en af dine nærmeste kollegaer. Spørg!
Giv tid. Når du oplever belastninger, så husk at livet er i evig bevægelse. Det der kan være svært lige nu, er måske allerede ovre indenfor uger eller måneder.

Strategier rettet mod følelserne:

Lær dig selv at føle med og ikke føle som. De fleste mennesker der oplever belastninger i arbejdslivet kommer i konflikt med deres empati og medfølelse. Vi vil så gerne gøre det godt, fordi det er vores svar på den mangelfuldhed eller lidelse vi ser.
At genkende og have sprog for følelser. Mennesker har en række grundfølelser og et psykologisk forsvar mod pres. At kunne komme i kontakt med følelser og genkende egne forsvarsmekanismer, eller turde indgå i samtaler, hvor vi lader andre hjælpe os er nødvendig for at kunne håndtere mentalt pres.
Den følelsesmæssige vejrudsigt. Vi har ikke lige gode dage hver dag. Så stik en finger i vejret og find ud af hvordan du har det i dag inden du træder ud af døren. Gør samme øvelse inden du sover. Du træner kontakten med dig selv, og kan derfor også lettere meddele dig til andre om hvordan du har det lige nu i dit liv, og måske bede om hjælp eller omsorg, hvis der er behov for det.

Strategier rettet mod kroppen:

Husk at trække vejret rigtigt, spise sundt, drikke og sove nok. Det lyder så banalt og vi ved det også godt, men derfra og så til at gøre det, er der et stykke vej. Forskning viser at når vi er udsat for mentalt pres har vi en naturlig tendens til at trække vejret overfladisk (som hvis vi havde en tiger i røven), spise mange kulhydrater (så vi har energi til at løbe fra tigeren) og sove overfladisk (fordi vi er i alarmberedskab, tænk hvis der kom en tiger).

Det kræver bevidsthed og viljestyrke at lægge stilen om, så vi får lavet de dybe nødvendige vejrtrækninger (fx gennem styrketræning eller yoga), får preppet noget hurtigt men sunde kulhydrater (fx. frugt, grønt og groft brød) og lagt vores tablets og telefoner væk og foretage os nogle søvndyssende aktiviteter inden natten (fx læse, høre lydbog, drikke kamille the, lave afspændingsøvelser)
Fysisk aktivitet og hvile er altså et must for at få nervesystemet ud af den højspændte mentale tilstand belastningen har sat det i.
Mærk dig selv og tag ansvar for det du mærker. Få styr på dine kerneværdier og tilrettelæg et liv og en livsstil hvor det ikke er penge og præstige, der styrer hvor meget du skal kunne holde til på jobbet. Du er selv ansvarlig for at flytte dig ud af en ikke-robust arbejdsplads og søge efter bedre arbejdsvilkår andensteds. Gør det inden du bliver syg! ❤

Strategier rettet mod adfærden: 

Undgå selvskabt overdosering af andres følelsesgods. Det sker at vi bliver suget ind i vores kollegaers “dramaer”, fx at en kollega har oplevet en voldsom hændelse og gerne vil dele den med dig, lige præcis dagen efter du selv måtte give genoplivning eller fandt Hr. Olsen med brækket lårben på gulvet. Sindet kan håndtere en vis mængde følelsesmæssig stress, det er din opgave at stoppe din kollega og henvise hende til lytte-ører hos en anden kollega, hvis du allerede kører på empatisk-overload.
Pauser er meget vigtigere end vi giver dem kredit for. Sindet har behov for at slappe af engang imellem – også i løbet af en arbejdsdag. Sindet holder ikke pause, hvis du roder med din mobil telefon i frokostpausen eller lytter til en belastet kollega, mens i kører mellem 2 borgere. Sørg for at holde rigtige pauser uden digital støj og snak.
Bevidst transit handler om at afslutte en opgave mentalt, inden vi begynder med en ny. Ofte farer vi afsted fra en opgave til en anden, og hvis du er administrativ medarbejder sidder du måske og flakker mellem forskellige opgaver på din computer. Hjælp hjernen med at forstå, at nu er der et scene-skifte, det vil afspænde den, og gøre den mere frisk og klar til den nye opgave.

Fordyb dig eventuelt lidt mere i robusthedsmyterne og belastningspsykolog her:

Bevar dig selv af Birgitte Dam Jensen.

