Optimal ernæring er (også) self-compassion!

Vi mennesker, er nogle pusserløjerlige nogle!

Vi lapper det til os, når en ny overskrift i avisen fritstiller os fra vores ansvar!

surpriced face

Right!?!

Det blev jeg pludselig opmærksom på forleden, da jeg så en overskrift om, at kræft rammer tilfældigt, og i virkeligheden blot beror på sort uheld. WOW!!!

JAMEN, sikke en fantastisk nyhed… Hurra, så slipper jeg for at spise grønkålssuppe og kan snuppe en Snickers i stedet. DET ER FEDT… For jeg elsker chokolade! Men vent… Måske jeg lige skulle LÆSE forskningsartiklen, for jeg ved jo at Ekstra Bladet og BT nogle gange springer til de lidt hurtige konklusioner!

Og ØV da også 🙂

Både Kræftens Bekæmpelse og Verdens Sundhedsorganisationen WHO modsiger den lidt for fantastiske (og utilstrækkelige) undersøgelse, der skulle fritstille os i forhold til om livsstilsvaner og kræft er i et påvirkeligt forhold til hinanden. Kræft rammer IKKE tilfældigt. Mere end 80 procent af alle kræfttilfælde kan føres tilbage til livsstilen og det miljø du lever i. Det betyder samtidig, at 20 procent af alle der rammes af kræft, får kræft af uforklarlige årsager. Og så starter slåskampene og argumenterne jo for henholdsvis det ene og andet synspunkt (https://www.cancer.dk/nyheder/who-undsiger-rapport-om-at-kraeft-rammer-tilfaeldigt/).

Og nu til den rigtig alvorlige side af sagen.

Jeg er en af de mange danskere, der måtte sige farvel til min mor, da jeg var alt for ung (kun 17 år gammel). Min mor elskede at ryge, spise store fede grillbøffer, drikke rødvin og litervis af sort kaffe, ligge i solen og lade sig stege i citronolie. Samtidig, så tror jeg at hun flere gange i livet har været meget stresset. Jeg tror, at det at miste sit mellemste barn, har været vældig stressende. Jeg tror også, at skilsmisse og derefter skiftende jobs på alle tider af døgnet, har været stressende. Og jeg tror, at det har været en sej proces at skabe en sammenbragt familie sammen med en mand der medbragte to mentalt retarderede børn.

Samtidig er jeg er ikke et sekund i tvivl om, at havde hun elsket sine cigaretter, sin fede mad og sin sol lidt mindre – havde jeg haft glæde af hende lidt længere.

Mange danskere har den holdning, at andre “fanme” ikke skal blande sig i hvordan de lever deres liv, og NEJ det er ganske sandt! Alligevel vil jeg gerne plædere for ansvarlighed. Jeg har stået med håret i postkassen utrolig mange gange i mit liv, hvor det ville have været HELT fantastisk at have min sjove og erfarne mor ved min side. En der kunne løfte mig med humor og livserfaring, så jeg ikke skulle slå mine knæ gule og blå, og helt ned at bide i græsset ALENE, hver gang livet gjorde AVS.

compassion mother child

Vi skal ikke kun passe på os selv for vores egen skyld. Vi skal også passe på os selv, fordi der er mennesker der elsker os og savner os, hvis vi ikke er her. Og man skal være ualmindelig distanceret og fladpandet, hvis man ikke forstår, at sygdom og død i en familie, forårsaget af ligegyldighed overfor eget helbred, lægger en enorm stor sort klat stinkende lort ind i fællesskabet. Et fællesskab som oftest ikke har fortjent det, og som ikke har mulighed for at slippe væk fra stanken af sygdom og død.

Jeg havde ikke fortjent at være vidne til at min mor laaaangsomt henover 3 måneder blev tiltagende kvalt i eget slim, som hun fik mere og mere svært ved at hoste op. Jeg har ikke fortjent at gå gennem (et forvirrende) ungdoms- og tidligt voksenliv, uden en god guide ved min side. Men min mors selvbestemmelsesret, og alle hendes helt igennem ubrugelige undskyldninger ala:

“HVIS jeg skulle gå hen at blive syg, så skal jeg nok holde op med at ryge! Men jeg er jo rask, så ingen grund til bekymring”.

“Jeg har så meget andet i mit hoved, jeg kan ikke tage mig af det lige nu”.

“Jeg er stærk som en okse, HVORFOR skulle jeg dog blive ramt?”…

Tjaaa Mor … Du blev ramt! Først med to gange hudkræft, og fra de første pletter blev identificeret på dine lunger til du var død, gik der cirka 3 måneder.

