I am … Earthling & Vegan … because…

Jeg har altid haft et stort hjerte for dyr. Jeg har altid følt mig meget forenet med de kæledyr jeg er vokset op med og har haft en naturlig omsorg og respekt for det vilde dyreliv omkring mig. Men det var først da jeg kom til at arbejde med malkekøer, at det for alvor gik op for mig, at fx køer er PRÆCIS som os! De følte sorg, når man tog deres kalve fra dem. De kaldte desperat og kunne blive aggressive i afmagt. Jeg så at køerne “holdte med hinanden” og skabte “Yndlings veninder og venner” ude på marken. Det var en kæmpe øjenåbner for mig at arbejde med et af de mest producerede industridyr i verden, og opdage … hvor ens vi var. Vi er alle EARTHLINGS!

Alligevel skulle der går mange år før jeg tog det afgørende skridt og tog moralsk afstand på HANDLEPLANET i forhold til at bidrage til udnyttelse og drab på andre følende væsener der lever i fangeskab i en kæmpe industri.

Mange mennesker tror at vegansime er en kost form! Men det er ikke rigtigt. Veganisme er en filosofi og livspraksis der udelukker anvendelsen af animalske fødevarer og biprodukter, da der tages afstand fra udnyttelse af dyr til føde, tøj og andre formål.

“Veganism is a way of living which seeks to exclude, as far as is possible and practicable, all forms of exploitation of, and cruelty to, animals for food, clothing or any other purpose”.  The Vegan Society

Livspraksis handler altså om I VIDEST MULIG OMFANG af undgå udnyttelse og drab på dyr, og det er således op til den enkelte veganer at finde ud af, hvad der individuelt er praktisk muligt.

Nogle mennesker kalder sig kost-veganere, fordi de udelukkende spiser plantebaseret, men ikke nødvendigvis afstår fra at bruge læder, silke og andre produkter fra dyr. Men i virkeligheden er veganisme et udtryk for at man afstår sig fra – i videst mulig omfang – slet ikke at indgå i udnyttelsen af dyr.

Det vigtigste er MEDFØLELSEN, som man bringer i spil, ud fra det videns-niveau man nu engang har. Og at man gør det så godt man kan, måske endda i faser, hvor man langsomt over tid udfaser de animalske fødevarer. Og at man f.eks bruger sine lædersko helt op, og efterfølgende kun køber sko uden animalske ingredienser.

Men faktisk startede min AKTIVISME på dyrenes vegne allerede i slutningen af 1980erne, da det gik op for mig, at vi testede stort set alt i vores husholdning på dyr. At dyr ikke kun blev brugt til grusomme medicinske forsøg i forhåbningen om at hjælpe mennesker, men at millionvis af dyr dagligt led, fordi vi skulle have shampoo i vores hår og neglelak på vores fingre.

I løbet af min gymnasietid var jeg involveret i både Greenpeace og i Forsøgsdyrenes Værn. Først mange år senere mødte jeg mennesker på Facebook, som så dyr på lige fod med mig, og jeg opdagede filmene: Mød dit kød, Earthlings, Cowspirazy, Live and let live, Vegucated, What the health, Forks over knives, Food Choices, Food.inc, Dominion og Before the flood.

Så lad os starte med at løfte sløret for, hvordan vores fælles Earthlings behandles i forsøgs-industrien:

 

Forsøgsdyrene, dem som ingen passer på.

I mine unge år gik jeg rigtig meget op i forsøgsdyrenes vilkår. Jeg var med i foreninger og holdte oplæg og happenings på mit gymnasium og andre steder. Det tætteste jeg kom på at være rigtig AKTIVIST. Men bevidstløsheden tog over og jeg købte ukritisk de produkter til pleje og husholdning som jeg fandt bedst. I dette blogindlæg forklarer jeg lidt om hvad du kan gøre, hvis du gerne vil vise forsøgsdyrene mere compassion – og du kan rent faktisk gøre en kæmpe forskel, når du køber ind 🙂

Der er et stabilt antal brugte forsøgsdyr i Danmark årligt på omkring 350.000 individer.

Cirka 220.000 af dem bliver brugt til forskning i sygdomme hos mennesker, mens resten bliver brugt til undervisning, forskning i dyrs sygdomme og lægemiddel forskning.

Foruden de 350.000 forsøgsdyr bliver der brugt cirka lige så mange til avl og organudtagning, men disse indgår ikke i statistikken selvom de også bliver brugt til forskning.

På verdensplan er tallet cirka 100-200 millioner forsøgsdyr og det værste er, at langt de fleste af disse liv bliver misbrugt og taget, fordi vi nægter at koordinere indsatsen, men hellere vil konkurrer om hvor dygtige forskere vi er i hver vores eksplicitte lande.

 

De fleste dyr (ca. 50 procent) bliver brug på hjerneforskning, det vil sige for at blive klogere på hjernesygdomme, herunder også hvordan forskellige naturlige og kemiske stoffer påvirker hjernen.

I cancer forskningen bruges alene 8-9 procent af forsøgsdyrene, en stor del af dem indenfor rygerelaterede lungesygdomme.

Og forskning i hjerte- og karsygdomme trækker 2-3 procent af dyrene.

Sørgeligt nok bruger vi masser af dyr på at teste cigaretter, euforiserende stoffer, skydningsforsøg, genmanipulation og til kosmetiske forsøg.

 

3716a798a6c2f8d4de604ca3f7536f2b--animal-testing-the-human-body

Disse tal afspejler sådan cirka også hvad andre lande procentuelt anvender deres dyr til.
Der bruges mange forskellige dyr i forsøg, men 90 procent er stadig mus og rotter. Mus og rotter er billige at holde og avle, og man ved en masse om deres biologi. Man kan undre sig over det store antal mus og rotter i forsøg, taget i betragtning at forskning allerede for mange år siden, har vist, at det ikke medfører særligt sikre data (Kilde: forsoegsdyrenes-vaern.dk/forsog-pa-dyr/den-blinde-tro-pa-dyremodeller/ )

Anvendelse af katte og hunde er på tilbagegang som forsøgsdyr til forskning i menneskets sygdomme, og her har man erstattet med grise. Der er netop nu fokus på grisens ligheder med menneskes organer.

 

Man kan spørge sig selv, om vi kan undgå brug af forsøgsdyr?

Som sygeplejerske vil jeg sige NEJ, det har lange udsigter til at blive realistisk. Men det er noget forbandet svineri, at der skal et helt EKSTREMT antal dyr til forskning, fordi vi vil konkurrere i forskning. Jeg har siden 80erne haft den holdning, at vi skal lave et internationalt forskningscenter, hvor resultaterne er under international styring og kontrol – og GRATIS for alle virksomheder. Man kunne uden problemer lave forskellige centre rundt omkring i verden, hvor man specialiserede sig indenfor forskellige grene af forskningen.

 

Det er fuldstændig uhyrligt, at så mange dyr skal lide, fordi vi vil konkurrere med hinanden.

 

Vi har efterhånden udviklet så mange testmetoder der ikke inkluderer dyr, at der bør laves en ny række retningslinjer på, hvilke forsøg der ikke længere må anvendes dyr til (Kilde: forsoegsdyrenes-vaern.dk/dyrefri-metoder/stottede-projekter/ ) Uanset hvad, så er der intet der retfærdiggør brug af forsøgsdyr.

 

Hvis du ligesom mig, gerne vil have stoppet denne galskab, så er det faktisk det letteste sted at stoppe ved dig selv. Nemlig ved at du som forbruger er bevidst, varsom og opmærksom på hvilke plejeprodukter, husholdningsmidler og medicinske præparater du anvender.

 

Du kan læse meget mere om hvordan du kan leve dyrevenligt på:

Facebook gruppen – Ikke testet på dyr: https://www.facebook.com/groups/620262138138477/

https://anima.dk/

forsoegsdyrenes-vaern.dk/

http://www.crueltyfreeinternational.org/why-we-do-it/arguments-against-animal-testing

https://www.peta.org/blog/top-five-reasons-stop-animal-testing/

 

Underholdningsdyr – har du også været der?

doplhinEn af de mest rædselsfulde oplevelser jeg nogensinde har haft, var at jeg betalte for at min datter og jeg kunne svømme med frie delfiner i en bugt. Da vi kom til området fik vi at vide, at delfinerne var blevet syge og derfor kommet i bassin. Jeg spurgte bekymret om de så havde overskud til besøg fra os, og “ja da… selvfølgelig”. Mit hjerte blev nærmest knust da jeg så dem ligge triste hen i bassinet, lagt væk fra det liv der oprindelig var deres. I dette blog indlæg vil jeg forklare lidt om hvordan de forskellige underholdningsdyr lever, og hvorfor vi straks må stoppe med at bidrage til undertrykkelse og tortur.

Følgende tekst er fra World Animal Protection.

Selv vilde dyr, der er avlet og født i fangenskab, har stadig alle deres vilde instinkter intakte. De er ikke blevet domesticerede – i modsætning til hvad mange udbydere af underholdning med vilde dyr påstår.

Dyrene har ikke plads nok til at bevæge sig på, sociale flokdyr holdes ofte lænket og isoleret, mens dyr, der i naturen lever alene, tvinges til at være tæt på artsfæller. Arter, der i naturen aldrig ville være i nærkontakt, tvinges ofte til at leve side om side. Mange af de dyr, der bruges i underholdning, er meget intelligente og har komplekse sociale behov, som de ikke kan få opfyldt i fangenskab. Det gør dem stressede, syge og giver dem psykiske lidelser.

Mange turister opsøger underholdning med vilde dyr, fordi de er dyre elskere og ønsker at opleve de eksotiske dyr på tæt hold. De ved typisk ikke at de bidrager til udnyttelse og mishandling af dyr, fx:

  • Elefantunger bliver indfanget fra naturen og knækket psykisk. De bliver isoleret, sultet og tæsket. Elefanttrænerne bruger stokke med skarpe kroge til at kontrollere elefanterne, når de bærer rundt på turister eller optræder i shows.
  • Tigerunger tages fra deres mødre og får ofte hevet tænder og kløer ud. Voksne tigre bliver slået for at få dem til at lystre, og når de ikke vises frem for turister, sidder de typisk i små, trange bure.
  • Løveunger fjernes fra deres mødre og er i menneskehænder dagen lang. Det er ekstremt stressende for dem. Voksne løver mishandles for at få dem til at være så føjelige, at turister kan gå ture med dem
  • Makakaber tvinges til at stå på to ben, ved at ejeren trækker hårdt op i deres stramme kædehalsbånd. De bliver tæsket, indtil de lærer at holde rekvisitter og have tøj på.
  • Delfiner, spækhuggere og søløver lever i klorfyldte bassiner, som langt fra kan leve op til de tusindvis af kilometer åbent hav, de boltrer sig på i naturen. Mange bliver syge og dør efter kort tid i fangenskab.

