Arts-racisme, arts-undertrykkelse og relevante begreber i veganismen

 

Langt de fleste mennesker jeg kender, elsker dyr… Og dem der ikke holder af dyr, har i hvert fald ikke lyst til at skade dem. Alligevel sker der noget i den bevidstløse forbruger, simpelthen fordi det er så umuligt for os at gennemskue hvad vi betaler andre for at gøre mod de dyr vi elsker, holder af eller ikke har nogen interesse i at skade. I dette blogindlæg fortæller jeg om hvorfor vi betaler andre for at holde dyr fanget under uacceptable forhold, og også betaler andre for at slå dem ihjel på måder vi ikke ville accepetere hvis vi vidste hvordan det blev gjort.

52051125_761588860892335_3757846167795269632_n

Speciesisme, kan også kaldes artschauvinisme bygger på ideen om at forskellige væsener bør have forskellige rettigheder på grund af deres art. Richard D. Ryder er ophavsmand til begrebet, som han skabte tilbage i 1970 og som kan ses som fordomme rettet mod andre ikke-humane væsener, på linje med sexisme og racisme.
Begrebet speciesisme bruges oftest i diskussionen af dyrs rettigheder. Især filosoffen Peter Singer er kendt for sine argumenter for menneskets tendens til at udvise speciesisme gennem undertrykkelse og udnyttelse af andre levende væsener. En anden filosof Tom Regan mener at alle dyr har naturlige rettigheder, såsom retten til frihed og til at leve livet, og at dyr ikke kan tillægges en mindre værdi, fordi de ikke kan tale egen sag eller udtrykke menneskelige følelser gennem f.eks gråd.

Carnisisme er et begreb, der anvendes i diskussioner om menneskehedens forhold til andre dyr, defineret som en fremherskende ideologi , hvor folk støtter udnyttelse og drab på dyr, for at kunne konsumere dyrets kød eller dyrets biprodukter fx æg eller mælk. Carnisisme bygger på et dominerende trossystem understøttet af en række forsvarsmekanismer og for det meste ubestridte antagelser fx. at dyr ikke har følelser på en måde, der kræver menneskelig indgriben overfor industrialisering af dem og deres liv. Altså samme argumentation som der blev anvendt i slaveriet af sorte i sydstaterne. Begrebet carnisisme er skabt af socialpsykolog og forfatter Melanie Joy der i 2001 skrev bogen “Hvorfor vi elsker hunde, spiser grise og går i ko-skind”. Centralt for ideologien er accepten af ​​kødspisning som “naturlig”, “normal”, “nødvendig” og (nogle gange) “god”. Et vigtigt træk ved carnisisme er klassificeringen af ​​kun bestemte arter af dyr, kan ses som fødevarer og en accept af at de dyr vi kan spise, må behandles med en højere grad af ligegyldighed og grusomhed end de dyre racer, der betragtes som kæledyr. Et eksempel herpå er, at kalve må tages fra deres mor efter 12-24 timer, mens det er ulovligt at fratage hundehvalpe og kattekillinger før de er færdig ammet af deres mor. Klassifikation af henholdvis “spise-dyr” og kæledyr er kulturelt relativ, fx spises hunde af nogle mennesker i Korea, men kan være kæledyr i Vesten, mens køer spises i Vesten, men beskyttes af størstedelen af den indiske befolkning.

Veganisme er en filosofi og livspraksis der udelukker indtagelse af animalske fødevarer og biprodukter, da der tages afstand fra udnyttelse af dyr til føde, tøj og andre formål.

“Veganism is a way of living which seeks to exclude, as far as is possible and practicable, all forms of exploitation of, and cruelty to, animals for food, clothing or any other purpose”.  The Vegan Society

Livspraksis handler altså om I VIDEST MULIG OMFANG af undgå udnyttelse og drab på dyr, og det er således op til den enkelte veganer at finde ud af, hvad der individuelt er praktisk muligt.

Nogle mennesker kalder sig kost-veganere, fordi de udelukkende spiser plantebaseret, men ikke nødvendigvis afstår fra at bruge læder, silke og andre produkter fra dyr. Men i virkeligheden er veganisme et udtryk for at man afstår sig fra – i videst mulig omfang – slet ikke at indgå i udnyttelsen af dyr.

Det vigtigste er MEDFØLELSEN, som man bringer i spil, ud fra det videns-niveau man nu engang har. Og at man gør det så godt man kan, måske endda i faser, hvor man langsomt over tid udfaser de animalske fødevarer. Og at man f.eks bruger sine lædersko helt op, og efterfølgende kun køber sko uden animalske ingredienser.

Det kræver MOD at stå udenfor den kulturelle spise-norm, det kræver vedholdenhed at lære sig nye vaner, det kræver tålmodighed med sig selv og andre at være social som veganer og det kræver tilgivelse, når man fejler, falder i eller har tilbagefald. Man må ikke undervurdere, hvor hårdt traditioneller og kulturelle normer sidder fast i os, selvom vi måske har etiske behov, der trækker os væk fra den herskende kultur med at udnytte andre levende væsener til egen vinding skyld.

Be compassionate – også overfor dig selv ❤

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s