Kaos eller livskunst?

I min stræben efter et liv med mere compassion, har mit primære fokus de sidste 3 år været rettet mod at få implementeret vegansk livsstil, hvor jeg har udfaset animalske ingredienser i  min kost, er stoppet med at købe tøj, sko og møbler med animalske indholdsstoffer og prøvet at få styr på hvilke plejeprodukter og husholdningsmidler, der ikke er dyr i og som ikke er testet på dyr.

Mit ene nytårsforsæt for 2019 var et års KØBESTOP !!!

Altså forsøge at nøjes med det tøj og de sko jeg nu engang har. Ikke købe nye møblet og nips til huset. Og værste udfordring for mig – at afholde mig fra at købe bøger, og i stedet låne dem på biblioteket. Ikke fordi jeg ville på endnu en “hellig” quest, men fordi jeg dybest set synes at verden er gået amok i overforbrug, og “jeg må have kultur”. For at få dette synspunkt i perspektiv, havde jeg brug for at starte med at undersøge min egen forbruger adfærd.

Mit andet nytårsforsæt for 2019 var at lave søndage til hviledage. 

Jeg har, ligesom mange andre mennesker, en tendens til at tro at jeg kan nå alt muligt på mine weekender, som jeg ikke når i hverdagene. Hvilket gør at når arbejdsugen starter igen, har jeg egentlig ikke rigtig fået hvilet og fri. Søndage herhjemme er med fokus på stilhedspraksisser, social hygge og så må jeg se alle de serier jeg vil, når børnene og manden ikke gider at være sammen med mig 🙂 Ingen husholdning, mailbesvarelser og madlavning om søndagen.

Mit tredje nytårsforsæt var en kraftig reduktion af mit ONLINE-LIV !!! 

Altså opsætte realistiske rammer for hvor meget jeg skulle være “på” digitalt. Dette nytårsforsæt opstod dels som et stigende indre behov for tilbagetrækning fra det digitale overforbrug de fleste af os lever med i en verden, hvor stort set alt foregår via en computer eller en smartphone. Dels var det også et naturligt behov der opstod af at jeg i 2018 har fulgt podcasten “Hjernen på overarbejde”, hvor to erhvervs- psykologer argumenterer for at vores hjerne er analog, og kan blive forstyrret, ufokuseret og med tiden slidt af et for stort digitalt pres.

 

“Nu har jeg haft købestop i henved en måned og en uge. Og det har været en forbløffende oplevelse at registrerer hvor mange tanker jeg egentlig har om ting jeg synes jeg mangler og ønsker at købe. Hvor meget det river i mig at VILLE HAVE”. 

 

Og det kommer bag på mig, hvor mange tanker jeg støder på, i løbet af et døgn, om ting jeg begærer og mener at jeg vil blive gladere og mere tilfreds ved at eje. Nu her, en måned efter mit købestop startede, får jeg stadig impulser til at købe bøger, og det er med en vis ærgrelse at jeg skal bestille dem på biblioteket, men samtidig mærker jeg også en aftagende tendens i min tankestrøm generelt.

 

“Indenfor minimalismen mener man, at købetrang dækker over udækkede indre behov. Og at det først er når man stopper op, at man kommer i kontakt med de følelser og behov, som købetrangen dækker over”.

 

Samtidig med mit KØBESTOP, har jeg så også reduceret min ONLINE tid drastisk. Den første måned tog jeg fase et. Her stoppede jeg alt digital aktivitet klokken 17 i hverdagene. Jeg er vant til at ligge i sofaen og se TV om aftenen, så det var en mærkelig oplevelse – og en kæmpe udfordring – at underholde mig selv frem til sengetid, hvor jeg så kunne gå i seng og læse i en god bog klokken 21. Det blev derfor til dagbog-skriverier, mandala malerier, strikke karklude med klassisk musik i ørene, gå længere aftenture med hundene og karbade.