Underholdning med vilde dyr frarøver naturen for mange tusinde dyr hvert år og har – i modsætning til hvad mange turister tror – sjældent en kulturel oprindelse. Aktiviteterne er typisk opstået som en måde til at tjene penge på turister. Og uanset hvilken oprindelse aktiviteten har, er mishandling af dyr ikke en acceptabel måde at tjene penge på.

https://www.worldanimalprotection.dk/

Selv herhjemme har vi skal forhold i zoologiske haver som er laaangt fra dyrenes naturlige habitus, og danskerne har for vane og tage en “hyggelig familietur” ud til disse steder uden at tænke over at de derved bidrager til at de zoologiske haver kan indkøbe nye dyr. Og at folk fx kan tro, at cirkus kunstner er noget vilde dyr har lært via belønning, er helt utroligt naivt.

Meeeennnn …. vi har jo udrydningstruede arter der er behov for beskyttelse… Ja, det er sandt, men spørgsmålet er om disse arter synes det er fantastisk at blive gloet på dagligt af andre earthlings? Vi bliver nødt til at spørge os selv, hvad vi har gang i?  Vi taler hele tiden om humane forhold for dyrene og humane aflivninger, men er vi virkelig den bedste udgave af HUMAN der findes?

Heldigvis er der efterhånden sat massivt ind overfor vilde dyr i cirkus. Men det har krævet et vedvarende pres fra dyrevelfærdsorganisationer, at få politisk opbakning til at frigive disse dyr til bedre forhold fx: https://www.dr.dk/ligetil/staten-koeber-cirkuselefanter-11-millioner-kroner.

Vi kan sagtens finde på hygge sammen med vores børn, hvor de kan komme tættere på dyr uden at det koster dyrene noget som helst. Følg disse råd for dyrevenlig ferie og fritidshygge 🙂

1. Oplev vilde dyr i naturen

I naturområder og nationalparker på land eller i vand er der ofte gode muligheder for at se dyrene i deres naturlige omgivelser. Hvis man vælger en bæredygtig og ansvarlig udbyder, kan man være med til at støtte beskyttelsen af vilde dyr i naturen.

2. Se ikke vilde dyr optræde

Køb ikke billet til delfinarier eller andre attraktioner, hvor vilde dyr optræder. Vær opmærksom på, at der kan være underholdning med vilde dyr inkluderet i arrangerede udflugter. Spørg, før du køber.

3. Betal ikke for at se dyremishandling

Køb ikke billet til underholdning, hvor dyr optræder. Det gælder ikke kun arrangementer med vilde dyr, men blandt andet også tyrefægtning, hane- og hundekampe.

4. Betal aldrig for at få taget billeder med vilde dyr

Mange vilde dyr i fangenskab er blevet fjernet fra naturen, og deres mødre er ofte blevet dræbt under tilfangetagelsen. Ofte får dyrene fjernet tænder og bliver bedøvet, så de nemmere kan omgås mennesker.

5. Overvej det grundigt, før du besøger zoologiske haver

I mange zoologiske haver verden over prioriteres dyrenes behov i alt for lav grad. De lever for eksempel i for små bure med for dårlige muligheder for at følge deres naturlige adfærd, og de betalende gæster kan komme alt for tæt på dyrene til, hvad der er behageligt for dyrene. Zoologiske haver med en seriøs interesse i artsbevarelse bør have dyrevenlige avlsprogrammer med henblik på at bevare dyrearterne.

6. Rid ikke på dyr

Vilde dyr, som f.eks. elefanter, bliver indfanget i naturen for at kunne bruges som ridedyr for turister. Før de rider eller lærer tricks, bliver elefanter mentalt ”knækket” under store fysiske og psykiske lidelser. De er typisk lænket det meste af dagen og får ikke den pleje, elefanter skal have. Hvis du vil på ridetur på dromedar eller hest eller på tur i en trækvogn, så undersøg først, hvordan dyrene reelt set har det i deres job, så bestemmer du dig nok om.

8. Køb ikke souvenirs fra vilde dyr

Souvenirs, der stammer fra vilde dyr, er for eksempel pels, elfenben og tænder. Dyrene er måske truede, eller de kan være opdrættet under mangelfulde forhold.

9. Undgå mad fra mishandlede eller truede dyr

Undgå madvarer fra dyr, der er blevet slagtet på inhuman vis – for eksempel foie gras fra tvangsfodrede gæs, hajfinnesuppe eller ’bushmeat’. I det hele taget kan man sagtens spise sig mæt indenfor de forskellige traditionelle køkkener, og bede restauranten om at servere retten uden kød i.

10. Klag lokalt

Hvis du overværer mishandling af dyr på en rejse, er det en god ide at optage eller fotografere, hvad du ser. Fotografier og videooptagelser er uvurderlige beviser, men betal aldrig andre for at lave optagelserne. Samtidig er det vigtigt, at du protesterer lokalt. Informér dit rejsebureau, dit hotel, det lokale turistkontor eller evt. en dyreværnsorganisation.

Industridyr – er du hvad du spiser?

 

“Vi tænker ikke så tit over, at det hakkede kød eller flæskestegen i køledisken har haft et liv, før det blev skåret op i pæne stykker så vi kunne købe det”.

Men inderst inde ved vi jo godt, at vi har industridyr, der lever i fangeskab. Mange af dem under forhold vi ikke ville byde vores hund eller vores kat – og alligevel er vi blevet så bevidstløse under vores indkøbsture – og så distancerede, at vi ikke tænker dybere over det liv der engang var. Som forbrugere laver så at sige STRUDSEN.

strudsen

Sagen er, at landbrugs-industrien, sørger for at efterkomme forbrugernes efterspørgsel- Landbruget gør det der skal til for at overleve. Dyrene er blevet en forretning. Jo mere presset forretningen er, jo flere kompromisser med de levende følende væsener de har ansvaret for. Landmændene kan enten lære at lukke ned for følelserne og moralen, eller gå til grunde psykisk i en benhård industri, der er langt fra den natur landmanden dybest set elsker.

Så lad os starte ved de mindste væsener, nemlig kyllinger og høns:

Jeg har en særlig kærlighed til høns eftersom jeg selv har rescue høns i baghaven. Førhen troede jeg at høns var lidt dumme og små-aggressive. Men det var lige indtil jeg en dag så, at vores fører-høne hjalp de andre høns efter et besøg af naboens kat. Først jagede hun katten væk fra den høne den var ved at overfalde, bagefter gik hun rundt i haven og hjalp alle de andre høns med at få deres fjerdragt på plads, der hvor de ikke selv kunne nå. Mine høns kommer fra familier der ikke ville have dem mere, og de bor hos mig i hele baghaven lige indtil de stiller træskoene, hvorefter de får en værdig skov begravelse.

IMG_3334

♥♥♥

 

Men vores industrihøns har en langt værre og grufuld skæbne. Allerede på rugeriet starter deres liv med stress, under den såkaldte kønssortering.

 

Hanekyllinger hakkes i stykker i en kødkværn, mens hunkyllinger transporteres ud til store industrianlæg, hvor de får ganske får 1 år til at lægge så mange æg som muligt til producenterne.

 

Høns-rugeriet-01-1200x600

Hvis det er kødkyllinger læsses begge køn via transportbåndet ned i kasser og fragtes til landmændene fra rugerierne.

 

Der produceres hvert år mere end 125 mio. slagtekyllinger i Danmark hvoraf ca. 98 procent er industrikyllinger.

Industrikyllinger er en hybrid eller en kyllingelinje, der er fremavlet til at vokse unaturligt hurtigt. Den race som bruges i Danmark hedder Ross 308. Den unaturlige vækst betyder, at industrikyllingerne vokser fra 40 gr. Til 2 kg. På ca. 35 dage hvorefter de slagtes. De tager i gennemsnit 63 gr. på om dagen.

Den hurtige vækst har store konsekvenser for kyllingernes helbred og adfærd. De indre organer har svært ved at følge med, og det er ikke ualmindeligt at kyllingerne falder døde om fordi hjertet svigter. Industrikyllingernes ben kan heller ikke følge med, og de fleste kyllinger sidder derfor ned fra de er 2-3 uger gamle, da benene ikke længere kan bære deres vægt.

De udvikler et uforholdsmæssigt stort brystparti som påvirker kyllingernes tyngde- og balancepunkt, så de tipper forover. Mere end 3 ud af 4 kyllinger kan ikke gå normalt op til slagtetidspunktet. (Kilde: dyrenes beskyttelse og fødevarestyrelsen).

 

 

Af de cirka 125 millioner kyllinger får knap 2 procent brudskader på vinger og ben, når de fanges af fangemaskinen i hallen, det vil sige at cirka 7000 kyllinger hvert år får en lidelsesfuld rejse fra opdrætshallen til slagteriet med skader på kroppen. (https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kontrolkampagner%20-%20veterin%C3%A6r/2014/Slutrapport%20slagtekyllinger%202014.pdf)

kyllinge transport kasser

Når de kommer frem til slagteriet venter aflivning ved ophængning i benene, og deres hovedet føres så vidt muligt ned i et vandkar med strøm, hvorved de helst skulle miste bevidstheden. Dyreetisk Råd bemærker;

“ved bedøvelse af slagtekyllinger og ænder forekommer det jævnligt, at dyr kommer op af bedøvelseskarret tilsyneladende ved fuld bevidsthed”. Der er betydelig diskussion om, hvorvidt bedøvelse gør fuglene bevidstløse, og det er muligt, at stødet blot er en “voldsom, smertefuld oplevelse”. 

 

Danske dyrlægers fagtidsskrift skriver, at bedøvelse af fjerkræ i elektrisk vandbad med efterfølgende automatisk overskæring af dyrenes hals er problematisk

“… idet nogle af dyrene kun passerer forbi uden at være ordentligt stukket, således at de afbløder, men vågner inden de nedsænkes i skolde-karret”.

Således bliver nogle af dyrene kogt levende.

 

 

Det vi ser som forbrugere, er den fint vaskede kylling i køddisken, ikke hele historien der ligger bag. Vi får at vide, at lyst kød er sundere end rødt kød. Men er det sundt for sjælen?

spise kylling

 

Hvad så med de høns der har lavet æg til os, får de en mere human afslutning på livet?

I Danmark har vi omkring 3 millioner æglæggende høner, fordelt på 170 besætninger, der producerer 66.000 tons æg om året. Aflivning af æglæggende høns sker som regel ved brug af et såkaldt “mobile chicken slaughter unit,” via en voldsom metode. 

 

 

 

mobil chicken slaughter unit

Hønsene bæres ofte direkte fra produktions-staldene ud til en maskine, der bedst kan betegnes som en stor kværn. Hønsene bæres ud til maskinen uden megen hensyn til deres velfærd – ofte bæres de i benene med hovedet nedad, og kastes ned i maskinen. Her bliver de først gasset med kuldioxid, og derefter kørt hele gennem en kværn. I den anden ende af maskinen produceres en masse – også kendt som chickpulp – der i Danmark bruges til minkfoder (Se alt kildematriale her: https://anima.dk/fakta-om-dyrene/landbrugsdyr/%C3%A6gl%C3%A6ggende-h%C3%B8ns)

Hvad så med grisene?