Grundbog i belastningspsykologi af Rikke Høgsted

 

Tør du lege med livets muligheder?

Jeg husker tydeligt en lørdag aften, hvor jeg var cirka 12 år. Jeg havde siddet hele dagen og skrevet en fantasy historie, om en pige der hver dag gik forbi en mur på vej til skole. Bag muren var alle dyr og planter bevidste levende væsener, der kunne kommunikere gennem telepati. En dag, hvor pigen var på vej til skole, var der et hul i muren som hun kravlede igennem, og således lærte hun sine nye venner at kende. Træet Trisse, Rosen Rosa, Bæveren Birger og Haren Hanne.

Jeg gik op til min mor i stuen for at læse novellen op. Hun lyttede interesseret og sagde “Det er godt nok en god historie. Hvor er du altså bare god til at skrive”. Og så fortalte jeg hende, at jeg tænkte at jeg nok ville være forfatter, når jeg blev stor.

Samtalen udviklede sig som følgende:

Min mor: Jeg tror altså ikke man kan leve af at skrive bøger. Det er meget svært.

Min mors samlever: Man skal passe på med ikke at flyve højere end vingerne kan bære.

Min mor: Det er altid en god ide, at tage sig en god uddannelse. For eksempel sygeplejerske. Så kan du jo skrive alle de noveller og bøger som du gerne vil i din fritid, og så se hvor det bærer hen?

Min mors samlever: Ja, der er ikke nogen grund til at tro, at træerne vokser ind i himlen. Man må vælge sig et fagligt virke der er til at leve af.

Og ja, selvfølgelig havde de ret. Det er svært at leve af et forfatterskab.

Men når det så er sagt, så tænker jeg at netop denne samtale med min mor og hendes samlever fik skelsættende betydning for den måde jeg senere i livet har truffet valg på.

Jeg lærte altid at søge TRYGHEDEN fremfor KREATIVITETEN og LYSTEN.

 

free from culture

 

Vi har alle skelsættende oplevelser i vores interaktion, der kan få afgørende betydning for hvordan vi vælger at leve. Og der skulle gå rigtig mange år inde jeg mødte 2 andre mennesker, der fik mig til at bryde med den slumrende bevidstløshed, som min fiksering på tryghed medførte. To mennesker der inspirerede mig til at bryde med den kulturelle norm jeg var opvokset i.

Jeg fortryder bestemt ikke, at jeg har taget en uddannelse til sygeplejerske, hvor jeg har brugt mange år på at fordybe mig i den menneskelige natur. Jeg fortryder ikke min sundhedsfaglige kandidat eksamen, hvor jeg har kunne nørde rundt i den menneskelige psyke. Ej heller ærgrer jeg mig over, at jeg tog en diplom i voksnes læreprocesser, hvor jeg kunne rode rundt i teorier og metoder, der drejede sig om vores fantastiske valnødde-hjerne og dens evne til at lære nyt. Alt sammen bruger jeg den dag i dag, bare på en helt ny måde.

 

48382807_723882714662950_1184003615992315904_n

 

Men det blev alligevel et helt andet liv for mig, da jeg i 2018 blev ansat i konsulentfirmaet Malene Kjær Lassen. Her mødte jeg to mennesker, min chef og hendes mand Morten, der er medejer af C/M Lassen. Disse to mennesker lever et arbejdsliv LAAANGT væk fra “Flyv ikke højere end vingerne bærer”. I hvert fald i den forstand, som jeg tog det til mig, i samtalen med min mor og hendes samlever tilbage i 1982.

Ved at observere og lytte til Malene og hendes mand Morten kunne jeg for første gang se og mærke, hvor hæmmet et fagligt liv jeg har levet. Jeg har simpelthen ikke turde række ud efter de drømme jeg har i mig. Det gik for alvor op for mig, ved at observere deres leg med deres faglige liv, at jeg hele tiden begrænsede mig selv. Det blev især tydeligt ved en personalesamtale jeg havde med Malene en dag i starten af min ansættelse, hvor jeg nævnte at jeg sad og nørklede med en masse tekster om at leve med PTSD. Og hendes umiddelbare reaktion var:

Malene: Chanett, jeg har læst dine blog indlæg. Du skriver simpelthen så fantastisk. De tekster om livet med PTSD, skal du altså udgive i bogform, så andre kan få hjælp af det du har lært gennem dit sygdomsforløb.

