Hvad restorativ yoga kan gøre for dig. Start i dag!

Hvad er restorativ Yoga?

restorative

 

I det moderne samfund lever rigtig mange mennesker et hæsblæsende liv med for lidt ro og hvile, både på det fysiske og på det mentale plan. Mange får kun reel hvile, når de ligger sig i sengen for at sove. Mange arbejder meget og balancerer på et knivsæg, for at få familie- og arbejdsliv til at gå op og nogle ender med massive stress symptomer inden de stopper op og får kigget på deres liv.

Det var det der skete for mig tilbage i november 2015. Og det første jeg greb til var mindfulness, yoga og kostomlægning.

Det er fortvivlende, hvad følgerne af vores travle livsstil kan udarte sig til. Et nervesystem i total ubalance, som kræver en større indsats at få bragt til ro, når man har levet i overhalingsbanen alt for længe.

Man kan se på samfundsudviklingen at det ofte resultere i stress, kronisk stress, depression, angst og et sind i vildt oprør, når nervesystemet først er kommet i ubalance. Det påvirker det ikke kun humøret og energi niveauet, men også immunforsvaret, fordøjelsen og bindevævet påvirkes. Mange mærker de første tegn som muskelspændinger og en træthed der ikke forsvinder, uanset hvor meget man sover.

Gennem yogaen fandt jeg hurtig ud af, at de stillinger og sekvenser man kalder restorative yoga var terapeutiske for mig, fordi disse stillinger giver kroppen mulighed for at få den hvile på præcis den måde, som nervesystemet har behov for – og derved kan krop og sind langsomt heale sig selv.

I den restorativ yoga er der fokus på at hjælper “klienten” til at balancere nervesystemet, således at krop og sind får mulighed for at genetablere det samarbejde (krop-sind-sjæl netværket), som vi er født til at kunne.  På mig selv har jeg i de perioder jeg har dyrket restorativ yoga, mærket en markant forbedring i mit alarmberedskab (stress), søvnløshed og muskelspændinger. Denne type yoga har helt sikkert også været medvirkende årsag til at jeg efter mange års slitage, fik styrket mit immunforsvaret, bindevævet og lymfevæskerne.

Et restorativt yoga balanceres nervesystemet gennem rolige sekvenser og forsigtigt opbyggende yogastillinger. I stillingerne strækkes kroppen blidt, mens den er støttet op af yoga “hjælpemidler” såsom bolstere, tæpper og klodser. Instruktøren sørger for at tilpasse stillingerne til den enkelte deltager.

Mindfulness og meditation, samt åndedrætsteknikker understøtter krop-sind-ånd sammenhængen, og giver mulighed for at lytte mere indad til kroppens respons på øvelserne og de forskellige stillingers healende kapacitet.

De fleste der laver restorativ yoga oplever at stillingerne beroliger sindet, skaber ro på nervesystemet, og ikke mindst går man fra lektionen i den tilstand af at være dybt afspændt og afslappet ♥♥♥

Du kan selv starte i dag. Pas på med ikke at overtænke yogaen, følg blot instruktionerne herunder, eller meld dig til et restorativ yoga hold – jeg lover dig at du aldrig vil fortryde det 🙂

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s