Grise er et af de klogeste dyr på kloden – klogere end hunde og tre-årige børn! Disse medfølende dyr danner fra naturens side tætte sociale bånd, styret af hunnerne som opdrager deres unger sammen. Det kan måske overraske dig at lære, at grise drømmer, bygger rede når de skal fare, er utroligt renlige og genkender deres navn.

tam gris

Danmark producerer årligt 29 millioner grise under trange forhold i staldmiljøer. 90% af det svinekød der produceres i Danmark eksporteres til udlandet, og konkurrencen om at producere flere dyr på mindre tid og plads er derfor stor. De 5 største dyrevelfærdsproblemer i den danske svineproduktion er;

  • Rutinemæssig halekupering og kastration af pattegrise. Halekupering sker uden bedøvelse.
  • Pattegrise aflives ved at slynge dem mod jorden i bagbenene
  • 25.000 pattegrise dør hver dag i Danmark
  • 80% af slagtesvin lider af mavesår
  • Avlssøer fikseres i små bokse

En tidligere staldmedarbejder, beskriver det således til Anima;

Vi måtte nærmest slå dem gule og blå for at få dem ind i farebåsene. De vil simpelthen ikke derind, når de har prøvet det før. De ved, at de hverken kan vende eller røre sig derinde. Det er den rene tortur, de går ind til.

alvssøer

Når en alvsso har faret ligger hun i fareboksen i mellem 5-8 uger for ikke at skade sine unger. I denne fareboks har hun 6 cm mere at leve på end hendes egen kropslængde.

Når vi spiser produkter med grisekød er der altså et andet levende væsen der har været fikseret fra 5 uger (hos ikke amme søer) til 8 uger hos ammesøer hele 2,5 gang på et år. Prøv at forestil dig at din hund skulle leve i sin hunde kurv hele 20 uger ud af 52 uger HVERT ÅR HELE SIT LIV!

Veldokumenteret at fiksering fører til:
› Fysiologiske stress reaktioner
› Hindrer fri rejse/lægge sig adfærd,
› Ingen mulighed for termoreguleringsadfærd
› Øget frekvens af slag/og trykskader fra inventar
› Reduceret muskel- og knoglestyrke, reduceret hjerte-kar sundhed
› Reduceret klov- og bensundhed

(Kilde: Det jordbrugsvidenskabelige fakultet Århus Universitet).

Der har længe været medie bevågenhed på den vold der er mod vores grise i Danmark, selvom det måske ikke lyder af meget af Dyrlægerne har måtte indberette 450 volds-skader på grise, så er der endelig åbnet op for et stort problem. Ingen ser hvad der sker inde i staldene, derfor er de 450 indberettede skader nok ikke den fulde sandhed om den vold grise reelt set udsættes for. Der har siden 2008 været over 700 sager, hvor Fødevarestyrelsen har givet indskærpelser eller politianmeldt landmænd for vold mod svin, ofte ved brug af tatoveringshammeren.

To nye rapporter fra Københavns Universitet viser også, at tatoveringshammeren ikke kun bliver brugt til at mærke grisene. Den er det hyppigste identificerbare redskab, når man undersøger grise, der kommer til slagteriet med mærker efter tæsk. Der er tilfælde, hvor grise er blevet slået 10, 20 eller helt op til 50 gange med hammeren.

(Fødevarestyrelsen: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/foedevarestyrelsen-uacceptabelt-450-svin-blev-slaaet)

Landmand Johannes Nielsen fra Galten i Østjylland fortæller, at han har fået nok. Han vil ikke længere behandle sine dyr på den måde, som han siger:

“Jeg kan ikke klare det mere.”

Derfor har han fået produceret en video, hvor han viser, hvordan han selv tatoverer sine grise, før de forlader hans gård. (https://localeyes.dk/a09116-1234-advarsel-voldsomme-billeder-landmand-har-faaet-nok/)

tatoveringshammer

 

Udover de skader der registeres af tatoveringshammeren, så skønnes der, at der fra cirka hver 5. producent afleveres svin med andre voldsskader fx slag med kæder og værktøj. (https://foodculture.dk/produktion/dyrevelfaerd/2014/faerre-slagmaerker-hos-svin)

 

slagværktøj

Slagteprocessen foregår på den måde, at grisene holdes i slagtestalden de samme små grupper som under transport.

 

Efter et par timer i foldene drives de enkelte grupper af grise frem til bedøvelse. Det sker automatisk og uden brug af el-drivere. Grisene bedøves med luftarten kuldioxid (CO2), ved at de ledes ind i bedøvelsesanlægget, der er en gas-bur ala en ’elevator’, som sænker grisene ned i en grube med kuldioxid (kuldioxid er tungere end luft). Indåndingen af kuldioxiden resulterer i, at de bliver bevidstløse. Som man kan høre på videoen skriger grisene meget højt imens de indånder gassen. Og de har cirka 15 sekunders “dødskamp” hvor de vælter rundt imellem hinanden i et forsøg på at slippe ud og væk fra buret.

Jeg er selv uddannet soldat, og har prøvet en gas-øvelse med meget mindre koncentrationer af gas end det grisene udsættes for. Det gør simpelthen vanvittigt ondt i øjne, næse og svælg – og man går helt sikkert i panik, hvis man ikke har mulighed for at komme væk. Jeg har set store stærke mænd vride sig af smerte efter gasøvelser. Det vi gør mod grisene her er IKKE humant!

Donald Broom, der er professor i dyrevelfærd på Cambridge Universitet, udtaler:

“Når kuldioxid bliver brugt, er dyrevelfærden dårlig, indtil dyrene mister bevidstheden, normalt omkring 30 sekunder efter. De gisper, kaster med hovederne og skriger.”

 

grise i slagtestald, gasbur

Her kan du se en film, der viser den metode der anvendes på vores danske slagterier: https://www.youtube.com/watch?v=iDj-ywtnjmU

Efter gasningen hæves elevatoren op igen og åbnes, så de bevidstløse grise triller ud på et bord. De bevidstløse grise hæves op i det ene bagben i en kæde, hvorefter de stikkes i halspulsåren og dør som følge af blodtab. Som regel stikkes de med en særlig kniv, der er hul og forsynet med en slange, så blodet automatisk opsamles gennem kniven. (https://lf.dk/viden-om/foedevareproduktion/slagtning/svineslagteri).

“Når vi som forbrugere lige lyster en leverpostejmad, en grillpølse eller en flæskesteg er det altså dette her vi – uden at ville det – er med til at støtte. Spørgsmålet er derfor også om det ikke er bedre at bytte grisekødet ud med en plantebaseret variant? I hvert fald bliver vi nødt til at spørge os selv om vi kan acceptere opdræts-, transport og slagtemetoderne. Er vi HUMANE eller er vi selv nogle svin?” 

Og hvad med køerne?

Produktionen af mælk har nogle kæmpe store konsekvenser for dem der skal levere den. For at køer kan producere mælk, skal de først have født en kalv. Og for at blive ved at producere mælk, skal de have en ny kalv hvert år.

Koen starter sit liv som kalv. Hunkalve kaldes kvier, indtil de har fået deres første kalv – herefter kaldes de køer. Kvier insemineres, når de er 13-16 måneder gamle. De er drægtige (gravide) i ni måneder, og kælver første gang, når de er ca. 2 år gamle. Samtidig begynder de at give mælk.

Tre måneder efter kælvningen bliver køerne insemineret igen. To måneder inden næste kælvning stoppes malkningen for at give koen ro. Umiddelbart efter kælvningen begynder man at malke koen igen. Kalven tages som oftest fra koen et par dage efter kælvningen, hvorefter den lever af mælkeerstatning, kraftfoder og hø.

De fleste malkekøer i Danmark bliver slagtet, når de har givet mælk i 3-4 år, fordi de producerer mindre mælk med alderen. En almindelig malkeko får således 2-3 kalve i sin levetid. (https://lf.dk/viden-om/landbrugsproduktion/husdyr/kvag)

I Danmark har vi omkring 500.000 malkekøer, der hver producerer gennemsnitligt 9.000 kg mælk årligt, eller 25 – 40 liter dagligt. De største dyrevelfærdsproblemer i dansk mælkeproduktion er;

  • 72% af danske malkekøer kommer aldrig på græs
  • Ko og kalv adskilles få timer efter fødsel
  • Alle konventionelle kalve afhornes
  • Tusindvis af tyrekalve aflives kort efter fødslen
  • Mange køer lider af yverbetændelse(kilde: landbrugsstyrelsen)

Min oplevelse er, at de fleste køer reagerer på at få fjernet deres kalv. Moderen kalder og kalder med en helt specielt lyd. Nogle køer bliver også aggressive når landmanden forsøger at få kalven fra hende. Da jeg var i landbruget så jeg også køer, der havde mistet 2-3 kalve, som blev helt apatiske. Det er meget besnærende at tro at det skyldes hun er ligeglad, men man skal være særdeles tykhudet og en dårlig observatør uden at opdage den sorg hun rammes af. Mange landmænd bliver med tiden forråede, og ser og hører ikke længere reaktionerne mellem ko og kalv. Nyfødte kalve må ikke stå sammen med andre kalve, da de sutter på hinanden og det forøger risikoen for mave infektioner. I danmark dør en del kalve af infektioner alligevel. (https://www.berlingske.dk/samfund/kalvene-doer-alt-tidligt-af-mangel-paa-maelk)

Der fødes omkring 100.000 tyrekalve i mælkeproduktionen årligt. 30.000 af disse kalve, som er af Jersey-race, bliver aflivet kort efter fødslen, da de er for små til at kunne opfostres til kødkvæg. Resten, 70.000 tyrekalve af andre racer, bliver adskilt fra koen, og opdrættes herefter på gården, indtil de sælges videre til en kalveproducent. (Kilde: landbrugsstyrelsen)

Når jeg går rundt her i Erritsø hvor jeg bor, og ser på de køer og kalve (kødkvæg) der går sammen på marken, er koen særdeles årvågen i forhold til kalven og kalvene prioriterer tæt samvær med deres mødre. Også selvom den bruger tid sammen med sine “venner”. For køer og kalve danner livslange venskaber. Det ved jeg, fordi jeg har oplevet det med mine egne øjne, men det er også velbeskrevet i litteraturen.

cow calf love

Og så er der lammene…

Ewe and her new-born lamb at Sparsholt College in Hampshire

Det er ganske svært at finde oplysninger på nettet omkring opdræt og slagtning af lam. Men det betyder ikke, at der ikke er betydelige velfærdproblemer forundring med lamme produktionen. Til min store overraskelse tages de fleste lam også fra deres mødre efter et par døgn, og jeg måtte ty til youtube for at finde film af henholdsvis slagtning og klipning af får. Halerne klippes systematisk af lammene for at undgå at de samler afføring bagtil, der kan tiltrække fluer. Når det foregår industrielt fanges lammene og bindes fast på en dertil indrettet “bænk”.

 

At producere en lammekølle til danskerne er moralsk problematisk, fordi det kræver en produktion, hvor man fratager lammet muligheden for at vokse op hos sin mor. At producere uld er en endnu større moralsk problemstilling i det klipning af får oftest foregår på en grusom måde: https://www.peta.org/issues/animals-used-for-clothing/wool-industry/

Det er ikke lam til påske og uld i vores beklædning der er problemet. Man høster Lanolin til en lang række pleje og husholdnings-produkter fra får og lam.