Og derefter var jeg ramt for livet!

Nu lyder jeg måske både hård og bitter. Men det er jeg faktisk ikke. Jeg TROR på selvbestemmelsesretten. Jeg TROR på det frie valg. Jeg mener faktisk at du kan ryge, æde og drikke dig selv ihjel, hvis det er DET du vil. Men det er ikke særligt omsorgsfuldt, hverken overfor dig selv eller dem som elsker dig. Vi har kun denne ENE krop. Og vores krop er en fintfølende maskine, med alle mulige små mekanismer, som hele tiden forsøger at få kroppen til at fungere optimalt med den benzin som du fylder på. Vores børn har kun EN forælder, dine søskende og venner har kun EN dig – ja, faktisk er du kun til stede i verden, som den ENE unikke udgave du er. Så hvis det kniber med at finde motivationen til self-compassion, så kan du måske finde motivationen til et sundere liv, fordi du elsker dem som elsker dig?

compassion family

Nogle gange står verden helt på hovedet, og så kan vi blive presset derud, hvor vi synes at vi fortjener at FORKÆLE os selv. I Danmark betyder “at forkæle” ofte, at vi fylder kroppen med en overflod sukker, fedt, nikotin og alkohol. Men i et self-compassion fokus, er det faktisk det modsatte af “at forkæle”. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at når jeg har en rigtig hård periode, og gerne vil gøre noget godt for mig selv, så har jeg en tendens til at tæve lidt mere på den fine og følsomme maskine jeg har fået stillet til min rådighed. Under pres kan jeg opfører mig direkte selvdestruktivt. Selvdestruktion af den eneste person som reelt kan hjælpe mig – nemlig mig selv.

Sådan har jeg gjort i mange år, det samme gør millionvis af andre. Jeg har ødelagt min krop med lidt mere “forkælelse”, mens den havde allermest brug for mig. Så på et tidspunkt i slutningen af 2015 gav den simpelthen bare op. Den blev så træt at den hverken ville stå op eller tænke en tanke! Jeg havde seriøst ALDRIG troet det kunne ske for mig. Jeg var typen der sad og små-slumrede, når mine kolleger snakkede om forebyggelse af stress – og betydningen af balance mellem arbejdsliv og privatliv… Det vedrørte ikke mig. Jeg var usårlig. Og når krisen kradsede, snuppede jeg bar en Snickers og en ekstra kop kaffe.

kaffe afhængig

 

Og jeg var HELDIG !!! Jeg fik ikke en livstruende kræftdiagnose som jeg kunne gå hjem og tygge på. Jeg havde en klog krop, som råbte vagt i gevær INDEN jeg havde fået smadret min fine maskine fuldstændig med junk-food, hvidt brød, kaffe, alkohol, masser af slik og chokolade.

Og ved GUD – hvor er jeg taknemmelig! Jeg er så taknemmelig, at jeg flux gav mig selv et løfte! Fra nu af ville jeg sætte mig ind i hvordan man skaber de allerbedste vilkår for kroppen, herunder celle-deling, så jeg fik færrest mulige kræftceller i kroppen, som immunforsvaret så skulle kæmpe ned. Og så min krop fik en chance for at føle sig som det tempel, den egentlig er for mig!

Men vi danskere er SNOT forvirrede i forhold til at skabe nogle gode forhold for vores krop. Udover den manglende self-compassion, så får vi nogle gange vendt op og ned på forståelsen af hvad optimal ernæring er. Og hverken medier eller Sundhedsstyrelsen hjælper os til reel afklaring på, hvordan vi sikre optimal ernæring af kroppen. Alle mulige kure, med forskellig disciplinerings-grad og udpining skal kvik-fixe et årelagt misbrug og slitage af vores vaneprægede krop. Masser af sundhedstips fra morgen til aften, når vi åbner for kassen derhjemme i stuen. Selv en “gammel” sygeplejerske som mig, måtte sætte mig på numsen, og få skabt et overblik over min ernæringsviden.

Og jeg vil gerne hjælpe dig!