 

“Så meget tid… det føles næsten som et tomrum og rastløsheden sled i mig i starten”

 

Men med tomrummet kom også et SPACE, som det er laaang tid siden jeg har været i kontakt med. Især den mindre tid på Facebook, giver fred og ro indeni. Konsekvensen af fase 1 blev at jeg den 1. februar besluttede mig for at tage 3 måneders Facebook pause. Jeg har haft pauser fra Facebook før, men der har pausen været et udtryk for total overstimulering. Denne gang træffer jeg en beslutning på baggrund af den nydelse jeg har oplevet ved en reduktion, som jeg blot ønsker mere af – fordi jeg kan mærke at LESS IS MORE.

 

“På en lang morgentur ved havet med mine hunde erkender jeg for 117. gang i mit liv, at jeg langt hen ad vejen er fuldstændig bevidstløs forbruger. Både af materialistiske ting og af mad, men nu opdager jeg også, at jeg er bevidstløs forbruger af min tid.”

 

Ved at forhindre mit hoved i at beskæftige sig med overvejelser over ting jeg gerne vil eje og samtidig reducere mit digitale forbrug mærker jeg et kæmpe løft ind i en mere simpel måde at leve mit liv på. Fordi jeg pludselig lever i et tidsmæssigt SPACE, mærker jeg også livet på en ny måde. At livet bliver mere simpelt, når jeg giver mere plads til alt det der er mig nært og vedkommende.

Når jeg reducerer støjen fra uvelkomne reklamer, der lokker mig til at tro at jeg mangler noget. Når jeg reducerer den følelsesmæssige larm fra random opslag på Facebook. Og når jeg reducerer verdens støj ved ikke at se TV-avisen uden nogle rigtige nyheder i alligevel – så kan jeg mærke hvor meget min hjerne begynder at slappe af, med følelsen af indre ro til følge. Det giver rum til at være mere nærværende tilstede i det simple liv jeg egentlig har mulighed for at leve.

♥ Jeg har tid til at rydde op og give væk.

♥ Jeg har tid til at sidde og kigge ud over havet.

♥ Jeg har tid til længere gåture med mine elskede hunde.

♥ Jeg har mere tid til at spille et brætspil med børnene

♥ Jeg har mere tid til at læse en god bog.

Jeg blev meget inspireret af en podcast med filosoffen Anders Dræby, der efter en lang og produktiv karriere i en periode på 3 år valgte at stå af det digitale ræs. Han så hverken nyheder eller hørte radio, og alligevel konkluderede han efter 3 år, at han ikke var gået glip af noget som helst. At han ikke “fulgte med” havde heller ikke haft indflydelse på kvaliteten af de opgaver han løste i samme periode på de to universiteter han arbejder på. Tværtimod oplevede han en dybere glæde og et større fokus, når han ikke hele tiden blev eksponeret for irrelevant information.

Men vi skal selv vælge at unplugge på løgnen om at vi mangler noget og at vi misser-out, hvis vi ikke er digitalt nærværende hele tiden. Det er et valg vi alle har. Vi kan reducere kaos, både indeni og udenom, hvis vi er villige til at tage en dyb indånding og mærke efter om vi egentlig træffer BEVIDSTE valg, eller om vi bare følger med strømmen… Hvis en forsker og kulturformidler kan levere arbejde af høj kvalitet på flere forskellige universiteter, uden at lade sig eksponere for medie-larm, så er et spørgsmål om alle andre ikke også kan.

 

“Men vaner og kultur sidder hårdt fast i mig, og slider i mig med en rastløshed der fortæller mig, at jeg i alt for lang tid har været ufokuseret og delt min opmærksomhed over for mange ligegyldige ting”. 

 

Jeg har efter kun 1 måneds detox på købe-fest og online-liv erfaret, at det nok nærmere er bevidstheden om de små ting der glæder, end at jagte (tom) lykken med fyldstof i form at tøj, mad, bolig tilbehør og ufiltreret information. Og ligesom Anders Dræby oplever jeg en større grad af harmoni og tilfredshed med tilværelsen, når jeg påtager mig ansvaret for hvilke informationer og stimuli jeg udsætter mit sind for.

Er du blevet inspireret af dette blog indlæg, så har du måske lyst til mere af den slags? Lyt til podcasten med Mannah og Anders Dræby her:

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s