Her kan du se en lille dokumentar om lammene korte og hårde liv: https://www.youtube.com/watch?v=5YDT4RLPIgA

Her kan du se hvordan lam slagtes i danmark, læg mærke til børnenes ansigter. Børn viser ofte de reneste følelser, når de ser grusomhed mod dyr: https://www.youtube.com/watch?v=BO5eHok9JEw

Her kan du se hvordan får klippes (se fra 1.48):  https://www.youtube.com/watch?v=0W2QRS-f5BA

 

wool industri2

 

Her man du se videoen “Mød dit kød”, hvor du kan se hvordan dansk kød produceres: https://www.youtube.com/watch?v=IHisXuzlrRM&t=1s

Her kan du se kommentarer på dokumentaren “Det store svinerige”: https://www.youtube.com/watch?v=tjvIsVU5Uis

Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om landbrugsdyr: https://anima.dk/om-anima/ofte-stillede-sp%C3%B8rgsm%C3%A5l/landbrugsdyr

Du kan høre min oplevelse af at arbejde med malkekøer her:

Er økologi bæredygtig i sig selv?

baeredygtighedDa jeg så dokumentaren “Cowspirazy” blev jeg enormt overrasket over at finde ud af, at økologisk livsstil alene ikke vil løse vores enorme klima og miljøproblemer. I dette blogindlæg vil jeg redegøre for hvorfor omlægning til økologi alene ikke vil løse vores problem med at Moder Jord er hårdt presset og har brug for vores hjælp ♥

 

Arts-racisme, arts-undertrykkelse og relevante begreber i veganismen

 

Langt de fleste mennesker jeg kender, elsker dyr… Og dem der ikke holder af dyr, har i hvert fald ikke lyst til at skade dem. Alligevel sker der noget i den bevidstløse forbruger, simpelthen fordi det er så umuligt for os at gennemskue hvad vi betaler andre for at gøre mod de dyr vi elsker, holder af eller ikke har nogen interesse i at skade. I dette blogindlæg fortæller jeg om hvorfor vi betaler andre for at holde dyr fanget under uacceptable forhold, og også betaler andre for at slå dem ihjel på måder vi ikke ville accepetere hvis vi vidste hvordan det blev gjort.

52051125_761588860892335_3757846167795269632_n

Speciesisme, kan også kaldes artschauvinisme bygger på ideen om at forskellige væsener bør have forskellige rettigheder på grund af deres art. Richard D. Ryder er ophavsmand til begrebet, som han skabte tilbage i 1970 og som kan ses som fordomme rettet mod andre ikke-humane væsener, på linje med sexisme og racisme.
Begrebet speciesisme bruges oftest i diskussionen af dyrs rettigheder. Især filosoffen Peter Singer er kendt for sine argumenter for menneskets tendens til at udvise speciesisme gennem undertrykkelse og udnyttelse af andre levende væsener. En anden filosof Tom Regan mener at alle dyr har naturlige rettigheder, såsom retten til frihed og til at leve livet, og at dyr ikke kan tillægges en mindre værdi, fordi de ikke kan tale egen sag eller udtrykke menneskelige følelser gennem f.eks gråd.

Carnisisme er et begreb, der anvendes i diskussioner om menneskehedens forhold til andre dyr, defineret som en fremherskende ideologi , hvor folk støtter udnyttelse og drab på dyr, for at kunne konsumere dyrets kød eller dyrets biprodukter fx æg eller mælk. Carnisisme bygger på et dominerende trossystem understøttet af en række forsvarsmekanismer og for det meste ubestridte antagelser fx. at dyr ikke har følelser på en måde, der kræver menneskelig indgriben overfor industrialisering af dem og deres liv. Altså samme argumentation som der blev anvendt i slaveriet af sorte i sydstaterne. Begrebet carnisisme er skabt af socialpsykolog og forfatter Melanie Joy der i 2001 skrev bogen “Hvorfor vi elsker hunde, spiser grise og går i ko-skind”. Centralt for ideologien er accepten af ​​kødspisning som “naturlig”, “normal”, “nødvendig” og (nogle gange) “god”. Et vigtigt træk ved carnisisme er klassificeringen af ​​kun bestemte arter af dyr, kan ses som fødevarer og en accept af at de dyr vi kan spise, må behandles med en højere grad af ligegyldighed og grusomhed end de dyre racer, der betragtes som kæledyr. Et eksempel herpå er, at kalve må tages fra deres mor efter 12-24 timer, mens det er ulovligt at fratage hundehvalpe og kattekillinger før de er færdig ammet af deres mor. Klassifikation af henholdvis “spise-dyr” og kæledyr er kulturelt relativ, fx spises hunde af nogle mennesker i Korea, men kan være kæledyr i Vesten, mens køer spises i Vesten, men beskyttes af størstedelen af den indiske befolkning.

Veganisme er en filosofi og livspraksis der udelukker indtagelse af animalske fødevarer og biprodukter, da der tages afstand fra udnyttelse af dyr til føde, tøj og andre formål.

“Veganism is a way of living which seeks to exclude, as far as is possible and practicable, all forms of exploitation of, and cruelty to, animals for food, clothing or any other purpose”.  The Vegan Society

Livspraksis handler altså om I VIDEST MULIG OMFANG af undgå udnyttelse og drab på dyr, og det er således op til den enkelte veganer at finde ud af, hvad der individuelt er praktisk muligt.

Nogle mennesker kalder sig kost-veganere, fordi de udelukkende spiser plantebaseret, men ikke nødvendigvis afstår fra at bruge læder, silke og andre produkter fra dyr. Men i virkeligheden er veganisme et udtryk for at man afstår sig fra – i videst mulig omfang – slet ikke at indgå i udnyttelsen af dyr.

Det vigtigste er MEDFØLELSEN, som man bringer i spil, ud fra det videns-niveau man nu engang har. Og at man gør det så godt man kan, måske endda i faser, hvor man langsomt over tid udfaser de animalske fødevarer. Og at man f.eks bruger sine lædersko helt op, og efterfølgende kun køber sko uden animalske ingredienser.

Det kræver MOD at stå udenfor den kulturelle spise-norm, det kræver vedholdenhed at lære sig nye vaner, det kræver tålmodighed med sig selv og andre at være social som veganer og det kræver tilgivelse, når man fejler, falder i eller har tilbagefald. Man må ikke undervurdere, hvor hårdt traditioneller og kulturelle normer sidder fast i os, selvom vi måske har etiske behov, der trækker os væk fra den herskende kultur med at udnytte andre levende væsener til egen vinding skyld.

Be compassionate – også overfor dig selv ❤

Kerneværdiernes enorme betydning!

vejskilt-corevalues

At finde sine dybeste kerneværdier fører dig til indre glæde, styrke og sindsro. Sådan er det bare!

Inden for den buddhistiske livsfilosofi tror man på, at livet er en lidelsesrejse. Lidelse dækker over alt lige fra negative følelser, ubehag af enhver slags, smerte og sygdomme. Lidelse strækker sig fra en lille irritation til det faktum, at vi alle skal dø på et tidspunkt.

Buddhister mener, at der er en grund til lidelsen. At al lidelse har en årsag. Det skal ikke forstås som om, at en hændelse har en og kun en årsag, men det skal ses som ideen om årsag og virkning, også kaldet karma, således at tidligere handlinger medfører fremtidige handlinger, bemærk flertal. Lidelse handler i stor stil om, at vi ikke lever i virkeligheden, men vælger behagelige illusioner.

Måden at håndtere lidelse på er gennem erfaring, hvilket er et paradoks i forhold til vestens måde at opløse lidelse på: Nemlig gennem terapier der primært handler om samtale og kognitiv forståelse. I buddhismen imødekommer man lidelsen gennem den ottefoldige vej:

  1. Ret forståelse er forståelsen/erkendelsen af betydningen af de fire ædle sandheder: Kærlighed, medfølelse, sympati og ligevægt. Hvis man lever ud fra de fire ædle sandheder vil vores lidelse mindskes i styrke, fordi vi har den rette forståelse af livets større sammenhæng, og af hvordan lidelse imødekommes.
  2. Ret sindelag er det modsatte af det forkerte sindelag, der er behersket af begær, ond vilje og en voldelig mentalitet.
  3. Ret tale er det modsatte af forkert tale, dvs. løgn, løs snak, bagtaleri og ukvemsord.
  4. Ret handling er det modsatte af forkert handling, dvs. drab, druk, tyveri og et udsvævende liv.
  5. Ret vandel er det modsatte af forkert vandel, nemlig bedrageri, forførelse, sandsigeri, bondefangeri og åger.
  6. Ret stræben, det modsatte af forkert stræben, nemlig at leve uden bevidsthed.
  7. Ret opmærksomhed er at udvikle en speciel og konstant bevidsthed, der skal føre frem til indsigten i at alt, således også mennesket, er forgængeligt. Det er denne indsigt, der er en del af befrielsen.
  8. Ret fordybelse er en bevidsthedstilstand, hvor bevidstheden er ”tømt” for ligegyldigt indhold. Man lærer at observere sindet uden at lade sig forlede af det.

Derudover er der de fire ædle sandheder, der kan ses som leveregler:

  • Kærlighed er ønsket om at bibringe alle levende væsener en tilstand af lykke og bibringe dem forståelse for lykke.
  • Medfølelse er ønsket om at befri dem for lidelse og fjerne årsagen til lidelse.
  • Sympati er glæden ved andres lykke.
  • Ligevægt er indstillingen om, at ét levende væsen ikke er mere eller mindre vigtig end et andet. Der føles ingen tilknytning til det ene og uvilje mod det andet.

Disse leveregler har altid ligget som en dyb sandhed indeni mig. Ikke på et kognitivt plan, men på et dybt sjæleligt plan. Det gik op for mig, at hvis jeg ville leve et autentisk liv, måtte jeg tage dele af min livserfaring og mine kerneværdier mere alvorligt.

Find dine kerneværdier her: https://kisserpaludan.dk/oevelse-til-dine-livsvaerdier/

Jeg kan ikke anbefale nok, at man får arbejdet med sine kerneværdier, så der er overensstemmelse med det, man tillægger værdi og tror på, og det man så gør i praksis, altså kort sagt værdien i ”walk your talk”.

At være sig selv UTRO er i mine øjne kilden til, at man tømmer sit eget trivselskar dagligt, uden man er bevidst om det. Du vil nok opdage ligesom mig, at her er der virkelig noget at vinde i forhold til at skabe sit eget liv og blive den bedste udgave af sig selv.

Jeg valgte at blive veganer og engagere mig i at hjælpe andre mennesker med traumer.

Nogle vil måske begynde at strikke huer til nyfødte på Rigshospitalet og andre vil måske adoptere et barn i Afrika. For nogle mennesker vil det give fred indeni at samle plastik op på stranden eller starte en indsamling for kræftramte børn. Vi har alle noget at bidrage med i denne verden, som kan hjælpe os til at imødekomme både vores egen og andres lidelse.

