Industridyr – er du hvad du spiser?

 

“Vi tænker ikke så tit over, at det hakkede kød eller flæskestegen i køledisken har haft et liv, før det blev skåret op i pæne stykker så vi kunne købe det”.

Men inderst inde ved vi jo godt, at vi har industridyr, der lever i fangeskab. Mange af dem under forhold vi ikke ville byde vores hund eller vores kat – og alligevel er vi blevet så bevidstløse under vores indkøbsture – og så distancerede, at vi ikke tænker dybere over det liv der engang var. Som forbrugere laver så at sige STRUDSEN.

strudsen

Sagen er, at landbrugs-industrien, sørger for at efterkomme forbrugernes efterspørgsel- Landbruget gør det der skal til for at overleve. Dyrene er blevet en forretning. Jo mere presset forretningen er, jo flere kompromisser med de levende følende væsener de har ansvaret for. Landmændene kan enten lære at lukke ned for følelserne og moralen, eller gå til grunde psykisk i en benhård industri, der er langt fra den natur landmanden dybest set elsker.

Så lad os starte ved de mindste væsener, nemlig kyllinger og høns:

Jeg har en særlig kærlighed til høns eftersom jeg selv har rescue høns i baghaven. Førhen troede jeg at høns var lidt dumme og små-aggressive. Men det var lige indtil jeg en dag så, at vores fører-høne hjalp de andre høns efter et besøg af naboens kat. Først jagede hun katten væk fra den høne den var ved at overfalde, bagefter gik hun rundt i haven og hjalp alle de andre høns med at få deres fjerdragt på plads, der hvor de ikke selv kunne nå. Mine høns kommer fra familier der ikke ville have dem mere, og de bor hos mig i hele baghaven lige indtil de stiller træskoene, hvorefter de får en værdig skov begravelse.

IMG_3334

♥♥♥

 

Men vores industrihøns har en langt værre og grufuld skæbne. Allerede på rugeriet starter deres liv med stress, under den såkaldte kønssortering.

 

Hanekyllinger hakkes i stykker i en kødkværn, mens hunkyllinger transporteres ud til store industrianlæg, hvor de får ganske får 1 år til at lægge så mange æg som muligt til producenterne.

 

Høns-rugeriet-01-1200x600

Hvis det er kødkyllinger læsses begge køn via transportbåndet ned i kasser og fragtes til landmændene fra rugerierne.

 

Der produceres hvert år mere end 125 mio. slagtekyllinger i Danmark hvoraf ca. 98 procent er industrikyllinger.

Industrikyllinger er en hybrid eller en kyllingelinje, der er fremavlet til at vokse unaturligt hurtigt. Den race som bruges i Danmark hedder Ross 308. Den unaturlige vækst betyder, at industrikyllingerne vokser fra 40 gr. Til 2 kg. På ca. 35 dage hvorefter de slagtes. De tager i gennemsnit 63 gr. på om dagen.

Den hurtige vækst har store konsekvenser for kyllingernes helbred og adfærd. De indre organer har svært ved at følge med, og det er ikke ualmindeligt at kyllingerne falder døde om fordi hjertet svigter. Industrikyllingernes ben kan heller ikke følge med, og de fleste kyllinger sidder derfor ned fra de er 2-3 uger gamle, da benene ikke længere kan bære deres vægt.

De udvikler et uforholdsmæssigt stort brystparti som påvirker kyllingernes tyngde- og balancepunkt, så de tipper forover. Mere end 3 ud af 4 kyllinger kan ikke gå normalt op til slagtetidspunktet. (Kilde: dyrenes beskyttelse og fødevarestyrelsen).

 

 

Af de cirka 125 millioner kyllinger får knap 2 procent brudskader på vinger og ben, når de fanges af fangemaskinen i hallen, det vil sige at cirka 7000 kyllinger hvert år får en lidelsesfuld rejse fra opdrætshallen til slagteriet med skader på kroppen. (https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kontrolkampagner%20-%20veterin%C3%A6r/2014/Slutrapport%20slagtekyllinger%202014.pdf)

kyllinge transport kasser

Når de kommer frem til slagteriet venter aflivning ved ophængning i benene, og deres hovedet føres så vidt muligt ned i et vandkar med strøm, hvorved de helst skulle miste bevidstheden. Dyreetisk Råd bemærker;

“ved bedøvelse af slagtekyllinger og ænder forekommer det jævnligt, at dyr kommer op af bedøvelseskarret tilsyneladende ved fuld bevidsthed”. Der er betydelig diskussion om, hvorvidt bedøvelse gør fuglene bevidstløse, og det er muligt, at stødet blot er en “voldsom, smertefuld oplevelse”. 