Chanett: Jamen, jeg er jo ikke psykolog eller psykiater. Måske ved jeg slet ikke nok om traumer til at kunne udgive en bog.

Malene: Jeg kende ikke nogen der ved så meget om det felt end du gør. Skriv bogen, så hjælper jeg med udgivelsen. Den bog skal ud. Basta.

 

forsidefoto_ebog

 

Og jeg skrev og skrev. Samtidig med at jeg observerede Malene og Morten endnu mere. Jeg opdagede, at de tør lege med livets muligheder. De tør kaste sig ud i kreative processer og ideer, som muligvis bliver til noget eller muligvis ikke bliver til noget. De tør tage chancer for at komme i mål med deres drømme og de er villige til at arbejde hård for at få tingene til at lykkes. Deres indbyrdes kommunikation og måde at leve sammen på giver plads til at idé generere, afprøve, beslutte sig om, fejle og lave en ommer. Klassiske fejl bliver ikke betragtet som FEJL, men som FORSØG der fører til ny læring. Og hele kulturen omkring deres to private virksomheder er at lege med muligheder og ideer. Ting der ikke lykkes bliver mødt af en vis portion ærgrelse, der hurtigt blev transformeret til ACCEPT og andre tiltag. De er begge udstyret med stærke innovative hjerner og modet til at udvikle sig i mødet med de ønsker og behov deres kunder har.

Jeg har aldrig set noget lignende!!!

Mit møde med Malene og Morten gav mig modet til at drømme igen. Drømme om at blive forfatter. Drømme om at skabe et arbejdsliv, hvor jeg kan formidle det jeg dybest set tror på og som giver mening for mig. Drømme om at forfatterskab og undervisning i mindfulness/yoga kan gå hånd i hånd. Tro på at nogen kan bruge min erfaring, faglige viden, kompetencer og min stemme til noget.

Hver gang jeg får en ide og præsenterer den for min chef, kan jeg se noget tænde i hendes øjne. Hun ser potentiale. Hun stiller ikke engang spørgsmålstegn ved om mine vinger kan bære. Jeg kan se på hendes kropssprog, at hun ved jeg har stærke vinger, som fungerer allerbedst, når de er strakt ud i deres fulde potentiale.

Så jeg fik skrevet den bog. Det havde jeg aldrig fået gjort uden hendes opbakning.

Og jeg er begyndt på en ny, fordi jeg nu tør drømme.

Jeg fik startet på den yogauddannelse.

Og forventer at starte på mindfulness instruktør uddannelsen inden så længe.

I alt for mange år turde jeg ikke række ud. Jeg cirklede rundt om essensen af det der oprigtigt er mig, fordi jeg har lært “safe play”. Men en leg er først god, når vi tør udfordre os selv 🙂 Og ja, det kræver mod at lege med sit arbejdsliv, turde tænke ud af boksen, lege med nye konstellationer af indtægtsmuligheder. Men gevinsten er stor. Man får sin arbejdsglæde og energi tilbage. Den der gik tabt i alt det konforme og tryghedssøgende.

Kan du fx huske følelsen første gang du besluttede dig for at springe af gyngen på legepladsen, mens den var højest oppe?

Eller da du første gang sprang fra 3 meter vippen i svømmehallen?

Eller da du skulle gå på stylter første gang?

Blev du god til det, fordi du lod det blive ved tanken? Blev du modigere efter at du havde forsøgt og det viste sig at du mestrede det?

Når vi bliver slået ud i arbejdslivet, bliver vi nødt til at komme op på hesten igen, for at genfinde vores værdi som mennesker. For uanset hvordan vi vender det, så giver det værdi at turde noget, at ville noget, at udvikle noget… Måske kommer dit nye arbejdsliv til at se helt anderledes ud, end du nogensinde har forestillet dig, hvis du tør konsultere dit hjerte og din kreativitet? Måske kan noget lade sig gøre, som du ikke i din vildeste fantasi havde turde håbe på? I hvert fald skete dette netop for mig 🙂

Hvis nu at DU skulle lege lidt mere med livets muligheder, hvor ville DU så starte? ♥♥♥