2019 – grådighedens år eller?

Den danske kosmolog Martinus (1890 – 1981) har været en evig kilde til inspiration for mig, og har i en stor del af mit liv vendt tilbage til mig igen og igen, når jeg har været i tvivl om hvilken vej jeg skulle gå.

I dag sendte en af mine Facebook venner så denne her illustration til mig, som er med i Martinus bog “Det tredje testamente”. Vi mennesker er åbenlyst modsætningsfyldte, og det nytter ikke at bekæmpe den modsætningsfyldthed der er i os. Men vi kan forholde os bevidst og kærligt til den måde vi er i verden på, og arbejde mere målrettet med de sider af os, som til tider kommer ud af kontrol. Og måske også få skabt lidt mere plads til de sider af os, der har levet i skammekrogen for længe.

Vi løser ikke modsætningsfyldtheden med skyld og skam, men med nysgerrighed, interesse og medfølelse.

grådighed versus uselviskhed

Jeg har i lang tid gerne ville skrive en blog om de 7 dødssynder, fordi jeg i efteråret fulgte en række særdeles interessante podscasts på P1 “De højere magter”. De to værter har gennem efteråret inviteret en række interessante profiler ind til at tale om dødsynderne og deres modsætninger.  For hvad er det der sker, når vi bevidstløs følger mørkets vej, fordi det måske er blevet en vane eller en kulturel arv? Bliver vi som lemminger der begår kollektivt selvmod, fordi vi bevidstløst følger flokken? Og hvordan kan vi få greb om vores eget mørke, inden det forpester os selv, andre og den eneste jord vi har at leve på?

I Kristeligt Dagbland læste jeg desuden, at en række kultur-formidlere var enige om, at 2019 blev et år hvor det især var etiske dilemmaer, der kom på dagsordenen. At menneskedyrets uendelige trang til at udvikle, producere og forbruge ville blive skudsmål for mange drøftelser i det nye år.

Og lur mig om det ikke er sandt.

Nogle af de emner som kultur-formidlerne mente ville komme op var naturligvis vores forbrug, den måde vi som parasitter ødelægger vores jord på. Og derudover ville vores måde at behandle vores industridyr på også blive til genstand for diskussioner i forhold til om hvorvidt vores kulturelt betingende spisevaner kunne forsætte.

Spørgsmålet er hvad du og jeg har af planer og fokus i det kommende år?

Jeg har i hvert fald tænkt mig at skrive en række blogs om dødsynderne og hvorfor pokker jeg selv har så svært ved at “Walk my talk”, hvilket undergraver min egen autoritet og selvbillede, som værende ET GODT MENNESKE. Hvorfor bliver jeg hele tiden forledt fra lysets vej?

Jeg har et stort behov for at behandle alle andre levende væsener med respekt, værdighed og medfølelse, og derfor kan jeg naturligvis ikke dræbe elle betale andre for at dræbe. Og det lyder jo så smukt og godt. MEN derfra og så til at få tilrettelagt en livsstil, hvor jeg ikke hele tiden VIL HAVE noget nyt, andet og bedre, er en helt anden udfordring. Er jeg virkelig villig til at droppe min tur til Gran Canaria hver vinter, fordi jeg gerne vil være et bedre menneske overfor den kommende generation? Gider jeg virkelig slingre faretruende afsted på min cykel med indkøb, fremfor lige at nuppe bilen? Og er jeg villig til kun at spise lokale råvarer fra sæsonen og undvære mine appelsiner i den mørke tid, for at lette mit CO2 aftryk?

En udfordring som http://www.groenforskel.dk har taget op, og som jeg er sikker på vil kunne inspirere en masse mennesker stil at tage 52 ugentlige nye initiativer i 2019: https://groenforskel.dk/baeredygtig-livsstil/?utm_source=facebook&utm_medium=link&utm_campaign=baeredygtig-livsstil&fbclid=IwAR2TeHGrRe6es4o0Eo_tREJD1CXDArvJY2qx77XFRDLNlJs8XfcxEkmfzY0

 

 

Jeg er selv hoppet med på ideen om KØBESTOP i 2019.

Så NUL nye bøger, tøj, sko og møbler til mig i år.

Jeg er sikker på, at det er en god udfordring mod grådighed, simpelthen at beslutte at stoppe forbrugsfesten HELT i et års tid – og måske opdage at jeg slet ikke rigtig mangler noget? Under alle omstændigheder kan det kun være sundt at se sin forbrugeradfærd lidt efter i sømmende, og ikke bare give efter for alle de impulser vi får i forhold til at måtte erhverve os nye ting, som vi så bilder os ind skulle gøre os lykkeligere 😉

Jeg er også hoppet med på ideen om at reducere emballage kraftigt ved at CYKLE på grøntorvet hver lørdag og købe lokale råvarer, og putte dem i traileren bag på cyklen.

Og så vil jeg prøve at tage nogle af de øvrige 52 gode råd til mig, og begynde at arbejde med min bevidsthed på området. At leve som veganer, som jeg gør på 3. år gør mig desværre ikke til en hellig ko. Jeg køber en masse forarbejdet mad fra udlandet fyldt med palmeolie og andet skrammel, der ikke kun ødelægger leveområderne for orangutangerne, men også ødelægger min krop.

Og nytter det overhovedet noget, at jeg gør noget som ENKELT person? Hvor er politikerne henne, kunne vi spørge os selv, mens vi køber en ny smartphone… Jeg er bange for, at den radikale ændring der skal til, bliver nødt til at ske som en forbruger bevægelse… Vi har simpelthen ikke råd til at vente til politikerne og naboerne og de store multinationale selskaber tager sig sammen. Ej heller kan vi vente på at andre lande er med. Vi må i stedet kigge os selv i spejlet og spørge os selv, hvad kan jeg gøre? Hvor kan jeg starte?

So little time, and so much to do… Men nu smøger jeg i hvert fald ærmerne op med 3 indsatsområder til forebyggelse af at grådighedsmørket trænger for meget ind på mig i 2019.

  1. købestop på alle materielle “goder”
  2. nedsættelse af emballage forbrug
  3. lokale råvarer

Vi skal alle starte et sted – og jeg starter her…

Hvor starter du?