Allerførst bør alle danskere vide, at kostrådene i Danmark ikke er baseret på optimal ernæring, men på kultur. Som sygeplejerske fik jeg nærmest en chok da det gik op for mig, at vores egen Sundhedsstyrelse (som jeg jo troede skulle rådgive mig i sundhed) udstikker kulturelt betingede kostråd til befolkningen. Jeg læste en artikel i bladet Foodculture, hvor projektleder for Fødevarestyrelsens kostråd Trine Enevold Grønlund bliver bedt om at kommentere på WHO´s nye advarsler vedrørende indtagelsen af kød, hun svarer:

“Vi laver kostrådene ud fra, hvordan den danske befolknings mad normalt er sammensat, mens man i eksempelvis Japan laver vejledningen efter, hvordan de spiser dér. Og vi ved fra analyser, at danskerne ofte spiser en eller anden form for kød til deres måltider. På baggrund af det er det vores opgave at rådgive danskerne, så man inden for en dansk kost kan leve sundest muligt. Og for danskerne vil det med al sandsynlighed ikke give mening, hvis man sagde, at røde kødtyper skulle udgå helt af kosten”.

Når dem der skal rådgive og vejlede os, ikke forholder os til den reelle sandhed om det vi bør og ikke bør spise, så er der ikke noget at sige til at Familien Danmark bliver grund-forvirrede.

forvirret

Og jeg synes derfor du skal starte din ernærings-rejse på disse to links, og høre hvad tidligere karkirurgisk overlæge Mikael Bitsch siger om ernæring og sundhed. Mikael er ikke betalt af nogen industri for at producere forskning, som peger den ene eller anden vej, men han taler ud fra sin årelange erfaring med karkirurgiske patienter, og med mad som medicin:

Første del: https://www.youtube.com/watch?v=4NbBRsmL6s8&t=35s

Anden del: https://www.youtube.com/watch?v=qalJI18g36g&t=24s

Jeg har egentlig ALTID haft et tillidsfuldt forhold til myndigheder, men jo mere jeg dykkede ned i den reelle ernæringsforskning, jo større panderynke fik jeg. Jeg er jo så heldig at have en videnskabelig uddannelse, hvor jeg har lært at forholde mig kritisk til forskning, herunder at analysere forskningsresultater og forholde mig kritisk til konklusionens rækkevidde. Min tillid er fuldstændig forsvundet efter at have brugt de sidste 1,5 år på at læse mig ind i den danske ernæringsforskning. Ville du blive rystet og forskrækket hvis jeg fortalte dig, at vores mælke- og kødindustri sprøjter forskningsmidler ind på vores videnskabelige institutioner? Har du svært ved at forestille dig, at man altid KAN finde et positivt resultatet, hvis man er god nok til at lave et forskningsdesign der understøtter det? Ærligt… Jeg er blevet skræmt fra vid og sans. Og jeg synes ellers ikke jeg er så let at skræmme. Og medierne… Åh Gud, de kan jo vende og dreje konklusionerne, så det sælger flest dagblade og giver højest seertal.

Jeg TROEDE faktisk at mælk styrkede knoglerne… Men er det så ikke super pudsigt at man i de mest mælkedrikkende lande har den højeste forekomst af knogleskørhed? Jamen.. jamen, det er jo fordi man også er de mest stillesiddende lande… Well, men er det argument stærkt nok til at DU tror på det? Hvis du (også) har lyst til at udfordre din ernæringsviden omkring mælkeprodukter, så kan du starte her:

http://www.madforlivet.com/boeger/boeger-om-sundhed/kinastudiet-paa-dansk/

http://komaelk.dk/

Jeg TROEDE faktisk at man skulle have kød i kosten, for at få proteiner nok… Men er det så ikke super pudsigt, at undersøgelser viser at mennesker der lever af primært planteproteiner har langt lavere sygdomsforekomst, og længere levetid end i lande med et højt indtag af animalt protein? Hvis du (også) har lyst til at udfordre din ernæringsviden om proteiner, så kan du starte her:

Click to access Blue-Zones-Food-Guidelines-2015.pdf

https://hjerteforeningen.dk/2017/05/vegetabilsk-protein-giver-stoerre-maethedsfornemmelse/

https://www.information.dk/debat/2017/01/officielle-kostraad-burde-anbefale-plantebaseret-kost

http://nutritionstudies.org/top-10-plant-based-research-and-news-stories-of-2015/

Hvad jeg TROEDE… var langt fra sandt!

Jeg var sovset ind i MYTER, som jeg troede på som SANDHEDEN.

