2018 – Here I am!

 

images (15)

Nu lakker det Herrens år 2017 mod sin ende. Og sikke et år! Til at starte med troede jeg, at det var det værste år i mit liv, men det sluttede med en dyb erkendelse af, at 2017 skulle blive det vigtigste år jeg nogensinde har levet.

Hele året har jeg været tvunget til, at beskæftige mig med sygdom og lidelse. Den sygdom, som sundheds-systemet kalder PTSD, og som jeg selv kalder voldsom ubalance, har hærget min krop og mit sind med tyngende lidelse til følge.

Først havde jeg modstand på lidelsen, for hvem vil ikke gerne være lidelsesfri? Men lige her, i sidste udkald af året 2017, transformerede min modstand sig til accept. Og da jeg først fik fat i den lange ende af accepten, kunne jeg begynde at bruge lidelsen til udvikling.

Jeg er jo blot et ud af millioner af mennesker, der rammes af så alvorlig stress, udbrændthed og sygdom, at jeg må helt ned og bide i græsset, med en sygemelding til følge. Vi er mange der lever med en mangelfuld self-compassion, som i sidste ende udmønter sig i kollaps, enten i sindet eller i kroppen. For mig skete begge dele.

Som konsekvens heraf mistede jeg mit elskede arbejde, min daglige gang i en virksomhed, som jeg elsker at have min gang i, daglig kontakt med 100 skønne kolleger, et hav af meningsfulde opgaver gled fra mine hænder over i en andens, og jeg mistede min økonomiske tryghed. Det gav anledning til en gigantisk eksistentiel krise, stor sorg og i første omgang en voldsom økonomisk bekymring.  Mit stærkeste kort, mit rationale, kunne slet hjælpe mig igennem, det lange seje træk med overvældende følelser. Jeg blev nødt til at græde, råbe og snakke mig igennem det tab min PTSD/ubalance medførte.

Jeg er et priviligeret menneske. Næsten hver aften har min kæreste lytte, aet, trøstet og kysset mine tårer væk. Veninder, familie og gode gamle kolleger har rummet mig i den udgave, der var helt ved siden af den Chanett de kender. Når jeg selv har mistet håbet, har alle uden undtagelse holdt mig fast i min styrke og mit værd. Det er ikke uden grund, at forskningen peger på at netværket har en overordentlig stor betydning når krisen kradser.

images (13)

 

Den hårdeste del af 2017 handlede om, at jeg ikke ville give slip på alt det gode, jeg havde fået etableret i mit liv. Selvom min krop, siden 2015, havde råbt og reageret på min livsstil ville jeg ikke lytte. Jeg ville beholde ALT hvad jeg havde arbejdet for, og min krop skulle ikke bestemme hvordan jeg skulle leve mit liv. Det mind-set gjorde at mine stress symptomer eksploderede, og triggede en pænt hvilende PTSD. Jeg ville beholde mit gode arbejde og den økonomiske tryghed det medførte, koste hvad det ville.

Mit ego blev stop fodret af alt det gode jeg PRÆSTEREDE, og mit drive gjorde at jeg ikke kunne mærke mig selv. Og det passede mig jo rigtig fint, for hvem har lyst til at mærke PTSD og tiltagende slitage på kroppen? Hvem ville jeg være, og hvordan ville mit liv føles hvis jeg lukkede op og mærkede efter? Mit rigide selvbillede, som den top præsterende og ansvarlige Chanett, ville ikke udfordres.  For hvem ville jeg være, hvis jeg ikke præsterede noget? Nu hvor jeg sidder og skriver dette, forekommer det mig fuldstændigt vanvittigt at denne transformation skulle være så svær. For selvfølgelig har jeg en værdi i verden, selvom jeg ikke knokler 24/7 på arbejdsmarkedet. Men lige da jeg skulle give slip og stole på universet, var det så skræmmende, at jeg skiftevis græd af sorg og skældte ud på Gud over uretfærdigheden i at mine kræfter ikke rakte til min egen master-plan.