At praktisere sin egen tro og egne værdier kræver, at man går i dybden med at få afdækket sine kerneværdier. Det har været noget af en øjenåbner for mig både i forbindelse med “skyggearbejdet” og arbejdet med “mit indre barn”, at jeg ikke havde lært at identificere mine egne kerneværdier og leve ud fra dem.

I min tilpassede udgave, mit falske selv, var jeg ekstremt opmærksom på andres værdier og behov, og jeg forsøgte efter bedste evne at få anerkendelse fra andre ved at give dem anerkendelse. Så i stedet for at finde min egen tro og mine egne værdier, havde jeg vænnet mig til bevidstløst at følge strømmen.

Det har været et stort arbejde at finde ind til essensen af mine kerneværdier, men som hele blog indlægget starter med, så er der lige på den anden side af dette arbejde langt mere sindsro og livsglæde.

God arbejdslyst! ♥

Læs mere om skyggearbejde her: https://xn--louiseschnnemann-txb.com/skyggearbejde/

Læs mere om Indre barn arbejde her: https://www.hjertets-vej.dk/at-arbejde-med-sit-indre-barn-2/

 

 

Hvis du tror på noget er du stærkere :)

tro-og-spiritualitetDette blog indlæg er en meget personlig beretning om hvordan tro, spiritualitet og compassion hænger sammen for mig ♥

I sidste weekend læste jeg en kronik der postulerede, at det at tale om tro var enorm tabu belagt, mere tabu belagt end at tale om seksualitet. Først tænkte jeg, at det da næppe kunne passe, men efter lidt længere tids eftertænksomhed blev jeg enig med mig selv om, at kronikøren nok havde ret.

Som mange mennesker har jeg søgt svar på livets store spørgsmål gennem spiritualitet. Jeg har læst enormt mange spirituelle bøger, og søgt mange spirituelle mennesker. Jeg har fået lagt tarotkort og gået til numerolog. Ja, jeg tror jeg tager hele raden rundt. Om det var godt for mig, eller bare førte til mere forvirring, ved jeg ikke helt. Jeg kunne måske være gået en mere lige vej hjem til mig selv, men sådan blev det ikke.

I dag har min spirituelle rejse, sammen med alle de psykiatriske patienter jeg har været kontakt person for gennem mit virke som psykiatrisk sygeplejerske, lært mig en livslektie eller to. Jeg har så mange mennesker at takke for at lukke mig ind i deres sjæl og ind i deres tanker – for at jeg derved kunne både hjælpe både dem og mig selv med at finde vejen hjemad… Man kan sige patienterne og jeg var “lost together”. Bortset fra at jeg ikke troede jeg var fortabt, men det var jeg!

Ved at få lov til at være i andres smerte, at følge deres smerte-rejse på jorden, udviklede jeg en langt højere grad af compassion. En af mine første patienter, en sej gut der også var triatlet – og midlertidig blæst omkuld af livet – er nok det menneske som jeg har lært allermest af. Selvom han LÅ NED og ikke kunne komme op, gav han aldrig køb på sin medmenneskelighed. Og han har været mig en større inspiration end han nogensinde vil forstå.

Før jeg kom ind i psykiatrien haltede det gevaldigt med min kærlighed til menneske-dyret. Jeg synes vi var det væmmeligste dyr af alle Guds skabninger. Parasitter der udrydder alt det smukke. Amøber der slagtede Moder Jord minut for minut. Men ved at være en del af et andet menneskes lidelses-rejse, MÆRKEDE JEG at menneske-dyret ikke er ondt fordi det handler ondt. Menneske-dyret er blot forvirret og faret vild i livets hastighed og begær. Og hvem var jeg at pege 1 finger ad andre, når resten af fingeren pegede tilbage på mig selv? Jeg fik små bitte “hints” om vejen hjem til mig selv og en mere compassion fokuseret livsstil, men som sagt – rejsen blev meget lang.

Nå, men årene gik og en dag fik jeg fat i en lille bog om buddhisme. Sådan en lille letlæselig toilet bog 🙂 Til min store overraskelse – der på min venindes toilet – læste jeg de magiske ord. I ved hvor sol og vind pludselig står stille et sekund og tiøren for alvor falder? Jeg fik fat i essensen af hvad min opgave på denne jord egentlig består i. Dette stod beskrevet i bogen som de 4 principper i buddhistisk praksis:

KÆRLIGHED er ønsket om at bibringe alle levende væsener en tilstand af lykke og bibringe dem forståelsen af lykke.

MEDFØLELSE er ønsket om at befri dem for lidelse og fjerne årsagen til deres lidelse.

SYMPATI er glæden ved andres lykke.

LIGEVÆGT er den indstilling at ET levende væsen ikke er mere værd eller mindre vigtigt end et andet. Der føles ingen tilknytning til det ene eller uvilje til det andet.

Jamen, det var jo MIG… Sådan som jeg oplevede verdens SANDHED indeni mig. HURRA – nogen (buddhisterne) har simpelthen beskrevet min indre sandhed om hvad min livsopgave går ud på.

Sammenfaldende med at jeg læser denne lille bog, og genkender mig selv og min livsmission i den, er jeg også kommet ind i de veganske netværk på Facebook. Plantemads netværket er jeg søgt ind i, fordi min krop er blevet ramt af stress og binyretræthed, og jeg er klar over at mad må være mit førstevalg af medicin.

I de veganske netværk møder jeg ikke hundredevis af mennesker, men TUSINDEVIS af mennesker der oplever dyr som ligeværdige/ligebyrdige med-skabninger, som vi ikke på nogen måde har fået retten til at udnytte og slå ihjel. Min kærlighed til dyr er med årene ikke formindsket i styrke, men jeg har levet som bevidstløs forbruger sølet til i begær fremfor bevidsthed – og det faktum at jeg ikke er alene i verden, når det kommer til at se alle guds skabninger som ligeværdige, bliver en kæmpe løftestang for mig i min færd mod et mere compassion fokuseret liv.

Men jeg er også et naturbarn, der har stor respekt for Moder Jords egne helende og balancerede kræfter. Jeg oplever mig som et-med-alt. Jeg er bare en lille spirrevip i et kæmpe stort økosystem på en klode i krise. Og jeg kan måske være med til at vække folk op, måske kan jeg inspirere andre til at “walk the talk”, måske kan jeg skabe sjælevenner, der ønsker det samme som mig. Nemlig at TRO. Tro på at vi mennesker kan gøre det bedre end vi gør nu. At vi kan styre vores begær. At vi dybest set vil hinanden det godt. At vi har et kompas, der hedder compassion. Vi ønsker dybest set tilknytning, fællesskab og ansvar.

Compassion er at omdanne sin medfølelse og medmenneskelighed til handlingsrettede aktiviteter, hvor vi bestræber os på at møde alle jordens skabninger med kærlighed. Compassion ER følelse og handling I ET OG SAMME! Det er gennem stilheden i naturen, at du kan finde dine svar på hvad der er dig, og hvad du skal søge imod. Hvis du omgiver dig med støj og drama i dit liv vil det være svært for dig at høre hjertets sprog. Det kan føre til at du lever dis-connected og lader dig forføre af begær, præcis som jeg gjorde i mange mange år.

Jeg tror på, at vi mennesker ønsker at blive set, mærket og hørt.

Jeg tror på, at alle har sår og skrammer, som vi andre intet ved om.

Jeg tror på, at alle indeholder noget godt.

Jeg tror på, at vi alle ønsker at opleve glæde, mening og fred.

Jeg tror på fælleskabet.

Jeg tror på ansvaret.

Jeg tror på, at vi sammen kan udvikle Moder Jord til et sted, hvor der er plads til alle arter som ligestillede, men samme ret til jordens ressourcer.

Jeg tror på, at der er plads til at tro på Gud, uagtet hvilken religion man tilhører. Og jeg tror på, at der er plads til ikke at tro på nogen Gud.

Og jeg tror på, at kærligheden er størst af alt.

 

 

 

 

 

 

Sindsro – er også til dig!!!

 

Hele mit liv har jeg søgt efter sindsro. Jeg har søgt højt og lavt efter den, og prøvet ALLE metoder jeg har fået kendskab til. Det er først i december 2017, at jeg opnår den eftertragtede tilstand: SINDSRO.

Jeg skulle godt nok “dø” og blive bragt tilbage til “livet” igen – inden den opstod. Ja, jeg døde jo ikke rigtig, men den Chanett jeg var blev udslettet, så den ægte Chanett kunne få plads ❤ Det blev en lang rejse hjem til mig selv og sindsroen, men egentlig meget mere enkel end jeg havde forestillet mig.

Det er en offentlig hemmelighed, at jeg blev syg af stress i 2015.

Jeg havde den arrogante holdning, at netop jeg var immun overfor stress. Jeg elskede mit arbejde og mit liv, og stress rammer kun dem som mistrives, ikke?

Stress, er for mig en tilstand kroppen havner i, når vi vil mere end krop og sind kan magte. Og da jeg blev ramt, havde især min hjerne været på overarbejde i mange mange år. Jeg levede i den overbevisning, at jeg kunne analysere (tænke) mig frem til løsningen på alle livets problemer, og med den overbevisning kom et krav til hjernen om at den kun fik fred, når jeg sov.

Jeg var totalt opslugt af mine livsdrømme alene, og var fuldstændig ligeglad med at min krop gennem længere tid, havde forsøgt på at kommunikere med mig gennem forskellige former for symptomer. Ved første stress sygemelding lå jeg herhjemme og forsatte med at være på arbejde over computeren. Forsøgte at hjælpe dem som skulle passe mine opgaver. Jeg var lynhurtig tilbage på jobbet. Ved anden stress sygemelding forsøgte jeg at koble af fra jobbet, og selvom andre havde styr på mine opgaver, kunne jeg ikke finde fred med at jeg havde brug for ro. Ved tredje sygemelding vidste jeg, at det ikke kun handlede om stress, men også en gammel PTSD diagnose, som jeg aldrig havde fået behandling for.

Og der mødte jeg en terapeut, der bankede i bordet og sagde til mig, at jeg var ved at slå mig selv ihjel. Og endelig kom jeg ud af mit hoved og ned i mit hjerte, hvor jeg kunne mærke at han havde ret. Så i maj 2017 efter 1,5 år i blodig krig med en krop der ikke ville som jeg ville, kastede jeg håndklædet i ringen, og indså at nu skulle der andre boller på suppen.

 

“Terapeuten arrangerede det sådan, at jeg i hele juli måned hverken skulle i terapi eller til samtaler hos arbejdsgiver og kommune. Og for første gang i mit liv nogensinde, var jeg bragt så meget til ro, at jeg fuldt ud kunne mærke det der foregik i mig. Og sikke en åbenbaring”

 

Og hvad lærte jeg så i løbet af 2017, der første mig direkte hjem til mig selv, til en vedvarende tilstand af sindsro?

 

Trin 1 – Walk your talk

 

walk the talk

 

Jeg har i mange år vidst, at jeg levede et liv med en MISLYD.

