Kerneværdiernes enorme betydning!

vejskilt-corevalues

At finde sine dybeste kerneværdier fører dig til indre glæde, styrke og sindsro. Sådan er det bare!

Inden for den buddhistiske livsfilosofi tror man på, at livet er en lidelsesrejse. Lidelse dækker over alt lige fra negative følelser, ubehag af enhver slags, smerte og sygdomme. Lidelse strækker sig fra en lille irritation til det faktum, at vi alle skal dø på et tidspunkt.

Buddhister mener, at der er en grund til lidelsen. At al lidelse har en årsag. Det skal ikke forstås som om, at en hændelse har en og kun en årsag, men det skal ses som ideen om årsag og virkning, også kaldet karma, således at tidligere handlinger medfører fremtidige handlinger, bemærk flertal. Lidelse handler i stor stil om, at vi ikke lever i virkeligheden, men vælger behagelige illusioner.

Måden at håndtere lidelse på er gennem erfaring, hvilket er et paradoks i forhold til vestens måde at opløse lidelse på: Nemlig gennem terapier der primært handler om samtale og kognitiv forståelse. I buddhismen imødekommer man lidelsen gennem den ottefoldige vej:

  1. Ret forståelse er forståelsen/erkendelsen af betydningen af de fire ædle sandheder: Kærlighed, medfølelse, sympati og ligevægt. Hvis man lever ud fra de fire ædle sandheder vil vores lidelse mindskes i styrke, fordi vi har den rette forståelse af livets større sammenhæng, og af hvordan lidelse imødekommes.
  2. Ret sindelag er det modsatte af det forkerte sindelag, der er behersket af begær, ond vilje og en voldelig mentalitet.
  3. Ret tale er det modsatte af forkert tale, dvs. løgn, løs snak, bagtaleri og ukvemsord.
  4. Ret handling er det modsatte af forkert handling, dvs. drab, druk, tyveri og et udsvævende liv.
  5. Ret vandel er det modsatte af forkert vandel, nemlig bedrageri, forførelse, sandsigeri, bondefangeri og åger.
  6. Ret stræben, det modsatte af forkert stræben, nemlig at leve uden bevidsthed.
  7. Ret opmærksomhed er at udvikle en speciel og konstant bevidsthed, der skal føre frem til indsigten i at alt, således også mennesket, er forgængeligt. Det er denne indsigt, der er en del af befrielsen.
  8. Ret fordybelse er en bevidsthedstilstand, hvor bevidstheden er ”tømt” for ligegyldigt indhold. Man lærer at observere sindet uden at lade sig forlede af det.

Derudover er der de fire ædle sandheder, der kan ses som leveregler:

  • Kærlighed er ønsket om at bibringe alle levende væsener en tilstand af lykke og bibringe dem forståelse for lykke.
  • Medfølelse er ønsket om at befri dem for lidelse og fjerne årsagen til lidelse.
  • Sympati er glæden ved andres lykke.
  • Ligevægt er indstillingen om, at ét levende væsen ikke er mere eller mindre vigtig end et andet. Der føles ingen tilknytning til det ene og uvilje mod det andet.

Disse leveregler har altid ligget som en dyb sandhed indeni mig. Ikke på et kognitivt plan, men på et dybt sjæleligt plan. Det gik op for mig, at hvis jeg ville leve et autentisk liv, måtte jeg tage dele af min livserfaring og mine kerneværdier mere alvorligt.

Find dine kerneværdier her: https://kisserpaludan.dk/oevelse-til-dine-livsvaerdier/

Jeg kan ikke anbefale nok, at man får arbejdet med sine kerneværdier, så der er overensstemmelse med det, man tillægger værdi og tror på, og det man så gør i praksis, altså kort sagt værdien i ”walk your talk”.

At være sig selv UTRO er i mine øjne kilden til, at man tømmer sit eget trivselskar dagligt, uden man er bevidst om det. Du vil nok opdage ligesom mig, at her er der virkelig noget at vinde i forhold til at skabe sit eget liv og blive den bedste udgave af sig selv.

Jeg valgte at blive veganer og engagere mig i at hjælpe andre mennesker med traumer.

Nogle vil måske begynde at strikke huer til nyfødte på Rigshospitalet og andre vil måske adoptere et barn i Afrika. For nogle mennesker vil det give fred indeni at samle plastik op på stranden eller starte en indsamling for kræftramte børn. Vi har alle noget at bidrage med i denne verden, som kan hjælpe os til at imødekomme både vores egen og andres lidelse.

At praktisere sin egen tro og egne værdier kræver, at man går i dybden med at få afdækket sine kerneværdier. Det har været noget af en øjenåbner for mig både i forbindelse med “skyggearbejdet” og arbejdet med “mit indre barn”, at jeg ikke havde lært at identificere mine egne kerneværdier og leve ud fra dem.

I min tilpassede udgave, mit falske selv, var jeg ekstremt opmærksom på andres værdier og behov, og jeg forsøgte efter bedste evne at få anerkendelse fra andre ved at give dem anerkendelse. Så i stedet for at finde min egen tro og mine egne værdier, havde jeg vænnet mig til bevidstløst at følge strømmen.

Det har været et stort arbejde at finde ind til essensen af mine kerneværdier, men som hele blog indlægget starter med, så er der lige på den anden side af dette arbejde langt mere sindsro og livsglæde.

God arbejdslyst! ♥

Læs mere om skyggearbejde her: https://xn--louiseschnnemann-txb.com/skyggearbejde/

Læs mere om Indre barn arbejde her: https://www.hjertets-vej.dk/at-arbejde-med-sit-indre-barn-2/

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s