Læs mere om kostmyter her: http://diaetist-felding.dk/artikler/lad-os-tale-lidt-om-myter/

 

SANDHEDEN er super enkel:

iphone-2016-2017-342

Da jeg endelig tog bjælken ud af øjet, opdagede jeg, at jeg i årevis har gået som sygeplejerske og bildt patienterne noget vrøvl på ærmet. Og endnu VÆRRE – jeg har tvunget mad ned i halsen på mine egne børn, som er direkte uegnet som menneske føde. Og her mener jeg ALLE typer af kødpålæg man kan købe i butikkerne, og mælkeprodukter med en enorm ringe ernæringsværdi, og som samtidig er direkte kræftfremkaldende. Jeg kan ikke fatte at jeg har været så naiv, at jeg ikke selv har undersøgt sagen før jeg blev så træt, at jeg ikke kunne stå ud af sengen. jeg har bare åbnet munden og skubbet ting ind i den, uden at forholde mig kritisk til det… Why?

Men du skal starte et sted… Og et godt sted er at få tanken op på din ernæringsviden via ovenstående links. Og derudover vil jeg anbefale dig at se dette forrygende oplæg om self-compassion af Kirstin Neff – fordi der ER altså kun EN af dig. Og selvom dine madvaner har et solidt tag i nakken på dig, og du føler der slave-bundet af dit daglige fix af sukker, fedt, koffein eller nikotin – så er der en vej ud. Og det er at du starter med at vise din krop lidt mere compassion, og HVIS du ikke kan gøre det for dig selv, så gør det for dem du elsker og/eller dem der elsker dig ♥

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Inspiration til at leve sine kerneværdier

I forbindelse med mit kandidatspeciale “Grib livet – nye veje og nye muligheder” slog det mig, at alle deltagerne i mit interventionsstudie havde det til fælles, at der var gået kludder i deres liv. De manglede alle balance mellem det de anså for deres kerneværdier, og den måde de så levede deres liv på. De var alle blevet syge af stress og/eller depression som en konsekvens heraf.

En af deltagerne levede sammen med en velhavende ægtefælle i et kæmpestort ny bygget hus fyldt med dyre design møbler, og hun længtes efter et mere simpelt og stille liv, og et “varmere” hjem med genbrugs- og loppefund. Det tog hende en del år, efter mit interventionsstudie var afsluttet, at få omsat disse kerneværdier til en ny livsstil. Men jeg ved at hun er blevet skilt, flyttet i en lille lejlighed med loppefund – og i dag lever efter sine kerneværdier om et mindre “støjende” liv.

En anden deltager knoklede 24/7 i en større virksomhed, hvor han gennem årene havde fået tiltusket sig et betydeligt ansvarsområde, og længtes efter flere timer sammen med sin familie, som han selv sagde “var det vigtigste i hans liv”. Han synes han var blevet en sur og gnaven ægtefælle og far, og forstod ikke helt hvorfor. En vedvarende stresstilstand, efterfulgt af en dyb depression, fik ham til at gen-etablere sig i livet, med langt færre timer og mindre ansvar på jobbet, en mindre dyr bil, og langt flere timer sammen med sin skønne kone og dejlige sønner.

“Mine” deltager i interventionsstudiet fik mig naturligvis til at blive nysgerrig på, hvilke mekanismer, der kan være årsag til at der skabes ubalancer i vores liv, og hvorfor vi holder op med at leve efter vores kerneværdier, og i stedet kommer til at investere alt for meget tid og energi, i ting der dræner os. Siden har jeg været på jagt efter gode historier med mennesker der passer godt på sig selv, på deres medmennesker og især på Moder Jord og alle hendes skabninger.

I 2012 sad jeg en aften i min sofa og gloede bevidstløst på skærmen, som jeg dengang ofte gjorde – sammen med det øvrige Familien Danmark. Vidste du at vi bruger gennemsnitlig 2 timer og 52 minutter på at glo ind i en fjernsynsskærm dagligt!!! Og samtidig har en stor del af os en oplevelse af at vi har svært ved at nå livet… Hvad Sørensen handler det mon om? Nå, men det må blive til en anden blog 🙂

dyr ser tv

Anyway, netop denne aften så jeg en helt igennem forrygende udsendelse på TV Syd om Rebekka Gadeberg og hendes mand Allan Venzel. Rebekka står bag firmaet Vet Cur, der laver forskellige produkter til dyr. For at gøre en lang historie meget kort, så formår Rebekka, der både er uddannet biolog og farmaceut, at redde både sin katteaidsramte kat og sin lymfekræftramte partner Allan via en kombination af naturens egen opskrift. Dette er jo en stor og fantastisk historie i sig selv, men i forhold til min interesse for compassionfokuseret livsstil er Rebekka og Allan´s historie interessant på helt andre måder. De har nemlig begge fået indrettet sig således i livet, at de hver dag kan stå op og hilse dagen ud fra deres kerneværdier om self-compassion (bla. balance mellem aktivitet og hvile), deres store kærlighed for og interesse i dyr, bæredygtighed og naturens eget skat kammer af medicinske urter og planter.