Min tanker, handlinger og adfærd var ikke i overensstemmelse med mine inderste kerneværdier. Derfor havde jeg i perioden fra jeg fik stress første gang og frem til den tredje sygemelding, gjort et kæmpe stykke bevidsthedsarbejde, for at finde ud af HVEM JEG ER, HVAD JEG STÅR FOR og HVORDAN JEG VIL VÆRE I VERDEN.

Fordi jeg var virkelig forpint og rådvild søgte jeg Gud. Jeg ser mig selv som kristen, var det naturligt at bede. Jeg var sikker på, at den eftertragtede sindsro blandt andet lå i mit forhold til Gud. Jeg har ikke en religiøs forestilling om Gud. I hvert fald er den Gud, der er beskrevet i biblen ikke MIN Gud. Min Gud er ikke jaloux og hævngerrig. Min Gud tester ikke mennesker. Gud er for mig det samme som uendelig kærlighed. Gud vejleder os gennem hjertet, og derfor må vi også være stille og lytte, for dels at kunne mærke hvad der er kærligt/ukærligt, dels at kunne lade os vejlede. Men jeg var ikke stille. Jeg var næsten altid i fuld fart. Og jeg mærkede tydeligt, at jeg havde tabt forbindelsen til kærlighedens visdom undervejs. Så derfor gik jeg nogle meget lange ture, og fik connected med den Gud, som jeg altid selv har troet på, nemlig kærlighedens Gud.

Ligesom jeg genlæstedele af Biblen og det nye testamente, så faldt jeg også over en lille bog i min bogreol om Buddhisme. Den havde jeg ikke kigget i, i mange år. Det stod pludselig soleklart for mig, at de 5 forskrifter i Buddhismen faktisk er mine leveregler.

5 rules

 

At de rummer den dybeste essens af alt hvad jeg tror på. Første forskrift dikterer at man ikke må slå ihjel, hvilket jo også er en del af kristendommens bud, og alle andre religioner, naturligvis… Hvis jeg udøver vold (eller betaler andre for at udøve vold) på andre levende væsener, så rammer det tilbage. Og det er uagtet om man er buddhist, kristen eller muslim. Uagtet om man kalder det Guds vrede eller Karmalov.

 

“Ved at læse mig igennem forskellige skrifter fik jeg re-defineret mit SELV. Det stod krystalklart tilbage, hvilket menneske jeg ønsker at være. Jeg er non-violent på alle niveauer. Derfor blev veganisme det eneste åbenlyst logiske valg for min forsatte indre harmoni.” 

 

I dag lever jeg således, som kristen, med min egen fortolkning af Kristus-bevidsthed, der i det store hele ikke har noget som helst med Biblen og det nye testamente at gøre. Jeg tror på, at Jesus, ligesom Buddha og mange andre, var en profet. Et menneske man kan studere og tage ved lære af, således at man nærmer sig den bedste udgave af sig selv. Jesus kom ikke for at vi skulle beundre ham eller hylde ham, han kom for at vise os præcis hvordan vi skulle handle på compassion, næstekærlighed og barmhjertighed. Kunsten er ikke at føle at vi gør det, kunsten er at gøre det – også når vi er vrede, kede af det og skuffede. Tilgivelse er ikke til for den anden, den som har syndet. Tilgivelse er for at sætte os selv fri fra vrede og skuffelser.  frihed for at leve i efterladenskaber fra et andet menneske der ikke udviste compassion, næstekærlighed og barmhjertighed mod os.

Levereglerne i buddhismen, the 8 fold way, er mine daglige “værktøjer” til at regulere mit liv, så jeg kan leve det i overensstemmelse med mine kerneværdier.

 

download (9)

 

Det er en kolossal afgiftningsproces, at lære at “walk the talk”. Men til gengæld oplever man en fantastisk frihed, når man frigør sig fra den kulturelle mainstream bevidstløshed og træder ind i sit eget rum – helt hjem til sig selv ♥♥♥ Processen er livslang (tror jeg).

 

“Jeg bliver ved med at afsløre mit eget “hykleri”, så jeg kan blive mere ægte og autentisk i min måde at være i verden på.” 

 

Jeg kan stadig tage mig selv i at tænke tanker, som ikke er forenelige med mine værdier. Og derfor har jeg til stadighed også brug for stilhed og naturen, så jeg kan undersøge, hvorfor jeg tænker ukærlige og dømmende tanker, når det sker. Hvis jeg ikke vil “være sådan”, så bliver jeg også nødt til at undersøge hvorfor jeg gør det, når det kommer over mig. Hvis jeg ønsker et liv, hvor jeg oplever at jeg gør mod andre, som jeg ønsker de skal gøre mod mig, så må jeg holde mig vågen og bevidst i mine relationer. Jeg tror, at det er så enkelt at dit ydre liv (den måde du oplever verden på) er en projektion af dit indre liv. Og netop dette er beskrevet utallige steder i såvel Biblen, Koranen og indenfor buddhismen. Mere om det, under Trin 3 om Egoets kraft.

Du kan læse mere om Trin 1 på bloggen “Spiritualitet og tro”, ligesom der også er et blogindlæg om afklaring af “Lev dine kerneværdier”.

 

Trin 2 – Unplug

 

 

Det jeg gjorde i juli 2017, var en hel ny strategi for mig.

Jeg gjorde det, at jeg i lange perioder svælgede i stilhed. Jeg gik rundt i et stille hus. Jeg havde mange dage uden tv og computeren tændt. Den elektroniske detox havde fantastisk effekt på min hyperaktive hjerne.

Jeg opsøgte skoven og lod mig suge ind i lyden af trækroernes strygende bevægelser. Jeg gik ved vandet og lod min bevidsthed indfange lyden af bølgeskvulp. En af de bøger, jeg virkelig fik noget ud af at læse er psykologen Pia Callsen´s bog “Lev mere – tænk mindre”. Hun tager et opgør med mindfulness kulturen, og det gav enorm mening for mig. I stedet anbefaler hun præcis det som også virker for mig. LYT OG SE. Ved at fokusere ørerne på lyden af trækroner og fæstne blikket på en smuk træstub med mos i mange farver, opnåede jeg en fantastisk stilhed indeni. Jeg kunne endda gøre dette i frisk gang eller løb. Eller lytte til havet, samtidig med at jeg fæstnede blikket på solens stråler i havets overflade. Og således blev mit sind stilnet. Hver gang en ny tanke opstod, flyttede jeg fokus tilbage på LYT OG SE.

Efter et langt hektisk studie- og arbejdsliv med mange jern i ilden, var det helt enormt dejligt og mærke hvordan stresshormonerne forlod kroppen. En følelse af at de nærmest flød ud af kroppen i samme hastighed, som jeg sugende stilheden ind. Det var som om, at der ikke var plads til hektisk tankevirksomhed i stilheden. I dag er stilhed en af de vigtigste ingredienser i min samlede helbredsindsats. To gange hver dag giver jeg mig selv en dosis af total stilhed. minimum 5 minutters unplug/stilhed, hvor jeg INTET foretager mig, andet end at mærke vibrationen i min egen krop. Har du nogensinde bemærket hvor meget vibration og liv du har i dine fødder, i dine håndflader og i dit ansigt? Jeg havde ikke, før Eckhart Tolle gjorde mig opmærksom på det 🙂

Jeg kan kun anbefale alle jer, der har et hyper aktivt sind, eller som lider af tankemylder, at I får lavet nogle dage i total unplug tilstand. Sluk lyden på din telefon. Og i stedet for at sidde på de sociale medier eller spilde tid på TV, så gå ture i naturen. Læg dig i sofaen med en letlæselig bog. Skriv dagbog. Mal på sten eller i malebog. Find dit strikke eller hækletøj. Gå i haven. Eller gå ud i dit køkken og lav food-prep til de næste dage. Lav regnbuemad, salater og råkost med farverige grønsager og frugter. Prøv det … Giv det en chance … det vil afgifte dig på en måde, du ikke kender følelsen af.

Bliv ikke sur på din stakkels hjerne hvis den forsætter med sit bekymrings- og strategiræs, men hjælp den ned i den aktivitet du har gang i. LYT OG SE. Gør det igen og igen. Efter 6 måneder er du ikke længere det samme menneske. I promise ♥♥♥

 

Silence1

 

Trin 3 – Egoets slaveri

 

Vidste du at forskere mener at vi har mellem 50.000 og 80.000 tanker pr. dag – og at cirka 30 – 50 procent af dem er “negative”? Alt efter hvor “mørkt” et sind du er arvelig disponeret for, så kan op til 70 procent af tankerne være gentagelser fra alle de tidligere dage i dit liv, altså ikke ret meget plads til nytænkning, udvikling og glæde.

 

 

Det gode er, at du kan slippe fri af din indre pladespiller. Og det ved jeg du kan, fordi det har jeg selv gjort!!! Fik du fat i det? DU KAN SELV ÆNDRE DEN KONSTANTE INDRE DIALOG!  Havde nogen fortalt mig det i 2015, ville jeg ikke have troet det, for der havde jeg jo levet i 45 år med den samme plade på pladespilleren. Måske netop derfor elskede jeg mit arbejde så højt, for mens jeg løste mine arbejdsopgaver havde jeg pauser fra min konstante “noise” fra den plade, jeg selv var træt af at være tvangsindlagt til at høre på.

 

Hvordan var det jeg fik en ny plade, eller flere nye plader, med på mit sortiment – som jeg næsten frit kan lægge på pladespilleren, når jeg vil? Jeg tog et bevidstheds-opgør med mit eget ego slaveri. Igennem et helt år hørte jeg HVER ENESTE DAG Eckhart Tolle på mine gåture med hundene. Gennem hans mange youtube videoer fik jeg indblik i hvordan egoet manifesterer sig i vores tanker. Og jeg kan lige så godt sige det som det er, at hvis du har haft en plade kørende fuld af angst, bekymring, bitterhed, afmagt, frustration, analyse og sammenligning – så er det et kæmpe stykke træningsarbejde foran dig. Egoet ELSKER den plade. Egoet trives elendigt, hvis den plade tages af. Og egoet er villig til at finde på nye forfærdelige forestillinger til din hjerne, hvis du truer med at skifte pladen eller smide pladespilleren ud. Hvad er ego? Jeg vil lade Eckhart Tolle forklare det for dig. For hvis du ikke forstår hvad du er “oppe imod” vil du blive forført igen og igen:

 

139994-Eckhart-Tolle-Quote-Ego-means-self-identification-with-thinking-to

 

Måden som Eckhart Tolle – og jeg selv – opdagede egoet på, var i den mørkeste tid af vores liv. I december 2017 befandt jeg mig i det dybeste mørke. Jeg havde ingen anelse om hvem jeg var og hvad jeg skulle med mit liv. Og jeg følte, at jeg ikke kunne leve med mig selv mere. HOV VENT, hvem er JEG og hvem er MIG SELV? Er der to af mig?

I det øjeblik, der indtraf hos både Eckhart Tolle, mig selv og mange andre mennesker på jorden, opdagede vi er der var en observatør indeni os. Jeg havde et JEG og jeg havde et MIG. Og det betød at noget vurderede det jeg oplevede og tænkte. Det der observerer er for mig, mit oprindelige selv/mit guddommelige selv/den jeg var ment til at være. Mens den anden (me) er fanget i tanker, følelser og projekter, og som tror de er sandheden om mig.