 

Danske dyrlægers fagtidsskrift skriver, at bedøvelse af fjerkræ i elektrisk vandbad med efterfølgende automatisk overskæring af dyrenes hals er problematisk

“… idet nogle af dyrene kun passerer forbi uden at være ordentligt stukket, således at de afbløder, men vågner inden de nedsænkes i skolde-karret”.

Således bliver nogle af dyrene kogt levende.

 

 

Det vi ser som forbrugere, er den fint vaskede kylling i køddisken, ikke hele historien der ligger bag. Vi får at vide, at lyst kød er sundere end rødt kød. Men er det sundt for sjælen?

spise kylling

 

Hvad så med de høns der har lavet æg til os, får de en mere human afslutning på livet?

I Danmark har vi omkring 3 millioner æglæggende høner, fordelt på 170 besætninger, der producerer 66.000 tons æg om året. Aflivning af æglæggende høns sker som regel ved brug af et såkaldt “mobile chicken slaughter unit,” via en voldsom metode. 

 

 

 

mobil chicken slaughter unit

Hønsene bæres ofte direkte fra produktions-staldene ud til en maskine, der bedst kan betegnes som en stor kværn. Hønsene bæres ud til maskinen uden megen hensyn til deres velfærd – ofte bæres de i benene med hovedet nedad, og kastes ned i maskinen. Her bliver de først gasset med kuldioxid, og derefter kørt hele gennem en kværn. I den anden ende af maskinen produceres en masse – også kendt som chickpulp – der i Danmark bruges til minkfoder (Se alt kildematriale her: https://anima.dk/fakta-om-dyrene/landbrugsdyr/%C3%A6gl%C3%A6ggende-h%C3%B8ns)

Hvad så med grisene?

Grise er et af de klogeste dyr på kloden – klogere end hunde og tre-årige børn! Disse medfølende dyr danner fra naturens side tætte sociale bånd, styret af hunnerne som opdrager deres unger sammen. Det kan måske overraske dig at lære, at grise drømmer, bygger rede når de skal fare, er utroligt renlige og genkender deres navn.

tam gris

Danmark producerer årligt 29 millioner grise under trange forhold i staldmiljøer. 90% af det svinekød der produceres i Danmark eksporteres til udlandet, og konkurrencen om at producere flere dyr på mindre tid og plads er derfor stor. De 5 største dyrevelfærdsproblemer i den danske svineproduktion er;

  • Rutinemæssig halekupering og kastration af pattegrise. Halekupering sker uden bedøvelse.
  • Pattegrise aflives ved at slynge dem mod jorden i bagbenene
  • 25.000 pattegrise dør hver dag i Danmark
  • 80% af slagtesvin lider af mavesår
  • Avlssøer fikseres i små bokse

En tidligere staldmedarbejder, beskriver det således til Anima;

Vi måtte nærmest slå dem gule og blå for at få dem ind i farebåsene. De vil simpelthen ikke derind, når de har prøvet det før. De ved, at de hverken kan vende eller røre sig derinde. Det er den rene tortur, de går ind til.

alvssøer

Når en alvsso har faret ligger hun i fareboksen i mellem 5-8 uger for ikke at skade sine unger. I denne fareboks har hun 6 cm mere at leve på end hendes egen kropslængde.

Når vi spiser produkter med grisekød er der altså et andet levende væsen der har været fikseret fra 5 uger (hos ikke amme søer) til 8 uger hos ammesøer hele 2,5 gang på et år. Prøv at forestil dig at din hund skulle leve i sin hunde kurv hele 20 uger ud af 52 uger HVERT ÅR HELE SIT LIV!

Veldokumenteret at fiksering fører til:
› Fysiologiske stress reaktioner
› Hindrer fri rejse/lægge sig adfærd,
› Ingen mulighed for termoreguleringsadfærd
› Øget frekvens af slag/og trykskader fra inventar
› Reduceret muskel- og knoglestyrke, reduceret hjerte-kar sundhed
› Reduceret klov- og bensundhed

(Kilde: Det jordbrugsvidenskabelige fakultet Århus Universitet).

Der har længe været medie bevågenhed på den vold der er mod vores grise i Danmark, selvom det måske ikke lyder af meget af Dyrlægerne har måtte indberette 450 volds-skader på grise, så er der endelig åbnet op for et stort problem. Ingen ser hvad der sker inde i staldene, derfor er de 450 indberettede skader nok ikke den fulde sandhed om den vold grise reelt set udsættes for. Der har siden 2008 været over 700 sager, hvor Fødevarestyrelsen har givet indskærpelser eller politianmeldt landmænd for vold mod svin, ofte ved brug af tatoveringshammeren.

To nye rapporter fra Københavns Universitet viser også, at tatoveringshammeren ikke kun bliver brugt til at mærke grisene. Den er det hyppigste identificerbare redskab, når man undersøger grise, der kommer til slagteriet med mærker efter tæsk. Der er tilfælde, hvor grise er blevet slået 10, 20 eller helt op til 50 gange med hammeren.