Se med her: https://www.tvsyd.dk/nyheder/09-07-2012/1930/kaffe-med-kurt-rebekka-Gadeberg

Noget som jeg synes er virkelig imponerende, ud over Rebekka´s lysende intellekt og hjertevarme, er Allan´s beskrivelse af, hvordan han mener at hans valg af livsstil førte direkte til ubalancer i kroppen, som gav plads til at kræften kunne brede sig. Og hvordan han fik et wake-up call, og fik sadlet om, og i dag lever ret principfast efter sine kerneværdier.

Det er ikke så ofte man støder på mennesker, der SÅ konsekvent går direkte efter at gøre et “hjertebarn” her: kærligheden til dyr, til en reelt levevej. Jeg beundrer Allan for at tage 100 procent ansvar for sit helbred, og Rebekka for det store stykke arbejde hun ligger i sin virksomhed Vet Cur, som jeg på det varmeste kan anbefale alle at kigge forbi ♥

Men historien slutter ikke her! For nogle år senere støder jeg på endnu en TV historie med mening i. En historie der også rører mig dybt. På mange måder minder historierne om hinanden, nemlig at M/K finder sit “hjertebarn” og begynder at udleve sine kerneværdier som livsstil.

På den biodynamiske gård, Nørregård på Fyn, bor den biodynamiske landmand Morten Bjerre sammen med sin kone Mette. Udover deres store kærlighed til Moder Jord, og deraf interesse for biodynamisk jordbrug, så udvider de deres “circle of compassion” til at omfatte en række sociale aktiviteter, som knytter menneske og natur sammen. På gården er der beskyttet værksted, bosted for sent-udviklede og integreret vuggestue- og børnehave. Alt sammen har til formål at sikre, at Moder Jord og hendes skabninger behandles med størst mulig respekt og varsomhed. Det der rørte mig, da jeg så udsendelse med Morten og Mette på TV2 er, hvordan de forsøger at forene produktion/indtægtsgivende virksomhed med nænsomhed overfor deres kerneværdier om ikke at misbruge jordens ressourcer. Jeg tror ikke altid, det er lige let at få det til at gå op, men Morten og Mette gør i hvert fald deres yderste, og er en stor inspiration for mig i forhold til at gøre kerneværdier til livsstil ♥

Se med her: https://www.tv2fyn.dk/ugens-hoest/ugens-hoest-biodynamiske-afgroeder

Sidst men ikke mindst, så ramte Søren Ryge´s TV program om “Far, mor og børn” på DR 1 mig lige i hjertekulen. Her taler vi om to voksne der tager det ultimative skridt væk fra vores mainstream thinking om det gode liv, og over i en helt anden måde at gribe livet og forældre-rollen an på. De to akademikere Mikkel og Frida købte Stenbjerglykke på Sydfyn med det formål, at leve så selvforsynende og bæredygtigt som overhovedet muligt. De havde fået børn, fordi de faktisk gerne ville være sammen med dem, og de var ikke bange for at udfordre vores alles tænkning om “den gode barndom”. Mens at Familien Danmark var ved at få kaffen galt i halsen over deres barfodede liv, og børn der voksede op uden børnehave, skolegang og Ipad, sad jeg med tilbageholdt åndedræt og mærkede hjertet svulme af glæde. Ja, jeg tror faktisk jeg måtte trille en tårer, da jeg så hvordan Mikkel kommunikerede med hans (medhjælpende) arbejdshest, mens han varsomt lagde seletøjet på. Og jeg tror faktisk jeg græd ret åbenlyst, fordi jeg blev så rørt over at få lov til at vidne Frida´s hjemmeundervisning af lille Magne og Ylva. Magne på kun 6 år vidste langt mere om planter, jord og dyr end de fleste voksne, som havde siddet pænt og lyttet i skolens biologitimer – og den respekt og ydmyghed både forældre og børn havde til Moder Jord´s goder, gav genklang i noget inde i mig, som jeg kendte som sandheden om livets essens.

Det er tydeligt, at kerneværdier er individuelle, og at man – uagtet hvilke kerneværdier man har – profiterer direkte med livsglæde i overmål, hvis man går efter at udleve dem. Her er en familie, der stort set intet ejer af mainstream værdi, og alligevel føler at de har ALT hvad de kunne ønske sig ♥

Se med her: https://www.dr.dk/levnu/boern/familie-udfordrer-det-moderne-samfund-vi-gaar-med-bare-taeer-fordi-vi-har-lyst