Ja, jeg ved det er LANGHÅRET… Til gengæld ved du også det er sandt 🙂 For du har den samme observatør. Den der f.eks siger, hvorfor bliver du så oprørt, bare fordi hende der/eller ham der er det? Du har et sundt kerne selv, der er uafhængig af den identification du har med dine tanker og følelser. Du har en observatør indeni dig, som udmærket ved, at du IKKE er dine tanker og at du IKKE er dine følelser.

Mit ego holdt mig fanget i en helt bestemt selvforståelse. Og da stress og sygdom gjorde det umuligt for mig at forblive i den selvforståelse, gik jeg i opløsning og endte i et kaotisk mørke uden rum og retning – og LIGE DER skete forvandlingen. Jeg så hvordan mit ego legede kispus med mig, og gang på gang overtog styringen af mit liv gennem min egen identifikation med frygtsomme og bekymrede tanker, gennem sammenligninger med andre, gennem en konstant strøm af vurderende og analyserende tanker – ofte fordømmende, rettet mod mig selv og andre. Åh ja, jeg var temmelig meget tilstede på andres “tallerken”/”boldbane”, måske fordi det var så smertefuldt at blive på min egen?

 

139866-Eckhart-Tolle-Quote-You-cannot-fight-against-the-ego-and-win-just

 

Nu har jeg skrevet ovenfor at jeg lavede et opgør med mit ego. Sandheden er at egoet ikke kan, og heller ikke skal bekæmpes – men det skal belyses med bevidsthed. Og i det følgende vil jeg beskrive de områder som jeg satte mit lille spotlys på:

  1. Stop analyser, vurderinger og bedømmelser/fordømmelser – LEV LIVET fokuser på oplevelser der giver glæde, ro og tilfredshed. Brug kun hovedet i de stunder hvor du rent faktisk SKAL bruge det. f.eks når du laver et nyt budget, fordi du går fra fuld løn til sygedagpenge. Nogle eksperter anbefaler at hvis man har tendens til grublerier, så sæt gruble tid af. Pia Callsen forslår f.eks grubetid mens man laver aftensmad. På alle andre tidspunkter af dagen, så fører du dine tanker tilbage til det du har gang i, hvis du pludselig begynder at gruble rundt med bekymringstanker. Husk at dine tanker ikke er dig, de er blot som skyer på en blå himmel. Hop ikke fra sky til sky, betragt blot hvordan de flyder henover himlen. Nogle dage som lette og luftige skyer, andre dage som mørke tunge skyer. De er ikke dig og du behøver ikke gøre andet end at betragte dem.
  2. Bliv på din egen tallerken/egen boldbane. Lad andre mennesker leve deres liv. Lad andre mennesker lave deres egne fejl. Lær dig selv at du ikke skal have en mening om andre mennesker, med mindre de spørger direkte efter din holdning/mening. Prøv at spørge dig selv, er jeg medfølende nu? Er denne tanke noget der bidrager til noget positivt mellem mig og den anden? Er jeg på den andens boldbane, fordi jeg dybest set ikke bryder mig om at være på min egen? Du vil blive overrasket over hvor meget gladere du bliver af at du kun har din opmærksomhed rettet mod dig selv og dine egne livsplaner. Når vi ikke bliver på egen boldbane skaber vi endeløse rækker af dramaer i vores eget og andres liv. Og hvis der er noget egoet elsker så er det drama. Problemet med drama er at det også “fodrer” din smertekrop. Drama udløser smerte, anspændthed, overtænkning og ofte også angst. Så et sted at starte er at stoppe alt drama i dit liv, ved kun at forholde dig til dit eget liv, dine egne valg og din egen livsbane/udvikling.
  3. Livet er ikke retfærdigt. Hvis du hele tiden falder i den brønd det er at ville leve i en retfærdig verden, så kan du sidde dernede og rase, hulke og råbe, men du kommer ikke op i virkeligheden igen. For livet er ikke altid retfærdigt. Du får præcis den modstand der skal til, for at du kan udvikle dig til at blive den bedste udgave af dig selv. Lær at skelne mellem udviklende modstand og problem-grublerierne. Egoet elsker når du beklager dig over det der er sket tidligere i dit liv, alt det der kan komme til at ske senere i dit liv, og bedst af alt (der hvor egoet holder en kæmpe fest) er, når du beklager dig over andre. Så længe du er optaget af det som er sket (fortid), det der kan se (fremtid) og andre mennesker, så kan egoet flyde frit og udfylde alt i din bevidsthed, så du ikke har så meget som en milimeter plads til glæde, bevidsthed og udvikling.
  4. Giv ikke andre skylden for dine aktuelle problemer. Som en del af min helings-proces skrev jeg et traume narrativ. Jeg blev nødt til at have samlet mit puslespil, jeg blev nødt til at forstå hvorfor jeg var havnet så mørkt et sted i livet. Og jeg blev nødt til at få ryddet op og sat tingene på rette hylder. Jeg opdagede, at der ikke var nogen skyldige at komme efter. De mennesker der har gjort mig ondt, har selv haft vældig ondt, så der var ingen bødler og ingen ofre. Ikke noget at tilgive. Når jeg har et problem, og det har vi jo alle, så er der kun mig til at løse det. Hvis jeg har tiltrukket nogle mennesker som stjæler min livsglæde er det min opgave at få dem ud af mit liv igen. Hvis jeg har rod i min økonomi er det min opgave at få det løst. Hvis jeg møder mennesker, som egentlig skulle hjælpe mig, men som ikke formår det, så er det min opgave at tage mig af det med alle de midler jeg har. Og gennem den proces, at tage ejerskab over det svære, udvikler jeg mig til et mere bevidst og stærkt menneske.
  5. Lyt til kritik og vær nysgerrig på andres synspunkter. Egoet hader kritik, for egoet vil have ret, og vil være den bedste. Så den allerbedste måde at belyse egoet på, er ved at lytte til kritik. Du kan derefter undersøge om det andre oplever er helt, delvis eller slet ikke sandt. Min oplevelse er, at når jeg ikke føler jeg skal værne mig selv imod andres kritik, så kan jeg bedre trække vejret. Jeg føler mig FRI. Og jeg har erfaret at der stort set altid er en smule sandhed i andres kritik. Jeg har så mange muligheder for at lære noget nyt om mig selv og den måde jeg er i verden på, ved at lade andre spejle mig. Ja, det kan sgu være smertefuldt at være uperfekt, men mit ego er blevet et lille bitte prik i min bevidsthed, efter at jeg er holdt op med at forsvare og forklare. Jeg føler intet behov for at have ret. Jeg føler intet behov for at andre skal have uret. Jeg vil bare gerne opleve mig selv gennem andre. Det er jo for pokker gratis terapi. Når jeg er nysgerrig på andres synspunkter kan jeg tænde lys i de rum, som henligger i mørke, fordi egoet ikke bryder sig om at jeg kigger ind. Uha, jeg har lært meget om mine egne “blind spots” ved at åbne for min nysgerrighed.
  6. Sammenlign ikke dig selv med andre. Noget som Eckhart Tolle lægger meget vægt på i hans tilgang til egoet er, at egoet elsker når vi sammenligner som selv med andre. Når vi enten føler os over eller under andre. Mit job gjorde at jeg følte mig on the top of the world. Jeg elskede opgaverne og jeg elskede menneskene. men måske elskede jeg mest af alt at mit job gav mig en identitet? det styrkede min selvfølelse af at have værdi som menneske. Det var dejligt at andre oplevede mig som flittig og kompetent. Da jeg mistede mit job på grund af sygdom, stod jeg tilbage med en Chanett der ikke anede sin egen værdi. At jeg skulle være klient i det kommunale system var ved at slå mig ihjel, sådan helt konkret. Jeg var ikke en klient, jeg var sådan en der hjalp klienter med min viden. Jeg var altså helt rundforvirret over min identitet og selvfølelse. Den spirituelle mester Mooji siger “To see the whole you have to become noting”. Og selvom jeg først har hørt hans oplæg om det på youtube i denne måned, så er jeg sikker på, at det var præcis det der skete. Jeg blev nødt til at blive til INGENTING, for at jeg kunne få øje å mig selv og den jeg oprigtig er. Og i dag mærker jeg tydeligt et træk i kroppen, hvis jeg kommer til at vurdere mit selv/mig selv i forhold til andre. Det er en “sniger”, så du kommer garanteret også til det i ny og næ, men prøv næste gang at sætte din lille lygte på det, og oplev hvad der sker, når du får fat i dig selv igen. Egoets kraft formindskes og du kan mærke glæden sive ind, hvor der før var bedømmelse og vurdering.
  7. Du har ikke behov for MERE. Egoet elsker når det kan få dine tanker til at kredse om alt det du mangler og som du sikkert ville få et meget bedre liv af at eje. Egoet elsker når vi føler en kronisk mangeltilstand. Det kan være materielle ting, eller en pænere næse eller fladere mave. Måske en mere empatisk mand? Det kan også være i “snyde formen” af, at jeg mangler noget mere ro og stilhed. Sandheden er, at “vil have mere” er egoets største trumfkort og samtidig den største glædes-tyv. Når vi hele tiden vil have mere, kan vi ikke være nærværende tilstede i livet SOM DET ER. Og her vokser egoet til kæmpestørrelse. I december måned hvor der var totalt mørke i mit sind, selvom jeg havde lyttet til Eckhart Tolle i et helt år – måske fordi jeg NETOP havde lyttet til Eckhart Tolle i et helt år, skete der det, at jeg mistede mig selv. En stor del af mig døde lige der i julemåneden. Jeg holdte op med at ønske mig noget som helst. Jeg holdte op med at ville noget mere og andet end det der var. det føltes som om at nogen kastede en kæmpe lygte lige ind i min hånd og da jeg så tændte lyset, og så at ALT VAR GODT, lige der mistede egoet grebet i mig. Og jeg er ikke blevet taget til fange siden. Jeg mærker når egoet trækker i mig, men lige så snart jeg retter lyset mod det der trækker, forvinder kraften.
  8. Der er kun to positioner i livet TILLID og FRYGT. Egoet nærer sig ved frygten, det er som at give en tørlangt alkoholiker sin første bajer, hver gang du bliver bevidstløs og gentager de frygtsomme tanker, der kører som den velkendte plade på pladespilleren. I stedet for at tro at man skal igennem en lang række terapeutiske samtaler, så er der en simpelt og meget virksom metode, og det er at tage din lommelygte og lyse på det frygtelige, det bekymrende og det angstfyldte. Mærk derefter hvad du føler, bliv i følelsen. Og vend så tilbage til nuet. Mærk dine vibrationer i hænderne og fødderne. Hvor er du? I sengen? I stuen? Er du mæt? Bliv i netop dette nu med dig selv, og glæd dig over at frygten/bekymringen/angsten aldrig er opstået af nuet, men fordi dine tanker fløj tilbage til fortiden eller ud i fremtiden. Når jeg bliver anspændt, og det gør jeg af gode grunde jævnligt pga min PTSD, så spørger jeg mig selv “Er jeg i frygt eller tillid lige nu?” og det viser sig altid at jeg er havnet i bevidstløshed og at frygten derigennem har kunne få fat i mig. Jeg tager min lille lommelygte og lyser på frygten og spørger “Hvad vil du mig?” (altså bevidsthed) og som reglen vil den egentlig bare lige have et sug af min opmærksomhed og så kan vi vende tilbage til den smukke dag jeg var i gang med. jeg kan på det stærkeste anbefale dig at se følgende video: https://www.youtube.com/watch?v=MEwi2PcjK4U

 

Trin 4 – Vær dig selv

 

Der er kun en eneste udgave af dig. Og der er kun en der kan planlægge din livsbane og det er dig. Du er faktisk den eneste der ved præcis hvad der skal til, for at dit liv føles glædesfyldt. Der ligger en kæmpe ansvar på DIG for at DU skaber et glædesfyldt liv. Indenfor alle religiøse og spirituelle retninger er der enighed om, at livet handler om en eneste ting, og det er glæde. Glæde indtræffer ikke hvis du forsøger på at være noget andet end dig, du kan ikke finde DIN glæde ved at kopiere andre menneskers måde at søge glæde på.

