Bliv grønnere med den evidensbaserede app “Daily Dozen” og podcasten “Plantetinget”.

Da jeg var ny i plantemad universet for 2 år siden, var jeg meget usikker på hvordan jeg bedst kunne dække mit daglige ernæringsbehov, når jeg nu valgte kød, æg og mælkeprodukter fra. Og der kunne jeg godt have brugt podcasten “Plantetinget”, især den udgave fra 5. juni 2015 med læge Tobias Schmidt Hansen, hvor han selv fortæller hvordan han (efter alvorlig sygdom) begyndte at spise grønnere.

plantetinget-logo

 

I programmet den 5. juni 2017 fortæller Tobias om hans daglige spise rutiner, hvor han sørger for at få dækket sig ind på både makro- og mikro ernæring. Han har især fokus på de ting, man som 100 procent plantespiser, har behov for. Ligesom mange andre ernæringseksperter har Tobias fokus på at spise fra alle regnbuens farver, da de stærkt farvede frugter og grønsager indeholder flest helsebringende vitaminer og mineraler.

 

1702636_1502511871

 

Ligesom jeg selv har erfaret, så kan det være RIGTIG svært at få nok bladgrønt i kosten (minimum 200 gram dagligt), og ligesom mig så laver Tobias juicer og Smoothie for at få nok bladgrønt. Man kan f.eks sagtens blende frosset spinat i sin frugt/bær juice/smoothie. Derudover sørger han for at få et dagligt indtag af:

Raw cacao pga det ekstremt høje antioxidant og magnesium niveau

1 spsk knuste hørfrø pga omega 3

Havregryn og nødder

Og 1 tsk amla pulver (indisk stikkelbær) som har en stærk sundhedsfremmende effekt på forhøjet kolesterol, på blodsukkeret og har vist cancerreducerende effekt. Efter sigende et meget billigt tilskud i forhold til den store effekt amla pulveret har (https://www.youtube.com/watch?v=_QfhK6R14C4).

Tobias fortæller også, at han ikke er så glad for piller, så modsat mig, så tilsætter han flydende B12, flydende D vitamin og jod til sine smoothies, hvilket jeg vil overveje at gøre fremadrettet. Før jeg hørte udsendelsen var jeg ikke klar over at jeg kunne mangle jod i min veganske kost. Jod har betydning for skjoldbruskkirtlens funktion for stofskiftet.

 

images (18)

 

En meget let og overskuelig måde at få sammensat plantebaserede måltider med de livsvigtige vitaminer og mineraler finder man på appen “Daily Dozen”. Den giver et evidensbaseret smart og enkelt kick til at få inkluderet det frugt og grønt som kroppen har brug for, gennem et super lækkert lay-out. Appen kan varmt anbefales til både nye og gamle plantespisere. Dr. Michael Greger giver i denne youtube video en enkelt, og som sædvanlig, humoristisk indføring i hvad Daily Dozen bygger på:

 

 

May The Green Force Be With You! 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s