Heldigvis var min krop og mit sind så træt, at jeg ikke havde andet valg end at give slip. Heldigvis kunne jeg dele min frustration, sorg, savn og forvirring med et solidt og rummeligt netværk. Jeg var ikke alene om at bære mig selv igennem, til en ny måde at være i verden på. I mine allerværste og mest smertefulde stunder fortalte min familie og vennekreds mig, at på trods af massive symptomer der rasede i kroppen, så havde de aldrig set mig i en så ren og nærværende udgave af mig selv. Alle, uden undtagelse, fortalte mig, at jeg var den bedste udgave af mig selv – endda midt i orkanens øje.

Jeg ville ønske, at jeg havde vidst at det nogle gange er sådan, at man skal miste “alt” for at vinde “alt”. Jeg ville ønske, at jeg havde vidst, at for at en seriøs transformation kan ske, skal man have en ordentlig “røvfuld” af livet.

download (4)

 

Så hvad har jeg selv gjort for at vende det værste år til mit mest lærerige år – nogensinde? Jeg har uden at vide det faktisk fulgt de videnskabelige anbefalinger for selv-healing. Det var først i forrige uge, at jeg så filmen HEAL, som opsummere hvad den holistiske lægevidenskab peger på af muligheder, når man bliver ramt af alvorlig sygdom.

images (3)

 