(Fødevarestyrelsen: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/foedevarestyrelsen-uacceptabelt-450-svin-blev-slaaet)

Landmand Johannes Nielsen fra Galten i Østjylland fortæller, at han har fået nok. Han vil ikke længere behandle sine dyr på den måde, som han siger:

“Jeg kan ikke klare det mere.”

Derfor har han fået produceret en video, hvor han viser, hvordan han selv tatoverer sine grise, før de forlader hans gård. (https://localeyes.dk/a09116-1234-advarsel-voldsomme-billeder-landmand-har-faaet-nok/)

tatoveringshammer

 

Udover de skader der registeres af tatoveringshammeren, så skønnes der, at der fra cirka hver 5. producent afleveres svin med andre voldsskader fx slag med kæder og værktøj. (https://foodculture.dk/produktion/dyrevelfaerd/2014/faerre-slagmaerker-hos-svin)

 

slagværktøj

Slagteprocessen foregår på den måde, at grisene holdes i slagtestalden de samme små grupper som under transport.

 

Efter et par timer i foldene drives de enkelte grupper af grise frem til bedøvelse. Det sker automatisk og uden brug af el-drivere. Grisene bedøves med luftarten kuldioxid (CO2), ved at de ledes ind i bedøvelsesanlægget, der er en gas-bur ala en ’elevator’, som sænker grisene ned i en grube med kuldioxid (kuldioxid er tungere end luft). Indåndingen af kuldioxiden resulterer i, at de bliver bevidstløse. Som man kan høre på videoen skriger grisene meget højt imens de indånder gassen. Og de har cirka 15 sekunders “dødskamp” hvor de vælter rundt imellem hinanden i et forsøg på at slippe ud og væk fra buret.

Jeg er selv uddannet soldat, og har prøvet en gas-øvelse med meget mindre koncentrationer af gas end det grisene udsættes for. Det gør simpelthen vanvittigt ondt i øjne, næse og svælg – og man går helt sikkert i panik, hvis man ikke har mulighed for at komme væk. Jeg har set store stærke mænd vride sig af smerte efter gasøvelser. Det vi gør mod grisene her er IKKE humant!

Donald Broom, der er professor i dyrevelfærd på Cambridge Universitet, udtaler:

“Når kuldioxid bliver brugt, er dyrevelfærden dårlig, indtil dyrene mister bevidstheden, normalt omkring 30 sekunder efter. De gisper, kaster med hovederne og skriger.”

 

grise i slagtestald, gasbur

Her kan du se en film, der viser den metode der anvendes på vores danske slagterier: https://www.youtube.com/watch?v=iDj-ywtnjmU

Efter gasningen hæves elevatoren op igen og åbnes, så de bevidstløse grise triller ud på et bord. De bevidstløse grise hæves op i det ene bagben i en kæde, hvorefter de stikkes i halspulsåren og dør som følge af blodtab. Som regel stikkes de med en særlig kniv, der er hul og forsynet med en slange, så blodet automatisk opsamles gennem kniven. (https://lf.dk/viden-om/foedevareproduktion/slagtning/svineslagteri).

“Når vi som forbrugere lige lyster en leverpostejmad, en grillpølse eller en flæskesteg er det altså dette her vi – uden at ville det – er med til at støtte. Spørgsmålet er derfor også om det ikke er bedre at bytte grisekødet ud med en plantebaseret variant? I hvert fald bliver vi nødt til at spørge os selv om vi kan acceptere opdræts-, transport og slagtemetoderne. Er vi HUMANE eller er vi selv nogle svin?” 

Og hvad med køerne?

Produktionen af mælk har nogle kæmpe store konsekvenser for dem der skal levere den. For at køer kan producere mælk, skal de først have født en kalv. Og for at blive ved at producere mælk, skal de have en ny kalv hvert år.

Koen starter sit liv som kalv. Hunkalve kaldes kvier, indtil de har fået deres første kalv – herefter kaldes de køer. Kvier insemineres, når de er 13-16 måneder gamle. De er drægtige (gravide) i ni måneder, og kælver første gang, når de er ca. 2 år gamle. Samtidig begynder de at give mælk.

Tre måneder efter kælvningen bliver køerne insemineret igen. To måneder inden næste kælvning stoppes malkningen for at give koen ro. Umiddelbart efter kælvningen begynder man at malke koen igen. Kalven tages som oftest fra koen et par dage efter kælvningen, hvorefter den lever af mælkeerstatning, kraftfoder og hø.