 

117093-Be-You-The-World-Will-Adjust

 

Jeg levede tidligere i den vildfarelse, at der ville ske alverdens ulykker hvis jeg ikke jagtede enhver tanke der strøg gennem mit hoved – for tanken var nok vigtig. Og samtidig led jeg af den vrangforestilling, at min jagt på mine livsdrømme udgjorde min livsglæde. Men jeg var bare forvirret. Og forvirringen opstod fordi jeg aldrig havde taget mig tid til at FINDE MIT SELV. Den lange sygemelding gav mig endelig i en alder af 45 år mulighed for at få stilhed og ro nok til at identificere hvordan mine tanker og følelser (mit ego) havde overtaget mit liv. At opdage at mine tanker og følelser ikke fortalte mig noget SANDT og ÆGTE om mig, var noget af en øjenåbner. Gennem narrativet (livshistorisk fortælling) kom jeg i kontakt med den Chanett, som jeg var før jeg blev formet af forældre, pædagoger, lærere, veninder og kærester. Altså før jeg begyndt at tilpasse mig til den verden jeg troede JEG skulle tilpasse MIG.

Jeg kunne edder-godt lide hende den lille introverte natur pige Chanett, som jeg oprindelig er født til at være. Og hun var også edder-sød, fyldt med compassion, nysgerrighed, åbenhed, barmhjertighed og næstekærlighed. Hende ville jeg være igen. Og så startede oprydningsarbejdet med at få ryddet op på hylderne og i bunkerne, hvor jeg både skulle forholde mig til min ego-plade og til det jeg troede verden ønskede sig af mig. Og især mit “handicap” (min PTSD) gav mig udfordringer, hvem er jeg hvis jeg ikke er enorm aktiv, energisk, upfront, kompetent m.m. Mit selvbillede skulle altså justeres.

“Jeg skulle af med de ekstroverte vaner, der drænede mig for energi, fordi jeg i virkeligheden er introvert. Jeg skulle lære, at krybe af andres tallerken, droppe det energislugende drama der opstår, når man er engageret i andres problemer. Jeg skulle lære, at analyse og vurdering kun gav anledning til overtænkning og dermed også mental udtrætning. Og ikke mindst skulle jeg lære at have tillid til at verden nok skulle justere sig efter mig, hvis jeg bare var MIG og intet andet”. 

 

Det er MULIGT for dig at opnå sindsro! Du må ikke miste troen på, at sindsro er din oprindelige tilstand. Jo mere du har levet i dit hoved, og troet på at dine tanker var sande og at dine følelser var et udtryk for hvem du er, jo mere tid skal du i “træningscenteret” og opøve de nye færdigheder. Jeg håber at jeg har ledt dig lidt på vej, ved at dele mine erfaringer med dig. Husk er du jo er dig selv, helt unik, og derfor skal du også være nysgerrig på hvad du selv har af udfordringer. Et godt pejlemærke er at kigge på dine tanke og handle mønstre… Bliver du ved med at løbe panden mod en mur, har du nok en række “blindspots” der fortjener, at du finder din lille lommelygte frem, til at få løftet dit bevidstheds niveau med dit lys. Svaret på sindsro er bevidsthed, tillid og nuets kraft.

 

sindsro

Træk vejret og bliv fri

breathe

De fleste af os tænker sikkert, at vi da trækker vejret ganske fornuftigt. Men undersøgelser peger på, at langt de fleste af os faktisk godt kunne trække vejret meget bedre. Og at den gode dybe vejrtrækning faktisk har ret stor betydning for en velafbalanceret krop og et velafbalanceret sind (http://www.dr.dk/levnu/psykologi/laer-traekke-vejret-rigtigt) (https://aandedraettet.nu/aandedraettet-gave-naar-du-presset-krog/#more-2225)

 

Da jeg har levet som (meget) travl kvinde (mor, arbejdsmyrer, kæreste, veninde, datter og kollega) i mange år, med rigtig mange jern i ilden både på det praktiske plan og oppe i mit hoved har jeg ikke været bevidst om, hvordan min overfladiske vejrtrækning har haft negativ indflydelse på min indre balance – og jeg er stadig i en proces, hvor jeg arbejder på at komme mere i kontakt med kroppen og få øget min bevidsthed om at trække vejret ordentligt.

 

breathe -take time

Min rejse startede som hos mange af jer læsere, med at jeg gik og gik lidt myoser, hovedpine i ny og næ, uro i kroppen og til tider føltes mit hoved som hovedbanegården i myldretiden. Jeg vidste ikke at min self-compassion (læs: egenomsorg) var på et lavpunkt, for jeg havde jo præcis det liv jeg ønskede mig – troede jeg! Jeg var ikke bevidst om, at jeg sjældent var til stedet i NUET, men næsten altid var enten i fortiden eller i fremtiden. Når jeg endelig tog mig et hvil på sofaen, så jeg fjernsyn og havde mit hoved optaget af dette. På et tidspunkt spurgte en af min dygtige mindfulness-uddannede kolleger mig, om hvornår jeg sidst have gået et tur og kun været opmærksom på mit åndedræt og duftene omkring mig – og jeg måtte helt tilbage til min barndom, hvor jeg jævnligt lagde mig i en kornmark og nød duften af de varme modne korn. Kan du huske hvornår du sidst har gået en tur med dig selv og nydt din vejrtrækning?

 

breathe kornmark

 

Hvis du, ligesom mig, har haft en lille kærlig “engel” der har hvisket til dig at du vist er lidt ude af balance, hvad er så mere nærliggende end starte det mest logiske sted? Nemlig at trække vejret – sundt og livskraftigt. Præcis som da du kom til verden og ikke havde andre planer med livet, andet end at være dig ♥

STEP 1:

For at du kan komme tilbage i din krop og i nuet, og dermed få genskabt en kontakt til din dybe og livskraftige vejrtrækning så er min anbefaling, at du sætter en uge af til optimering af din self-compassion gennem bevidsthed om vejrtrækningen. Det er ikke ret kompliceret. Du skal egentlig bare invitere dig selv ud af gå et sted, hvor der er kuperet terræn, så du kan opleve din vejrtrækning, både når den er i ro og når du anstrenger dig. Hver dag går du en lille tur (minimum 10 minutter) og mærker hvordan lungerne arbejder for dig. Hvor GODT det føles at være i kroppen og mærke hvordan ilten spreder sig til hver celle af din krop. Uden at have Ipod i ørerne, uden en veninde eller ven der taler – bare sammen med dig selv, din stærke livsgivende vejrtrækning og naturen som “træningsværktøj”. Selv i det inderste af København er jeg sikker på du kan finde et område, som er kuperet nok til at du kan få pulsen lidt op 🙂 Ellers må du “jogge” lidt omkring søerne, og på den måde mærke forskellen i den rolige vejrtrækning og der hvor du kan mærke at lungerne arbejder for dig. Bemærk kun vejrtrækning, duftene og træerne. Giv slip på alt det andet omkring dig. Hver gang dine tanker stikker af med dig, flytter du venligt bevidstheden tilbage til din lungeaktivitet og træerne. Ikke noget med at blive sur og irriteret over at du hele tiden får tanker om fortid og fremtid, men venlig bevidsthed i nuet. Alle de gange der er behov for det 🙂 Efter gåturen drikker du et stort glas vand.

breathe øvelse

STEP 2:

Ugen efter består øvelsen i at du sætter dig på en stol eller lægger dig i din seng. Øvelsen tager kun 10 minutter. Og ligesom din gåtur i ugen før, skal du gøre det hver dag. Du må gerne sætte noget beroligende musik på, hvis du har det bedst med det. Du lægger din ene hånd ovenover hjertet og den anden henover navlen. Og så trækker du vejret dybt og roligt med næsen – og mærker hvordan maven spiler sig ud. Dit fokus skal være på udåndingen, som skal være så lang som du kan få den til at blive. Når du trækker vejret ind tænker på lys, energi og kraft, når du ånder ud kan du tænke “jeg giver slip”. Bagefter drikker du et stort glas vand.

 

undren

Du har nu brugt 14 dage på at gøre noget godt for dig selv. Nemlig at få vejrtrækningen tilbage i sit naturlige dybe flow. Og hvis du er den mindste smule ala mig, så vil du nok undre dig over hvor svært det er at sætte bare 10 minutter af til den mest basale del af self-compassion der findes – nemlig baggrunden for ALT liv – vejrtrækning! For vi to er nok helt enige om, at hvis vejrtrækningen ikke fungerer optimalt, så er det ikke helt ulogisk hvis din krop og din hjerne ikke fungerer optimalt. Alle organer i kroppen, inklusiv din hjerne er dybt afhængig af at du er vel-iltet, og overfladisk vejrtrækning reducerer din mulighed for at komme af med affaldsstoffer og øger din risiko for spændinger i kroppen (som producerer affaldsstoffer).

Efter disse 14 dage har du kun ØGET din bevidsthed om vejrtrækningen, og du vil formodentlig kunne mærke den helt specielle RO det giver indeni dig lige efter øvelserne i STEP 1 og STEP 2. Hvis du forsætter ønsker at forsætte din træning, er der masser af inspiration at hente på youtube. Dyb vejrtrækning er den del af de fleste mindfuldness øvelser, meditationsøvelser og yoga praksisser, men du kan også helt grundlæggende bare træne det på de to ovenstående måder.

Jeg er sikker på at du vil kunne masser af inspiration via dette youtube klip med verdensmesteren i fridykning Stig Åvall Severinsen, der har skrevet bogen “Træk vejret, mere energi og mindre stress”, hvor han forklarer hvordan den dybe sunde vejrtrækning har betydning for livskvalitet og sundhed, og hvordan man må uddybe sin forståelse af krop og ånd balancen for til fulde at forstå, hvordan travlhed i krop og sind kan føre til ubalancer i kroppens organer (https://www.youtube.com/watch?v=EoIkMyLNIuA).

God arbejdslyst med at træne det meste basale i livet – dit åndedræt ♥♥♥