  1. Radikal ændring af kostvaner. Den danske kost er fed, sukkerrig og lav på livsnødvendige vitaminer og mineraler. Derfor får enormt mange danskere livstruende livsstilsygdomme. I november 2015 da jeg fik konstateret stress første gang, valgte jeg at lægge min kost om til 100 procent vegansk kost. Desværre skulle jeg blive endnu mere syg, før jeg fattede at en vegansk kost ikke var nok. Jeg blev nødt til at blive 100 procent plantebaseret. Det vil sige holde mig væk fra raffinerede og forarbejdede fødevarer. hamsterhjulet
  2. Tage det fulde ansvar for egen helbred. Vi er tilbøjelige til, at lægge ansvaret for vores situation over på ydre omstændigheder. Vi kan give ledelsen ansvaret for, at vi knokler for meget, at vi mister overblikket over vores opgaver. Vi kan have en falsk tryghed i at lægen har sagt, at vi er disponerede for får højt kolesteroltal eller overvægt. Inderst inde ved vi godt at vi har et valg. Vi er bare ikke altid villige til at tage ansvaret og ændre vores vaner radikalt. undren
  3. Følg din intuition. Jeg tror, at de fleste af os har lært, at vi skal følge den kulturelle intuition, mere end vi skal følge vores egen. Jeg har lært, at jeg skal tage en god uddannelse, så jeg er sikker på at jeg kan klare mig i livet. Jeg har lært at være loyal og lydig overfor min arbejdsgiver og arbejdsplads. Også selvom min krop måske prøver at forklare mig, at det liv min gode uddannelse medfører, er stik imod hvad min krop kan klare. Allerede meget tidligt opdagede jeg, at jeg som sygeplejerske kom i voldsom ubalance, når jeg havde 3 holds skift. Især nattevagterne gjorde mig til en zombie. Men fordi jeg nu engang var blevet sygeplejerske, måtte det jo høre med. Uanset om jeg kunne holde til det eller ej. Hvornår har du sidst lyttet til din intuition og turde stole DYBT på den, selvom den sagde noget stik modsat af det din fornuft dikterede dig? Havde jeg fulgt min intuition og turde stole på den, havde jeg skabt mig et markant anderledes liv end det jeg har levet. Men jeg har i høj grad ladet min fornuft styre 100 procent, og desværre på frygtbaserede antagelser om at mit liv ikke ville kunne hænge økonomisk sammen, hvis jeg lyttede mere til kroppens signaler. Så meget tidligt i mit arbejdsliv lærte jeg at tysse på kroppen og ignorere den.images (1)
  4. Brug urter og naturlige supplementer til din kost. Vi bruger ikke ret mange urter i den danske kost, og vi ved generelt kun ganske lidt om alle de helsebringende ingredienser der er i de urter som vores forfædre brugte, før vi lavede syntetetisk medicin. Jeg er først lige begyndt på at sætte mig ind i urte-verdenen. Jeg ved at jeg bliver nødt til at inddrage urter i kosten, og tror kun ganske lidt på urter i pilleform. De skal ind via vores almindelig kost i sin “rå” form. I 2018 vil jeg fordybe mig lidt mere i det, og følge op på det på bloggen.  images (9)
  5. Kom af med undertrykte følelser. Vi undertrykker følelser af forskellige årsager. Oftest fordi vi er kulturelt skolet til, at have en bestemt adfærd, og der ligger en vis tryghed og måske prestige i at være et velreguleret menneske. Men hvis det at være sød, rar og imødekommende sker på baggrund af at man undertrykker vrede og irritation, så hjælper det ikke på vores indre balance. I 2017 har jeg grædt og raset, mere end jeg nogensinde har gjort før. Heldigvis har min soulmate og hverdagsmakker et godt temperament selv, så han er ikke blevet chokeret eller frustreret over alt min gråd og skælden ud (ikke på mennesker, men på Gud). At være et rasende og frustreret menneske kan medføre ensomhed og isolation. Folk kan tage meget afstand fra vrede mennesker. Så derfor er det også vigtigt, at der er et ejerskab over egne følelser. Hvis raseri og frustration sker som projektioner på andre mennesker, hvor man giver andre skylden for følelserne, så sker der ikke den forløsning, som er vigtig. Derfor skal frigørelsen af undertrykte følelser, ske i samklang med et TOTALT eget ansvar. Og nej, det er ikke dit ansvar, at din kæreste/eks-mand opfører sig som en idiot, men det er dit ansvar at tage dig af de følelser der opstår i dig, når du møder “komplicerede” mennesker. Min udfordring i 2017 har været, at lade mine følelser af sorg, savn og bekymring komme til udtryk i stedet for at tro at jeg kan rationalisere alt til ro. At “komme til udtryk” behøver ikke at være at man taler om det NON-stop, men mere at man lader dem være i en bevægelse indeni. Acceptere og rumme den proces, som forløsning jo er. Følelser er i konstant bevægelse igennem hele menneskelivet, og alle følelser har lige berettigelse. Hvis du ikke selv kan rumme og tage ansvar for dem, bliver det også vanskeligt for andre at rumme dem. Jeg er startet en rejse, hvor jeg prøver at skabe en balance mellem mit rationelle forsvar og mine sande følelser. Og det virker kan jeg love! images (8)