De fleste malkekøer i Danmark bliver slagtet, når de har givet mælk i 3-4 år, fordi de producerer mindre mælk med alderen. En almindelig malkeko får således 2-3 kalve i sin levetid. (https://lf.dk/viden-om/landbrugsproduktion/husdyr/kvag)

I Danmark har vi omkring 500.000 malkekøer, der hver producerer gennemsnitligt 9.000 kg mælk årligt, eller 25 – 40 liter dagligt. De største dyrevelfærdsproblemer i dansk mælkeproduktion er;

  • 72% af danske malkekøer kommer aldrig på græs
  • Ko og kalv adskilles få timer efter fødsel
  • Alle konventionelle kalve afhornes
  • Tusindvis af tyrekalve aflives kort efter fødslen
  • Mange køer lider af yverbetændelse(kilde: landbrugsstyrelsen)

Min oplevelse er, at de fleste køer reagerer på at få fjernet deres kalv. Moderen kalder og kalder med en helt specielt lyd. Nogle køer bliver også aggressive når landmanden forsøger at få kalven fra hende. Da jeg var i landbruget så jeg også køer, der havde mistet 2-3 kalve, som blev helt apatiske. Det er meget besnærende at tro at det skyldes hun er ligeglad, men man skal være særdeles tykhudet og en dårlig observatør uden at opdage den sorg hun rammes af. Mange landmænd bliver med tiden forråede, og ser og hører ikke længere reaktionerne mellem ko og kalv. Nyfødte kalve må ikke stå sammen med andre kalve, da de sutter på hinanden og det forøger risikoen for mave infektioner. I danmark dør en del kalve af infektioner alligevel. (https://www.berlingske.dk/samfund/kalvene-doer-alt-tidligt-af-mangel-paa-maelk)

Der fødes omkring 100.000 tyrekalve i mælkeproduktionen årligt. 30.000 af disse kalve, som er af Jersey-race, bliver aflivet kort efter fødslen, da de er for små til at kunne opfostres til kødkvæg. Resten, 70.000 tyrekalve af andre racer, bliver adskilt fra koen, og opdrættes herefter på gården, indtil de sælges videre til en kalveproducent. (Kilde: landbrugsstyrelsen)

Når jeg går rundt her i Erritsø hvor jeg bor, og ser på de køer og kalve (kødkvæg) der går sammen på marken, er koen særdeles årvågen i forhold til kalven og kalvene prioriterer tæt samvær med deres mødre. Også selvom den bruger tid sammen med sine “venner”. For køer og kalve danner livslange venskaber. Det ved jeg, fordi jeg har oplevet det med mine egne øjne, men det er også velbeskrevet i litteraturen.

cow calf love

Og så er der lammene…

Ewe and her new-born lamb at Sparsholt College in Hampshire

Det er ganske svært at finde oplysninger på nettet omkring opdræt og slagtning af lam. Men det betyder ikke, at der ikke er betydelige velfærdproblemer forundring med lamme produktionen. Til min store overraskelse tages de fleste lam også fra deres mødre efter et par døgn, og jeg måtte ty til youtube for at finde film af henholdsvis slagtning og klipning af får. Halerne klippes systematisk af lammene for at undgå at de samler afføring bagtil, der kan tiltrække fluer. Når det foregår industrielt fanges lammene og bindes fast på en dertil indrettet “bænk”.

 

At producere en lammekølle til danskerne er moralsk problematisk, fordi det kræver en produktion, hvor man fratager lammet muligheden for at vokse op hos sin mor. At producere uld er en endnu større moralsk problemstilling i det klipning af får oftest foregår på en grusom måde: https://www.peta.org/issues/animals-used-for-clothing/wool-industry/

Det er ikke lam til påske og uld i vores beklædning der er problemet. Man høster Lanolin til en lang række pleje og husholdnings-produkter fra får og lam.

Her kan du se en lille dokumentar om lammene korte og hårde liv: https://www.youtube.com/watch?v=5YDT4RLPIgA

Her kan du se hvordan lam slagtes i danmark, læg mærke til børnenes ansigter. Børn viser ofte de reneste følelser, når de ser grusomhed mod dyr: https://www.youtube.com/watch?v=BO5eHok9JEw

Her kan du se hvordan får klippes (se fra 1.48):  https://www.youtube.com/watch?v=0W2QRS-f5BA

 

wool industri2

 

Her man du se videoen “Mød dit kød”, hvor du kan se hvordan dansk kød produceres: https://www.youtube.com/watch?v=IHisXuzlrRM&t=1s

Her kan du se kommentarer på dokumentaren “Det store svinerige”: https://www.youtube.com/watch?v=tjvIsVU5Uis

Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om landbrugsdyr: https://anima.dk/om-anima/ofte-stillede-sp%C3%B8rgsm%C3%A5l/landbrugsdyr

Du kan høre min oplevelse af at arbejde med malkekøer her:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s