  6. Øgning af positive følelser. Jeg har en vis skepsis mod hele “Positiv psykologi-bølgen”. Jeg tror helt klart på, at man kan manifestere en højere grad af positiv bevidsthed omkring DET SOM ER. Et eksempel er da jeg fik en positiv graviditets test tilbage i 1995. Jeg så pludselig gravide over alt. På samme måde kan man også arbejde på, at finde og fokusere på hverdagens små glæder. Jeg tror at hele magien i at øge positive følelser, ligger i den metode man hver især må vælge. Forskning viser, at man kan øge positive følelser ved at lave meditative taknemmelighedsøvelser eller skrive 5 ting i sin dagbog, som man har følt glæde over hver aften. Også selvom det er helt små ting. Da jeg selv er meget glad for naturen, har jeg valgt at tilbringe mere tid i skoven og ved stranden, for derefter at lade mig suge ind i fornemmelsen af glæde og taknemmelighed, over vindens susen i trætoppene og bølgernes klukken mod vandkanten. Når jeg går i seng om aftenen, siger jeg de fleste aftener (indeni mig selv) TAK for x,y,z… Og så har jeg, mere end før, valgt at sige tak og vise min taknemmelighed, for alle de små positive gestusser jeg får fra mine omgivelser HVER ENESTE DAG. Jeg er simpelthen blevet bedre til, at suge glæden til mig i morgen-krammet fra min søn, inden han cykler i skole. Jeg er blevet bedre til at mærke lykken ved et telefonopkald fra min voksne datter, hvor hun dele sine oplevelser med mig. Jeg føler enorm taknemmelighed, når min voksne søn viser mig den tillid, at han lige vil vende noget vigtigt med mig. Og jeg lukker en dyb glæde ind over en kærlig morgen sms fra min storesøster. Jeg bemærker og bliver i følelsen af kærlighed til mine hunde og katte, høns og marsvin, når de viser mig hengivenhed. Og tænk om jeg ikke hver aften har den glæde at have haft endnu en dejlig dag med min soulmate. Alt dette har jeg lært mig selv i en periode med voldsom økonomisk omlægning, samt sorg og tab over DET SOM VAR. Vores hjerne er et fantastisk fleksibelt organ, og uanset om vi er præ-disponeret for stress eller depression, så har vi selv noget at skulle have sagt i forhold til vores indre miljø.
  7. Tag imod social support. compassion familyDet aller aller værste i min proces var at acceptere sygedagpenge. At blive klient er for mig, er det samme som at tage noget fra nogle, som er langt mere skrøbelige end mig. Gudskelov fik PTSD terapeuten fat i den skyld og skam følelse jeg havde over, at jeg for en periode i mit liv har brug for det sociale sikkerhedsnet vi har i Danmark. Det har været langt lettere for mig at tage imod support fra kolleger, familie og venner. Måske fordi jeg ved, at jeg selv gerne giver en hånd, når nogle af dem jeg holder af er i knibe. Jeg har været en stærk klippe for mange mennesker i mange år, og jeg er meget taknemmelig for at jeg har kunne hjælpe. Det er helt utrolig befriende, at kunne tage imod hjælp og støtte, når man ligger ned. Nogle gange har jeg været ved at kaste op over at snakke om sygdom og symptomer, og jeg har også tænkt at det må være irriterende at lægge ører til min elendighed igen og igen. Men jeg kan nu se, at det har været en vigtig del af processen, at være ærlig omkring det kaos min sygdom/ubalance medførte i mit liv. Og jeg har haft brug for at sætte ord på, og få sparring på de følelser og tanker den massive omstrukturering af mit liv, har medført. Og alt dette har jeg fået – fordi jeg tillod mig selv at vise min sårbarhed til de mennesker, som jeg har valgt at have i mit liv.
  8. Skab dybde i din spirituelle connection. we are all oneDe fleste mennesker jeg har mødt, som af den ene eller anden årsag er nået deres smertegrænse, enten på grund af sygdom eller dybe kriser, har spurgt sig selv og måske Gud “Hvorfor har det her ramt mig?” eller “Hvorfor skal jeg igennem det her?”. Jeg brugte alt for lang tid i den del af helings-processen, hvor jeg partout hang fast i at ville forstå, hvorfor jeg skulle lide på den måde jeg gjorde. Der kan være en ubevidst modstand i, at bruge energi på det uretfærdige i, at være ramt af sygdom. Jeg kunne mærke, at jeg hang fast, uden helt at forstå hvad jeg hang fast i. En dag, da jeg stod og kiggede i min bogreol, opdagede jeg Eckhart Tolleś bog “Nuets Kraft”, som jeg har købt for mange år siden. På det tidspunkt i sygdomsforløbet kunne jeg ikke læse og skrive. Kognitivt var jeg ude af stand til at koncenterer mig og fokusere nok til at læse. I stedet fandt jeg ud af at Eckhart Tolle havde en youtube kanal. I over et år hørte jeg minimum 20 minutters “mindfulness” oplæg fra Eckhart Tolle på mine gåture. Min indre pladespiller, der kørte non-stop med alle de bekymringer jeg havde for mit helbred, min jobsituation og økonomi blev udfordret af den spirituelle lære om nuets kraft. Langsomt skiftede jeg pladen på pladespilleren ud. Nogle gange kunne jeg fastholde roen i min nuværende situation, andre gange skred den. Men der var en udvikling. For der blev flere og flere timer, efterfulgt af flere og flere dage, hvor jeg kunne holde på tilliden til, at alt nok skulle udvikle sig præcis, som jeg havde behov for. Der kom flere og flere dage, hvor jeg opdagede at jeg slet ikke havde været bekymret i løbet af dagen. Og idag, 2 år efter at helbredelses processen startede, kan jeg sige at jeg lever ubekymret, trods det at min både min jobmæssige og økonomiske fremtid er fuldstændig uafklaret. Jeg er simpelthen blevet i stand til, at tage en dag ad gangen, med 100 procent tillid til, at min krop og mit sind arbejder på højtryk for at helbrede sig selv. For ganske nyelig er jeg holdt op med at forsøge at forcere processen. Jeg har simpelthen formået, at skabe en så dyb connection til Universets visdom og energi, at jeg er i ro med alt det kaos der opstår, når sygdom rammer.  Ved hjælp af langvarig selv hypnose på mine gåture med Eckhart Tolle i ørene, har jeg genskabt forbindelsen til, at jeg er et barn af jorden, og at sygdom opstår af langvarig stress og ubalance. Min eneste opgave er derfor at være vågen, mærke kroppens og sindets signaler, reagere på dem med self-compassion, lige indtil den dag at min krop har helet sig selv. Hvis jeg har drevet så meget rovdrift på mig selv, at jeg kun kan læges delvist, så har jeg også accepteret det! Det kommer aldrig nogensinde mere på tale at mit EGO og kulturelle vanetænkning kommer til at styre mit liv. Den seneste tid har jeg læst mig ind i den urgamle ayurvedianske sundhedsvidenskab, som holder mine fødder fast plantet på Moder Jord, og sikrer at jeg holder den spirituelle connection. Mens jeg er her, er det ikke meningen, at jeg skal invitere lidelse ind i mit liv, fordi jeg mangler respekt for kroppens klogskab. Jeg ved, at min tidligere master-plan for altid er lagt i skuffen, til fordel for en spirituel åbenhed overfor det der måtte komme. Jeg er en kvinde, der har meget på hjerte både personligt og fagligt, og jeg stoler på at vejen jeg skal gå, nok skal åbenbares, hvis jeg har modet til at vente i tillid.
  9. Ha en stærk grund til at leve. ipad-billeder-2016-2017-214Det skal ikke være nogen hemmelighed, at 2017 har været ualmindelig svær for mig at komme igennem. Jeg har til tider været så udmattet, at jeg ville ønske, at der var en STOP knap på livet, hvor jeg kunne sætte alt på pause og bare hvile mig lidt. Når det har stået allerværst til, har mine dejlige børn stået som et stærkt værn mod meningsløsheden. 3 dejlige børn der har brug for deres mor – hver dag! Så hvis jeg skulle blive i tvivl om, hvorfor jeg er her og er i live, så er det fordi jeg først og fremmest er Mor. Men jeg har også en anden stærk grund til at leve. Så længe der er mennesker der lider og som har brug for min hjælp, så har jeg brug for at være her og give mit bidrag. Af en eller anden grund har jeg fået et sensitivt væsen, som let opfanger andres behov. Jeg har fået et godt hoved, som gennem mange mange år, har givet mig mulighed for at fordybe mig i menneskelig lidelsesfænomer, og derved kan jeg bidrage til at løfte mennesker ud af livssmerte, som de ikke selv kan finde hoved og hale i. Og det vildeste er, at jeg får så meget ud af at gøre det, at jeg slet ikke kan lade være. Det har intet med EGO at gøre, det er bare sådan jeg er! Min tredje stærke grund til at leve er, at jeg betragter alle levende væsener som mine ligestillede. Jeg ser os alle som Earthlings. Så længe vi holder dyr i slaveri, udnytter dem og dræber dem for vores smagsløgs skyld, så har jeg en mission. Jeg har et dybtfølt ønske om at åbne menneske-dyrets øjne og hjerter, så de forstår at vores medskabninger dyrene, lever et rigt og mangfoldigt følelsesliv fyldt med kærlighed, omsorg, smerte og lidelse på lige fod med os. Jeg har bare et enorm behov for, at udbrede den vigtige viden om, at vores kulturelt betingende spisevaner, både slår os selv og dyrene ihjel. Jeg har en stærk grund til at leve, fordi COMPASSION de kommende år, skal brede sig ud over hele menneskeheden og dække alle levende skabninger.

 

Jeg ønsker dig, kære læser, en rigtig hjertevarm og glædelig jul, samt et lykkebringende nytår. Giv dig selv år 2018 i gave ♥

Husk at passe godt på dig, der findes kun EN udgave af dig! 

 

Billeder 2014 507